Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 40. Gud er og bliver trofast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—121——
havde Prindsen været skjult i Reichenbachs Hus, da hans Stands
Fordringer og hans Moders høie Bekjendtskaber drog ham ud af
denne lykkelige Afsondrethed og sorte ham til Wiens Keiserhof.
Her var da den fyrstelige Yngling, midt under etxf glimrende Hofs Fa-
rer, tilsyneladende igjen ligesaa ensom og forladt som forhen, da han
som et forældrelost Barn kom til Jnnsbruck. Men i alle Tilfælde
og til enhver Tid har det Ordsprog stadfæstet sig som Sandhed:
Hvor Faren og Noden er storst, der er Guds Hjælp mægtigst og
rigest. Thi vistnok er det vel sandt, at Fyrsterne ifølge sin Stand er
udsat for særdeles Fristelses-Farer, men ligesaa sandt er det paa-
den anden Side ogsaa, at neppe nogen anden Stand besidder saa
mange Midler til at holde det Slette og Onde saa fjernet fra sig,
saasnart man kun for Alvor vil dette, og ved Siden heraf saa mange
Opfordringer og Tilskyndelser til en ædel Handlemaade og et retstaffent
Levnet. Derfor lærer os ogsaa saa mange ædle Exempler af Kon-
ger og andre Fyrster i de gamle Tider, men fornemmelig Exemplerne
fra flere christelige Regenter i vort Fædreland, hvorledes en Fyrste,
naar han ret benytter disse kraftigere Drivemidler til det Gode, der
staa en Saadan fremfor Andre stil Raadighed, kan vorde en fremfor
Andre af Herren rigt Velsignet, en stærk Fører og Forgjænger for
Tusinder paa Livets Vei. Almindeligvis sørge vel de fhrstelige For-
ældre eller Landets Vise for at udkaare og ansætte en eller anden
udmærket, ædel Leder for de unge Prindserz men hvad vor stakkels
Prinds Christoph angaar, da fandtes der Ingen, som havde kunnet
vælge ham nogen ædel Leder. Dog, hvad Mennesker ikke gjorde, det
havde Gud gjort. Han havde ei alene udseet sig en Leder for
Prinds Christoph, men havde ogsaa ved ganske særdeles Lidelsers og
Naadesbevisningers Veie forberedt denne Leder til hans vigtige Kald.
Den Mand, som Gud selv havde opdraget og dannet for Prindsen,
var den ædle Miehael Tiferni. Faa Mennesker kunde vide det
saa vel af egen Erfaring, hvad det har at betyde at være forældre-
løs og forladt af al menneskelig Hjælp, — kun Faa kunde saa levende
bevidne, hvor mægtig Gud forbarmer sig over den Forladte og Forstodte,
og hvilken Velsignelse Gud lægger til de Velgjerninger, man beviser en
saadan Forladt som Tiferni. Han var som lidet Barn bleven bortrovet
af Tyrkerne paa et af deres Streifetog, og ved deres Tilbagetog
havde Fienderne slcettgt det lille grædende Barn paa Marken og la-
det det bliveliggende der. Der laa da Barnet, langt borte fra Sine,
der maaske allerede for længe siden vare blandt de Døde, i et ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
