Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Ottende Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige Gang paa den slibrige Jordbund og igjennem den mørke Skov
af høie Furutraeer forkortedes ved Afsyngelse af mangen en glad Sang
og mangen en munter Samtale. Da»imod Aftenen Furutraeernes
Skygger stedse bleve dunklere, saa de ved Nedstigningen i en Dal-
kløft Værtshuset foran sig. Det havde en ensom Beliggenhed ved
en henover Granitstene brusende Bæk.
Min salige Svogers Grandonkel har ofte fortalt, at han havde
gyset, dengang han var traad tind i Huset og havde seet begge Værks-
husfolkene, der saa ganske besynderligt hen paa de Reisende, fornem-
melig da den Hund,ssom en af Reiseledsagerne havde med sig, ikke
havde villet gaa over Dortaerskelen, men hylende og sky havde løber
omkring foran Doren, indtil Venten med de Ord: »Den lille Hund
er raed for vor store Hund, men denne gjør den Jutet,« havde taget
den paa Armen og baaret den ind. Rimeligvis gik det heller ikke
de 7 Medreisende meget anderledes end min Svogers Grandonkel.
De vare saa temmelig stille af sig, indtil Aftensmadenkom og siden-
efter den ungdommelige Snaksomheds Samtaler ved Tobakspiben og
et Glas Ol atter udspandt sig. ·
J Midten af Værelset·stod en tyk Træsøile, som ragede op fra —
Gulvet til Taget og syntes at støtte dette. Omkring denneSoile
indrettede nu Pigen i Huset de unge Reisendes Straa-Natteleie saa-
ledes, at Hovedpuderne, som man havde lagt paa Ryggene af over-
endelagte Træsiole, kom til at ligge op til Søilen. De unge Folk
undredes over denne Indretning af deres Natteleie og spurgte ester
Aarsagen dertil. Husets Tjenestepige svarede spogende: »Det skede,
sorat de unge Herrer med Hænder og Fødder kunde ligge smukt langt
sra hinanden og bekvemt og ikke om Natten skulde begynde nogen
Strid.« — De unge Mennesker lo og lode Anretningen behage dem.
De vare alle temmelig udmattede af den slette Veizda derfor
Alt var blevet stille i Værtshuset, hvor ingen anden Gjæst foruden
dem til denne Tid overnattede, besluttede de at begive sig til Hvile.
Men fskst tilspcerrede de Dørene og tog deres gode Vaaben i Hæn-
derne. Men Datidens Ynglinge pleiede altid at gaa bevæbnede i
mer end en Forstand af Ordet. Man stammede sig hverken hjemme
eller paa Reiser for den lydelige Fælledsbøn om Morgenen, ved
Bordet og om Aftenen, for man overlod sig til Søvnen, og selv
Magtsde paa hin Tid saa man aldrig overlade sig til den læng-
selsfuldt ventede Rolighed, udenat de enten af deres Reise-Bønnebog
eller efter Hukommelsen af deres Hjerter havde fremsagt en christelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
