Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Sjette Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
under sit Arbeide bleven slaaet ihjel af den indsivrtende Væg i en
dyb Sandgrube, og man bar da netop Liget indigjennem Døren til
hans Forældre-S Hus. Allerede i Løbet af nogle Dage havde man
lagt Mærke til, at det unge Menneske var meget alvorligt og inde-
sluttet i sig selv. Han havde stedse talt om Døden og Evigheden og
med inderlig Længsel lovprist Himmelens Salighed, hvor man uden
Afladelse skal lovprise Gud. Idag, Morgenen paa hans Dødsdag,
havde han været tidlig oppe, havde meget andcegtig og med Taarer
forrettet sin Morgenbon og derpaa sjunget Psalmem »Hvo ved, hvor
nær mig er min Ende«. Hans Moder havde villet beholde ham
hjemme fra Arbeidet, men han havde ikke villet lade sig forhindre
fra at gaa med sin Fader og hjælpe denne. Hvor vel kunde man
dog paa ham anvende hint Psalmens Vers: ,,"Det kan langt ander-
ledes blive Med mig, før Dagen votder endt; Thi medens jeg er
her ilive, Jeg med Dodssare er bespcendt.« Men den kloge Yngling
havde til rette Tid og paa rette Maade beskikket sit Hus.
Dette og andet Lignende-blev der i min Søsters Hus talt og
fortalt om den Afdode; iblandt Andet roste man ogsaa det Træk hos
ham, at han som Barn havde været meget from og lvdig mod sine
Forældre Jeg hørte til opmærksom og med Bevægelse i mit unge
Hjerte. Min Søsters gamle Svigerfader, en from Olding, som godt
kunde lide at bede med Born, rettede Aftenbonnen hen paa dette .
Ulykkestilfirlde, da jeg om Aftenen som sædvanlig gik med ind i hans s
Kammer forat sove. Hans Bøn var Indholdet af den Psalme:
»Alle Mennesker maa do — dette Legeme maa henraadne, naar det
ellers skal blive sundt og friskt for den store Herlighed, som Gud
har beredt for sine Fronnne.« —«— Og derpaa de vakte Vers: ,,Der
vil det Glædesliv være, dsa mange tusinde Sjele allerede ere om-
givne med Himmelglandsen og staar der for Guds Throne; der, hvor-
Seraphimerne prange og istemme den hoitidelige Sang: Hellig,
hellig, hellig hedder Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligaand.«
Og »O Jerusalem, du skjonne, ak, hvor herligt lyser du!«
Endnu aldrig havde jeg i saa hoi Grad som·denne Aften so-
vet ind med Evighedens Tanke, forsaavidt som min Sjel dengang
kunde omfatte samme. Den anden Formiddag kom da ogsaa den
ggmle Ærinde-korte tilbage-, der skulde afhente mig til de kjære For- "
ældre; thi Festglæden i Waldenburg havde dengang kun vedvaret i
nogle faa Dage. Paa Hjemveien sprang jeg vel ikke saa overmodig
ved Siden af Veien som paa Veien derhen. Thi jeg gik stedse med-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
