Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisebreve - 2. Af en tydsk Husmoders Brev til sin Veninde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—56—
og tilvenstre er en uoverskuelig Slette, bevaret med Sivrør, og om-
trent for hver halve Mil en ussel Hytte paa venstre Side, beboet
af Kosakker, som der holdt Bagt. Over disse Sivror fløi Millioner
af Grashopper omkring, af hvilke nogle ogsaa kom hen paa vort
Skib og her fandt deres Død i Spiritussen. Om Eftermiddagen
hedte det: nu kommer vi snart til Havet, og det varede heller ikke
lang Tid, førend vi saa det og kom paa det. Jeg var meget bange;
thi Havet gik i store Bølger, omendskjøndt det var Vindstille, og vort
Skib gjennemskar Bølgerne uden synderlig stor Bevægelse Det blev·
Tusmørke, og vi satte os til Aftensbordet. Allerede ved Middags–
maaltidet havde jeg lidet spist, og tilaftens nød jeg Intet. Enhver
af os skyndte sig nu tilsengs for ikke at blive sosyg. Min Mand
sov fortræffeligt hele Natten, og om Morgenen fortalte han, at det
havde forekommer ham, som om hans salige Moder vuggede ham.
Frøken W., der forhen altid havde ment, at hun ei skulde blive sø-
syg, blev det dog allerede den forste Nat. Derefter, senere ud paa
Morgenen, kom Turen til Dr. E., saa til Johannes og nu ogsaa
til min Mand, og han var allervcerst faren; saasnart som han blot
vilde reise sig op, blev han svimmel, og Kræfterne forgik ham, saa
at han atter maatte lægge sig tilsengs. Egentlig sosyg blev jeg ikke,
men det stod srnaat til med mig og det gik rundt for mig, omtrent
som det gaar med en Drukkenz man kunde ikke gaa et Skridt uden
at holde sig fast. Dette varede 2 Nætter og Dagen imellem og var
virkelig ubehageligt. Ogsaa havde der nu reist sig en noget gunsti-
gere Vind, Seilene udfoldedes, og dette formerede Skibets Slingren
i overordentlig høi Grad. B., der sov paa Fordcekket, sagde til mig, «
at saa slemt havde han dog ikke forestiller sig det.
» Den anden Eftermiddag kom vi til Varna, men fordi Havet
var meget uroligt, o·g fordi det var saa farligt at stige ud i en liden
Baa·d, havde Ingen Lyst til at gaa iland, saa meget vi end for havde
glædet os dertil. Men da nu den paafølgende Eftermiddag den Ef-
terretning udbredte sig iKahyttem at vi inden en Time vare i
Bosporus, opmandede Alle sig og stege op paa Fordcekket. Og hvor
glædeligt var ikke- dette: tilhvire saa vi Kysten, hvidt skinnende som
Marmor mod det dunkle Vand, og ganske kort efter var vi i Bos-
porus· Nu vilde jeg rigtignok ønske, at baade De og alle mine
Slægtninge og Bekjendteselv kunde faa beskue disse Udsigter langs
henved Kysten. Tilhoire og tilvenstre skjønne Paladser med Haver-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
