Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Ottende Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—2·8—
Bon. Jblansdt hine otte Ynglinge var desuden nogle, som ikke blot
med deres Øren, men ogsaa med deres Hjerter havde annammet de
Lærdomme, der forkyndtes af de daværende alvorlige Theologer i
Halte og Jena. Vore unge Mennesker bad derfor med hverandre
den barnlig-kraftige, herlige Aftenbon af Arnds Paradisbave, hin
Bon, som i Alvor og Inderlighed aldrig er bleven overtrnffen af
nogen anden Aftenbøn, og saa efter denne hin gode Psalme: »Et
Trin jeg atter har idag mod Evigheden vandret«. Grandonkel for-
talte: Da man havde bedet det Vers: »De onde Folk dem styre du,
Som udi Mørket ondt begaa«, var han bleven greben af en Gy-
sen, men ogsaa af en Følelse af fast Tillid til den Altnægtiges Be-
stsærme-lse.
· Saaledes forsynede med Vaaben baadei Haand og Hjerte,
lagde da vore otte Reisende sig ned tilsengs. Men En iblandt dem
kunde paa Grund af uforklarlig Angst ikke faa sove. Det gik
med ham som med den lille Hund, de havde med sig, der ogsaa
ligesom hans Herre lagde sig ned, udstødte en Hylen og, endskjøndt
man straffede den, alligevel ei kunde blive rolig, men stedse løb om-
kring ved sin Herres Side og tudede. Endelig blev Uroligheden hos
den unge Reisende saa stor, at han selv hastig sprang op fra Leiet
og heller ikke undlod at ruste i sine syv andre Kammerater, indtil
han endelig havde bevæget dem ttl at staa op fra Straaleiet og sætte
sig hen til ham henved Bordet. De havde atter igjen tændt Lys,
og Nogle søgte ved atter at saa Jld i deres Tobakspiber og ved det s
Ol, som endnu var tilovers efter Aftensmaden, at holde sig muntre. I
De Andre sov- med Hovederne stottede mod Bordet. Da hørte man
paa engang et frygteligtSlag Fra Taget var nemlig en stor, tung
Maskine styrtet ned, der forhen ligesom en Krands oventil havde
omgivet Søilen, og havde i mange Stykker sønderknust Roggene paa
de omvendte Stole, hvorpaa de Reisendes Hoveder før havde hvilet.
De Reisende sprang forskrækiede op og stillede sig med deres
dragne Hirschfängere hen ved Døren, thi medrette ventede de herfra
en Fortsættelse af det forsogte Mordanslag. De havde heller ikke
taget feil. Ned fra Trappen af hørte man Stemmer og ilsomme Fod-·
trin. Slaan for Døren var saaledes indrettet, at man udenfra
kunde trælle den tilbage.
Døren gaar op, Værten og endnu to andre Companer traadte-
ind·« ifølge med ham i den Mening her kuns at foresinde Lig eller
lemlaestede Legemer. Men de otte unge Mennesker modtoge Mor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
