Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Sjette Fortælling - Syvende Reise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
komme og være med, da Bedstemoder endnu engang vilde se mig.
Jeg traadte hen til den kjære Syges Seng; med sine Hænder opsan-
kede hun fra Sengeteeppet den Tasevæv, som hun med sine halv-
brustne Øine troede at se derpaa. Hun kjendte mig dog endnu,
smilte mig imøde og sagde: »Min Henrik, Gud velsigne dig og gjøre
et ret gudfrygtigt Menneste af dig, som ret af Hjertet har den Herre
Jesum kjær og forkynder hans Navn her paa Jorden. Hos den
Herre Jesus, det haaber — det ved jeg, se vi hinanden atter igjen.«
Min kjære Fader sad ved Sengen. Han bad for den Døende
Psalmen: ,,Naar min Tid og Stund er forhaand,« og da han kom
til de Ord: »Jeg paa dit Legem’ er et Lem, det trøste kan mit
Hjerte,« — foldede hun sine Hænder ganske fast og saa med de næ-
sten brustne Øine ret frydefuld opad. Med Vink og sagte Ord be-
g»jærede hun endnu sin salige Ægteherres Dødspsalme, nemlig hin
Psalme af Luther: »Med Fred og Fryd jeg farer hen Alt efter min
Guds Villie,« og da man kom til de Ord idet andet Vers: »Det gjør
Christus, Guds sande Søn, den trofaste Frelser, som du, o Herre,
har ladet mig se,« —d»a begyndte hun blidt sat sovne ind i Dødens
Søvn, der ved Christus var bleven hende en sod Hviles Sovn. —-
Vor Moder græd endnu sagte over hendes kolde, blege Haand og
over hendes Ansigt, og vi Børn græd ogsaa. Fader lukkede det dy-
rebare Ligs Øine til og udtalte med rørt Stemme en Velsignelse
over dette Evighedens S.eedefrø. Om Aftenen afsang Forældre og
Børn den vakre Psalme: »Hvo er vel dig lig, Jesu naaderig« og
til det sidste Vers: »Naar jeg vandre skal Bort fra Taarers Dal-
Du, min Frelser, mig ledsage Og i Himlen mig optage,« cHarpen
No. 123) — føiede Fader en Bøn, der gjorde dens gode Moders
stille, fromme Taarer endnu mere stille og blide;—thi det var for os, 7
—som om den dyrebare Bedstemoder og mange gode Engle befandtsig ·
midt iblandt os. Og da Fader ved Ligbegjængelsen talede over det
Sprog: »Vær tro indtil Døden, saa vil jeg give dig Li-
vets Krone«« begyndte jeg paa min Bis at forstaa, hvad Døden
er for den, hvis Liv er et Christenliv, og jegpleiede fra nu af i lang
Tid gjerne at tænke paa Døden og den salige Evighed.
, Sol-ende Reise
Da Vaaren atter kom igjen, tog min Fader mig med ssig ud paa
en langt fra Byen liggende, yndig zgron Eng. Jeg var saa fornøiet
tilmode, at mit Hjerte endnu opvarmes derved, naar jeg kommer det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
