Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Sjette Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—j9·—
tungt Hjerte bort fra min Søster Christel, og da laa mig ogsaa Be-
retningen om den dodstagne Yngling paa Hjerte og paa min barn-
ligt- -velt.«.lende Tunge, saa jeg uafladelig underholdt den gamle Ærinds-
kone dermed og ogsaa strax ved Indtrædelsen imine Forældres kjære,
stille Hus fortalte dem min Historie om Borgersonnen i Waldenburg,
der var bleven knust i Sandgruben og med saa megen Fromhed havde
beredt sig til sit Endeligt.
Naar Gud vil opdrage vort Hjerte og lede det til sig, føier han
ofte et Ord til et andet af samme Indhold som det foregaaende;
thi vi ere af Naturen meget tunghorige, og naar vi ret skulle forstaa
ham,»er det oftere fornødent, ·at han gjentager for os det samme
Ord baade to og tre —— ja mange Gange.
I mine kjære Forældres Hus levede endnu en gammel, from
Bedstemoder, Enten efter min kjære Moders dyrebare, salige Fader,
Gotthilf Werner. I sin Ungdom havde hun, som forceldrelost
Barn, havt Tjeneste som Kammerjomfru hos et ædelt, isandhed gud-
frvgtigt Herskab.— Denne kjære Bedstemoder vidste derfor baade af sine
egne og Andres Erfaringer at fortælle saa Meget, endogsaa om den
store «3erden, og hvorledes det der gaar til, at alle vi Børn stedse hørte
paa hende med ubeskrivelig Fornøielse Thi hun havde af Gud mod-
taget en sjelden Livlighedens og Munterhedens Gave, saa det Meste
af, hvad- hun fortalte, fremkaldte en ustyldig Munterhed saavel hos
os Børn som hos de Ældre. Hendes Rolighed, som var forbun-
den med et ædelt Marthasind og i tidligere Aar vel undertiden maatte
grændse til Heftighed, var ved hendes salige Ægteherre, den gamle
Getthilf Werner, ganske bleven henfort til Gud (o: helligetved Guds
Naades Erkjendelse) og vunden for ham. Thi den blide, stille Aand
hos denne gamle, tro Evangeliets Prædikant var ikke alene paa men-
neskelig Vis bleven dannet i A. H. Franckes og den salige Svarerle
Skole, men ogsaa paa umiddelbar guddommelig Vis, saavel i Li-
delser som i Glæder ved selve Naadens Aand bleven uddannet for
det Kald: «,,at hverve Sjele for fin Herre-» Denne Bedstemoder
nærede en særdeles Kjærlighed til mig, hendes yngste Barnebarn.
Hun hjalp mig hver Aften at komme tilsengs og bad da altid for
mig med veltalende Mund en Mængde Smaabonner for Born, og
Erindringen om disse er mig endnu sod og venlig, omendskjøndt jeg
fordetmeste ikke længere mindes deres ordrette Indhold." Men nu
blev hun syg. Engang da jeg kom hjem fra Eftermiddagssiolery
raabte min kjære Moder til mig med Taarer i Øinene, at jeg skulde
sy-
»«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
