Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisebreve - 9. Husmoderens Brev til sin Veninde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 75 —
s-
thi jeg tænkte paa, hvor meget anderledes jeg vilde have seiret den i
M» naar jeg om Morgenen hørte den smukke Klokkelhd, og jeg kunde
gaa i Kirke og opbygge mig sammen med Menighed·en. Paa alt
dette maatte vi gjøre Afkald. Helligaftenen kunde vi dog ikke
bare os, og jeg foreslog Frøkenen at gjore minMand og de unge
Folk en Julefornoielse. Vi kjøbte fire store Daddelpalme-Blade,
som vi bandt til Bordets sire Hjernen hvorfra de naaede til Taget
i Værelset; disse behang vi med smaa Citroner og antændte derpaa
mange smaa Lys paa Bordet. Jeg havde nu kjøbt Oranger, Resi-
·ner og Mandlerz Frøkenen havde kjobt en lille Ting til Hver især,
en Papirlaterne til Johannes, en Gaffel til B. og en Daase til E.
Jeg havde ogsaa kjøbt min Mand en Daase, thi hans var.gaaet
istykken Saa var dog ogsaa vi fornøiede-.
Den anden Morgen fik min Mand saa mange Besøg at Dagen
ikke mere forekom os som en Festdag. Nu blev der allerede igjen talt
om Afreisen og draget Omsorg for det i denne Henseende Fornødne;
ogsaa sik vi med os en Araber, der i nogle Maaneder skal ledsage
i os, koge for os og betjene os. ·Kun ugjerne forlode vi Alexandrien
med dets Palmehaver, men vare dog glade over, at det gik videre
afsted med os.
Den 27de Decbr. gik vi til Kanalen, fandt vort Skib der og
indrettede os med vore Sager og Pakkenellikers Hele Kahyten stod
tit vor Tjeneste, og der var altsaa Plads nok. Efter Solens Ned-
gang afseilede vi allerede, men havde slet Vind, og Matroserne maatte
paa Land forat trække vort Skib. Istedetfor at man sædvanlig gjen-
nemreiser Kanalen i 8——10 Timer, anvendte vidertilbaade Natten og
hele den følgende Dag,— og kunde først den anden Morgen forlade
Skibet. Vi glædede os Allesammen i at faa Øie paa Nilsloden, af
ligesaa stor Bredde som Donau og med vakre grønne, bebyggede
Bredder. Vort Skib blev ladet med forskjellige Varer, og vi havde
endnu Tid til at se os om i Ade. Vi kjøbte os ogsaa Oranger og Dad-
ler til vor Reise. Men vort Haab om at kunne været Cairo Nytaarsaf-
ten maatte allerede nu opgives. Farten paa Nilen er paa Grund af den
Mængde Skibe der befare den meget livlig, Landskaberne paa begge dens
Vredder tage sig i Frastand meget romantisk ud, men naar man’
kommer ind i dem, ser Husene ud som forfaldne Lerhhtter, hvori Ar-
mod og Elendighed er tilhuse. Man træffer der paa halvnogne, i
Filler indhyllede Mennesker, af hvilke den Ene er ganske blind, den
Anden har kuns et Øie, og de fleste, Børn saavelsom Vorne, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
