Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Ellevte Reise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var hos tnin Søster, holdt vi det begge for umuligt, og begræd
allerede Faders Dod som tilsyneladende uundgaaelig nær.
Atter maatte jeg reise over G. dels for cefter min Faders ud-
trykkelige Begjæring) at tage Afsked hos mine hidtilværende Lærere
og takke dem for den nydte Undervisning dels ogsaa forat afhente
min forrige Reisekannnerad, som havde bevæget mig til at gaa til W·,
og med hvem jeg nu atter i Fælledsskab vilde gjøre Reisen. Hans
Fader havde besørget Kjvretvi til os og bragt vore Sager i Orden,
og den anden Dag, efterat jeg var kommen til ham, ved Middags-
tiden, reiste vi afsted fra den lille By Z., hvor min Ven boede. —
Det var just Søndag og en vakker, klar Vinterdagz paa de
med smaa Snestjerner overtrufne Grene udbredte Solen sit Skin,
og over de stille Marker horte man Landsbyerues Klokker ringe
til Eftermiddagsgudstjenesten· En Tidlang behagede dette mig vel,
men saa blev jeg betagen af Utaalmodighem og as Utaalmodig-
heden kom ondt Lune. Thi vor Kjøresvend, som tilfods gik ved
Siden af sin Vogn, kjørte osi saa langsomme Skridt, som om
han havde havt et Læst Sand.eller Sten, og hans Heste saa ei
ud, som om de paa den hele øvrige Reise nogentid vilde gaa an-
derledes end nu ved Reisens Begyndelse. Da surmuledx jeg og
min Kammerad først over det slette Kjøretøi, og saa sagde jegsz
ganske utaalmodig: ,,En slig sendreegtig Slæben» fremad paa en
Kjærre kunde jeg ikke lide; hellere vilde jeg gaa tilfods iforveien til
vort Natteherberge og saa vente i det varme Værelse der paa vor
Sandkjorer.«
Jeg steg af og sprang ærgerlig iforveien. Paa det nærmeste
Sted spurgte jeg efter Landeveien til W. Folkene her viste mig hen
paa Postveien, der her gjør en Omvei, idet den gaar over Neiistadt,
medens den almindelige Kjorevei farer lige over Roda. Uden læn-
gere Venten paa Vognen drog jeg med raske Skridt ned i Orlada-
len, indtil den lille By N., hvor jeg ankom ved Solnedgang. J
den dristige Forudsætning at dette vel maatte være det Sted, hvor
ogsaa vor Kjoresvend vilde overnatte cjeg havde forsømt herom at
skaffe mig Underretning hos ham), gik jeg her ind i en Gjæstgiver-
gaaed, og spiste et Stykke Aftenbrod, hvori jeg til min store Lykke be-
mærkede en i Deigen indkommen Knappenaal, endnu førend jeg havde
taget det i Munden. Jeg ventede nu den ene Aftentime efter
den anden paa min Reisekatnerads Ankomst, indtil endelig Værten,
hvem jeg meddelte mit Anliggende, sagde mig, at jeg her vistnok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
