Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Tiende Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—— 35 —-
jeg selv, paa Broen i G» saa paa Vandet og Smaasiskene deri og
glædede mig over, at jeg nu snart igjen skulde faa komme til mine
kjære Forældre, eftersom Skoleferierne netop skulde tage deres Be-
gyndelse. Da kom en af mine Skolekamerader op til mig og raabte:
»Du Henrik, vil du ikke gjore en Reise med-til W? Skolen her
er saa slet, og saa vil min Fader lade mig reise til W., hvor
der gives en meget fortræffelig Skole.« —- Jeg, som altid og hver
Dag fra Morgen til Aften var reiselysten og reisefærdig, sagde uden
Betænkning (omendskjondt jeg i hele mit Liv endnu ikke havde tænkt
paa W.): »Jeg reiser strax med dig, og jeg haaber ogsaa, min Fa-
der tillader mig at gaa paa Skolen i W.« Saaledes har jeg da
. paa Brer i G» med hin lange Stok i Haanden, gjort min Lykke,
thi at jeg kom bort fra G. til W., holder jeg for en af de følgeri-
geste og lykkeligste Tildragelser i mit hele Liv; og jeg ved, at det var
Gud selv, der ved min Skolekammerad lod mig kalde paa en Vei,
som hans Troskab og Naade iforveien havde udseet for mig.
Strax den anden Morgen, saasnart det gryede mod Dag- til-.
traadte vi vor Reise. Det skede med let Blod og let Lomme, Thi
hele min kontsante Beholdning bestod blot i nogle faa Skilling, og
min Reisekammerad havde heller ikke stort Mere at"opvise, fordi han-
var Son af en Familie, der vel var rigt velsignet med mange Børn,
men ikke med andre Goder. Op igjennem den vakre Dal, forbi de
Hostfolk, som meiede Komet, blev Tidenx mig vel ikke lang, men
hungrig blev dog -rnin Mave; thi jeg var den Dag endnu ganske
fastende og havde heller ikke Aftenen forud spist synderlig meget.
Jeg klagede min Nod for min Reisekammerad, som paa klogVis
havde spise sig mæt hjemme, og forst for kort. Tid siden havde for-
tæret de sidste Levninger af et Brodforraad, som han endnu oveni-
kjobet havde taget med sig paa Veien. Han pegte hen paa Taar-
nene i en foran os liggende lille By og sagde trøstende til mig:
»Her kan du faa det Bedste, som du kan ønske dig.«——Jeg spurgte:
»Hvad er vel det Bedste?« Min Kammerad svarede: »Det bedste er
«en god, sod Svedskekage med Rosiner i,-hvilken man her bager lige-
saa god som nogetsteds i Verden.« Da vi kom ind i den lille By,
fulgte jeg min Kammerads Anvisning kjøbte og spiste for nogle Skik–
linger i sode Svedskekager. Vi fortsatte vor Reise henover et smukt
Bjerg. Da vi deroppe traadte ud- af Bøgeskoven, aabnede Udsigten
sig vid og storartet imod Vest henover det frugtbare Voigtlandz Øi-
nene vilde længere og altid længere-, men Fodderne vilde ikke leen-
sor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
