Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Ellevte Reise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—38—
Jnleaftens Morgen rortes min gode Fader af et Slag, saa at
han sank bevidstlos til Gulvet inde i sit Studerekammer. Efter
dette Anfald kom han sig vel atter igjen saa snart, at han endnu
samme Dags Aften kunde med den ikke lammede venstre Haand
uddele Julegaverne til- sine Børn og Tjenestefolk og ved denne An-
ledning udtale mangt et dybt, til Hjertet gaaende Ord; men nogle
Dage efter nedboiedes Fader saavelsom vi Alle af en ny Lidelse.
Min kjære Sosters Barn, det af Bornebornene, som var min Faders
Lyst, og som ogsaa jeg holdt meget af, dode en Nat pludselig, ef-
terat jeg nogle Timer forud havde leget med det endnu meget mun-
tre Barm Og netop i disse Dage, da Alt var saa morkt og trist
i Huset, maatte jeg tiltrcede Reisen til W.
Det var Nytaars-Dag,· allerede henimod Aften, da jeg tog
Afsked fra min dyrebare Fader for endnu denne Dag at- gaa et Par
Timers Vei til« min Svoger i L. Min Fader skiltes fra mig med
kjærlighedsfuldt Alvor, som om det maaske kunde være den sidste
Gang, vi saa hinanden. Han bad til Gud, ,,at Han dog vilde fore
mig paa sine hellige Veie, og at Han med Torner vilde tilspærre mine
egne, kjedelige Veie.« —
Stjernerne skinnede allerede over Sneen, da jeg vandrede oppe
fra Bjergskraaningen ned imod Dalen. Bækkens Brusen var for-
stummet, da den bedækkedes af en tyk Jsskorpe og dyb Sne. Men
Jsskorpen paa mit unge Hjerte var brudt, og et Forbarmelsens Lys,
som stedse vil drage og lokke Menneskehjertet til sig, faldt paa mine
Taarer. Den kjære lille Caroline (saa hedte min Søsters lille Dat-
ter) er nu allerede bleven en Engel, og hendes s·pæde Legeme slum-
rer i Graven; snart vil min gode Fader ogsaa være død, —— saa
er jeg en stakkels Forladt; o kjære Gud, tag dig dog af mig. —
Disse vare omtrentlig de Tanker, ninder hvilke jeg bevingede mine
Skridt henover Dalens dybe Sne, for snart at kunne komme til
min kjære Søster. .
Denne min ældste Søster var af et saa ømt Gemyt og havde
sine Forældre saa ubeskrivelig kjær, at den blotte Tanke om muligens
at miste Faderen var hende meget tung at bære. Gud lod hende heller
ikke opleve dette Tab, men borttog hende nogle faa Aar efter fra
al Lidelse og Elendighed; vor Fader derimod lod Han os beholde
endnu –i otte Aar indtil den Tid, da jeg — Sorgernes Søn —- havde
fuldendt mine Studeringer. Men denne Nytaarsdags Aften, da jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
