Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Syvende Reise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—21—
ihn. Det har ofte forekommet mig, ogsaa naar jeg senere legte med
uskyldige Børn, hvem Gud havde givet Forældre, der ei ved deres
store Kunst sordærvede Børnene-S Uskyld, som om der i Børnesjeleiie
endnu sindes en ganske nær Erindring om en salig Himmelens Til-
stand, fra hvilken de selv ere komne, eller et nært indre Slægtskab
med Englenes Væsen og Natur, der ere i Himmelriget. Thi denne
indre Salighed, som et i aandelig Henseende ufordærvet Barn føler
midt imellem Blomster og Træer og ved Fuglenes Sang, denne bli-
ver borttagen og forstyrret ved alle den store Verdens Lystigheder,
men ingensinde erstattet. Paa den grønne Eng byggede jeg mig Smaa-
huse af de Risbrændebuske, som vore Daglonnere havde sammenbunk
det af det rundt omkring Engen fældede Elleirat. Der sad jeg og
lyttede til Fuglenes Sang, men fremforalt til Halkespættens lydelige
Raab. ,,Hvad er det for en Fugl, som skriger saa smukt?« — ,,Det
er Halke·spætten,« sagde min Fader, ,,i Vinter, da Sneen laa hos
os, var den fløien langt bort henover Fjeldene hen til et varmt Land,
hvor den opsøgte sin Næring i de Træer, paa hvilke der ei var fal-
den nogen Sne. » Nu, da det ogsaa hos os er blevet varmt, kom-
mer den igjen, opsøger atter sit lille Rede og skriger af Glæde over,
at den igjen er kommen hjem. Ser du, Henrik, hjemme hos Mama
er der vel ogsaa vakkert, der har vi vor Spise og om Aftenen vor
blode Seng; men naar vi engang kommer til den kjære Gud iH·im-
melen, da er vi først rigtig hjemme, da synge og juble vi Alle af
Glæde, paa lignende Maade som Hakkespætten, naar den atter be-
sinder sig i sin Skov. Se, Henrik, om nogle Dage sætter vi os i
Vognen og drager ogsaa afsted hen til hine blaa Fjelde, over hvilke
Hakfespætten er fløien bort, og over hvilke den atter er kommen til–
bage, nemlig til Schwarzenberg til din kjære Onkel.«
Den gamle Præstevogn var trukken ud af Vognskjuletz Hjulene,
der maaske i flere Aars Tid ikke havde været iBevægelse, bleveind-
, smurte; jeg sad allerede i Vognen, mens den endnu stod iVognskjri-
let, lod mig træffe ud og gav nøie Agt paa alle Forberedelserne til Af-
reisen. Endelig satte da mine Forældre og min kjære Søster sig ind-til
migi Vognen, og den sv»cere Vogn for afsted, trukket af to kraftige
Heste. Hvor skjønt toner ikke, over Sangen fra alle Fuglene i de
grønne Buske, Morgenpsalment ,,Himmelens og Jordens Herre; Nu
vi se din xDag saa skjøn,« og saa den gamle, gode Livsreisesang:
,,Fra Gud vil- jeg ei vige-II Han viger ei fra mig,« især naar San-
gene synges af kjære Forældre! »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
