Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisebreve - 9. Husmoderens Brev til sin Veninde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 74—
s-
’strcebelser vare frugteslose, og vi selv fra den « anden Havn endnu
maatte udholde sirti Dages Kvarantaine, blev Tiden ret lang baade
for ham og for os. Endelig oprandt den lykkebringende Tirsdag
cden 200e), og allerede tidligt om Morgenen kom Hr. ConfulDum-
reicher og Hr. Dr. Koch forat afhente os. Vor Kapitain tog det
ilde op, at han ikke skulde faa bringe os iland, og os selv gjorde
det ogsaa ondt; tilsidst blev det derfor saaledes bestemt, at min Mand
skulde tage iland med de io Herrer-, og at Kapitainen skulde ledsage
os Andre. Det grønne lille Skib, som saa ofte baade i godt og i
stormende Veir havde ført os til Land, bragte os med sine venlige
Matroser ogsaa nn ud af Havnen. De gode Søfolk havde ogsaa de
sidste Aftener søgt at for-drive Tiden for os. Da maatte nu Kokken
cder forresten var meget urenlig i sit Kgo esiel), spille paa Violin,
og Matroseriie dandsede med megen Gratie deres grceske Dandse.
Den sidste Aften fik de to Flasker Rum af min Mand; da bleve de
lystige og drak flere Gange paa vor Sundhed. »
— De to forhen ncevnte Herrer ventede os iland og forte os hen
i vor Gjæstgivergaard ,,den sorte Ørn.« Den Følelse lader sig ei
beskrive, som man fornemmer, naar man fra den snævre Kahht, hvor
man ikke kunde staa opret, træder ind i et Kammer-, hvor der sindes
baade Seng, Stole og Vord, og hvor vi atter kunde have vore Bekym-
.meligheder. Korteftcr førte man os ogsaa ind iSpisevcerelset, hvor
vi ved et dækket Bord og paa ordentlige Stole med god Appetit
kunde holde Maaltid. Vi vare ret lykkelige og fornøiede Endnu
samme Eftermiddag gik vi til Kleopatras Obelisker, af smukt, rodtind-
sprængt Granitz den ene staar der ophøiet og majestætisk, den anden
ligger allerede halvt i Ruinerz man gaar henover den, og mangt et
Stykke er allerede hugget af den( Nogle Dage senere faa vi ogsaa
Pompejnssoilen. Den staar der som et storartet Værk, men den
er ikke smuk. »
Forovrigt gives der i Alerandrien Ingenting af Mærkvcerdighed
at beskue, og vi havde her god Tid til at udhvile os. Vor Gjæst-
givergaard laa ved Enden af Frankengade, som, naar den engang
bliver færdig, i Bredde og Længde vil komme til at ligne Ludvigs-
gaden i M. Jeg og Frøken v. W. gik softe ganske alene ud og
gjorde forskjellige Jndkioll Hr. Dr. Koeh og Hr. Dumreicher be-
søgte os daglig, ogsaa var vi af den Sidste engang indbudne til
«Middag, en sand Hygge for os Fremmede.
Nu nærmede sig den skjønne Julefestz jeg var ganske traurigz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
