Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 40. Gud er og bliver trofast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—123—
Paa Grund heraf vaagnede der hos Carl V et mistænkeligt Had
imod Christoph; i et hemmeligt Raad besluttede man. tilsidst skynd-
somst at føre Prindsen til Spanien« sandsynligvis paa det at han
for hele Levetiden kunde holde ham indesluttet i et Kloster. Den
saa hemmeligt og saa sint udspundne Plan havde dog alligevel den
trofaste Tiferni faaet erfare. »Allerede«vare de, i Midten af det kei-
serlige Følge, inde iblandt Tridentineralperne og ikke mere langt fjer-
nede fra Adriaterhavets Kyster, hvorfra Veien skulde gaa tilsos til
Spanien, en Vei, paa hvilkendet vilde blive umuligt at vende om
igjen. Kun den ilsomste Flugt kunde endnu frelse Prindsen. De
undkom begge tilhest, og saasnart Keiseren erfor deres Daad, lod
han dem efterjage af spanske Ryttere. Da formaar paa engang
Prindsens Hest ikke at komme længere; Tiferni giver ham sin, styr- -
ter Prindsens Hest ned i.·et dybt Morads, forat den ikke skal for-
raade for hans Forfolgere den Vei, han har taget, og skjuler sig selv
en Dag og en Nat imellem Moradfets Siv. Og Gud var med den
atter forladte Prinds, redde-de ham af Forfolgernes Hænder og
styrede det saa, at hans trofaste Tiferni efter —faa Dages Forløb "
atter kom til ham igjen, efterat han paa besværlige Fodstier havde
passeret igjennem Fieldstrogene.
Af denne ene meget tunge Ydmygelsens og «Lutringens Skole
var vel Hertng Christoph nu undsluppenz han havde heri lært, hvor
intetsigende og foranderlig Verdens Bensfali er, — og hvor bestandig
derimod og uforanderlig Guds Trofasthed; men Herrernes Herre,
der havde denne Sjel -kjær og vilde danne den til et Kar til hoi
Ære, sendte ham strax derfra ind i en anden, endnu tungere Lidel-
sesskole, i hvilken han atter dybt og smerteligt indlededes i Sandhe-
den af hint Sprog: »Fader og Moder forlade mig, men Herren vil
ikke forlade mig.« Prindsen havde efter sin Tilbagekomst til Tydsk-
land ti Aaret 1532) med Sandhedens seierrigt talende Grunde of-
fentlig sogt atgsore sine Fædres Rettighed til det gamle Stamme-
land gjældende; da lykkedes det den gamle Hertug Ulrich, medens de
langvarige Underhandlinger endnu stod paa, med ,væbnet Haand at-
ter at trænge ind i sit Fyrstendømme. Fuld af Glæde ilede den
elskende Søn sin Fader imode, men Gjensynets Glæde var kun af
kort Varighed. Mange af Landets Mægtige og det bayerske Fyrste-
hus ønskede nemlig, at Christoph maatte overtage Regjeringen for
snarere at faa Urolighederne bilagte. Hertug lllrich nærede nu den
falske Mening, at dette ogsaa var den ham trolig hengivne Søns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
