Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 40. Gud er og bliver trofast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—120—
hans Fødsel og ligetil hans Død tog ham i sin kjære, trofaste Skole-,
fuld af udvortes Kors og indvortes Trøst. Allerede paa denne
Christophs Fader, Hertug Ulrich, har vor kjære Herre bevist, at en
saadan.stor Synder, hvis Synder ere tusindgange sværere end andre
Folks, fordi de bringe Tusinder af Sjele iFordærvelse, ikke er ham for
slet, thi kort før Ulrichs Endeligt har Herren reddet hans Sjel som en
Brand af Ilden. Men dengang, da Christoph blev fodt (det var den 7de
Mai 1515—J stod Brandeu endnu i saa lyse Flammer, at Ingen
skulde have ment, at disse Flammer nogensinde igjen kunde være
blevne ndslukkede, førend de ganske havde fortærer det-stakkels tørre
Træ. Dreven af sin vilde Lidenskab havde Hertug Ulrich vist sig
som en Fiende ikke blot mod sin Gud, men ogsaa imod sit Lands
Undersaatter og ædle Mænd; derfor behandlede disse sidste ham og-
saa som deres Fiende, og hans Hustro Sabina, en Søsterdatter af
den store Keiser Marimilian, forlod ham fuld af Uoillie og optraadte
fra nu af som en offentlig Anklagerske imod ham; Landets Adel opstod
ogsaa imod ham, og den mægtige Herre blev af sin oprorske Adel
fordreven fra Landet, efterat hans Hær ganske havde maattet bukke
· under i Slaget den 16de Octbr· 1519. Kort efter sin Fader maatte
ogsaa den fyrstelige lille Dreng Christoph forlade Landet og — som
; det saa ud til — opgive alle For-haabninger om sine Fædres Throne.
Thi de hertugelige Bør-ti bleve vel indtil henimod Paaske 1519 sor-
varede paa Fæstningen Hohen-Tübingen, men denne Fæstning over-
gaves paa denne Tid til Fienden, og omendskjøndt der ved dens
Overgivelse var tilsagt Prindsen frit Ophold is Wiirtemberg, maatte
dog alligevel den uden Aarsag Forhadte den 6te Marts 1520, i et
raat Veirligt, tiltræde Reisen hen til et fremmed Land, hvor der forestod
ham mangfoldige Prøvelser. Fader og Moder havde forladt ham, men
hin Kjærlighed, der er mere trofast end Moderkjærligheden (Esai. 49,··
15.) forlod ham ikke; den var hos ham, ledsagede ham oiensynligen,
dengang han, den stakkels Flygtning i Natteleireu ved Weißenhorn, med
barnlig-om Hoimodighed sorgede for det lille Lam, med hvilket han
kjærligt havde leget; denne Kjærlighed ledsagede ham med sin Hjer-
terne vindende Magt, da han traadte ind i Vilhelm von Reichen-
bachs Hus i Jnnsbruck. Denne ædle Mand gjorde imod den for-
ladte Lille det Samme, som denne paa sin kjærlige Maade havde
villet gjøre mod det lille Lam i Weisienhorm han tog ham til sig,
pleiede den spæde Vært inedtfaderlig Omhu, opdrog ham i christelig
Ydmyghed og Stilhed sammen med sine egne Born. Hele ni Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
