Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Tiende Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gerez ovenpaa de søde Kager var jeg bleven saa ilde tilmode, som
om jeg Ingenting havde nydt, ja endnu mindre end Ingenting; thi
heller vilde jeg have været fastende end kun saaledes tilsyneladende
mæt Da vi atter kom paa hin Side Bjerget ned i Dalen, skin-
nede Middagssolen meget varmt. Jeg følte mig altid mere og mere
·udmattet, og netop da Fodstien snoede sig ned til en liden Bæk, var
jeg ikke istand til at gaa mere. Jeg ’blev staaende foran den Treebro,
der førte over Bækken, og min Reisekammerad sagde, at jeg saa me-
get bleg ud. Da kom en gammel Vondemand henover Broen, saa
mig staa saaledes og spurgte, hvad der feilede mig. Jeg vidste
intet Andet at fortælle ham, end at jeg var ganske mat og ikke for-
maaede mere. Bonden sagde: ,,"8eg ved nok, hvad der feiler ham.
Gntten befinder sig netop i den stærkeste Bem, har idag formo-
dentlig ikke spist ordentlig, og han har Ulvehunger.« Derpaa tog
den gamle Mand ned i sin Seek og rakte mig et lille Stykke tem-
melig gammelt, sort Kommisbrød. Jeg spiste dette, og ved hver
Bid fandt jeg mig saa overordentlig styrtet og vederkvceget, at jeg
inden kort Tid intet mere mærkede til min Mathetn Bonden havde
imidlertid erkyndiget sig om, til hvilken Stand vi hørte, og da han
havde erfaret, at vi vare Studerende, sagde han ved Afskeden til
mig: »Min· lille Junker, nu kan han se, hvilken Kraft der ligger i
Kommisbrodet; gaa han nu for Fremtiden aldrig igjen ud paa
Vandringer uden en Bid Kommisbrod i Lommen. Men til Afsked
og til Erindring vil jeg ogsaa give ham et Psalmevers med paa ·
Veien; dette maa han mærke sig, fornemmelig naar han engang bli-
ver en Præstemand. Verset heder:
Dit Ord min Spise lad allesteds være
Forat min Sjel sig derved kan nære,
Mig at beststrrtne,
Naar Ondt sig nærmet-,
Som mig fra Gud let sjerner»«
" Jeg takkede den gamle Bondemand og gik munter min Vei vi-
dere frem, styrker af hans sorte Brod. Men senerehen lcerte jeg og-
saa·«·ret at forstaa og skattere det lille Sangvers, som findes i den
gamle Psalme: »Jeg raaber til dig, Herre Jesu Christ.« Jscerde-
leshed er i denne Psalme ogsaa det Vers meget vaktert, som følger
efter det ovenanforte. Det heder: »
Lad ingen Lyst og Sorg fra dig
Paa denne Jord mig vende;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
