Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 40. Gud er og bliver trofast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—124—A
Ønske; derfor befalede hans-ham efter faa Maaneders Forløb, at han «
ufortovet skulde tomme Landet. Allerede ankommenisikker Havn, som det ,
saa ud til, maatte en saadan, fra selve hans Fader udgaaet Befaling til
at begive sig ud i en ny Elendighed gjøre den unge Troeshelt dob-
belt ondt,·—— dog gik-han afsted i Fortrostning til Gud, og for ikke
endnu mere at opirre Faderens-Mistanke gik han ei til Bayern, men
til Frankrig. Franz l modtog med Venlighed den meget begavede Yng-
ling, og det var ei den høie Stand, men det var hans kraftige, tapre
Bedrifter, der snart i saa høi Grad vandt ham Kongens Tillid, at
denne inden kort Tid gjorde ham til Befalingsmand for endel af
sine italienske Tropper. Jmod denne Udnævnelse hævede sig nu snart
Misundelsen og alle Helvedes Kræfter. Da det mere end sandsyn-
lige Forgiftelsesforsog istedetfor Døden blot havde sremkaldt en svær
Sygdom, ——— da ogsaa en italiensk Obersts Anslag for at myrde den
syge Prinds var mislykket, vovede man at lade den atter Helbredede
angribe veden Skare af næsten hundrede Mordere, da han, kun
ifølge med nogle Faa, om Natten vendte hjem igjen efterat have
været hos Kongen; Men Gud styrtede den uskyldig Forhadtes Arm;
Fiendernes overlegne Flok blev slagen og beseiret, og det endnusmere
ved den unge Fyrstes Alt tilgivende Hoimodighed end ved Sværd«et.
Ogsaa et Mordanslag mod ham i Paris blev ved hans personlige
Tapperhed forhindret. Saaledes reddedes Christoph ud af mange
Legemsfarer og, hvad der er endnu vigtigere, ud af mange Side-
farer, der havde truet ham ved det vellystige franske Hof, og- han
kom saaledes i Aaret 1542 tilbage til- det faderlige Hof. Desvaerre
regjerede her Sauls Dæmon, den morke Mistanke, endnu stedse med
og over Hertug Ulrich og gjorde ogsaa hans Søn Livet bittert. Men
nu syntes det, som- om Gud vilde skjænke ham en anden, mere kjær-
lighedsfuld-·Fader. Hertug Ulrich befalede sin Sov, at han skulde
anholde om den fromme Markgreve, Georg von Ansbachs, Datters
Haand. Dette Faderens Bud blev ogsaa snart til et Hjertenson-
sie hos Sønnen, thi den ædle Markgreves Datter var en af Gud
herlig begavet Jomfru. Ufortsvet, uden engang at give sig Tid til
at anskaffe sig de Klæder-, der vare fornøden til Beskyttelse imod den da
usædvanlig tidlige,— raa tydske Vinter — afreiste han den 9de Rovb.
1543 til Ansbach. For første Gang blev ham nu den inderlige Glæde
tildel atsudhvisle ved en ifandhed kjærlighedsfnld Fader, den fortræf-
felige Georgs Hjerte. Men hvor kort var dog ogsaa denne Vederkvæ-
gelsestidl Markgrev Georgsdode uventethurtig, og den ungeHertngs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
