Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisebreve - 9. Husmoderens Brev til sin Veninde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—76—
røde Øine. Steg vi iland, saa vi store Bomuldsplantagerz paa en
og samme Busk skjønne, gule Blomster, modne og umodne Frokapsler,
saa at Hosten her vedvarer i flere Maaneder; der vare de skjønneste
Klovermarker, Sædemarker og store Strækninger med ægyptiske Bon-
ner, som stode i fuld Blomstring, ligesom ogsaa smaa Skove af
Palmer, Oranger og Mandler. Det dunkle Gronne paa Engene,
der forekommer mig smukkere her end i Fædrelandet, gjør Øiet ret
godt, og jeg kunde ønske alle mine kjære Venner og Slægtninge
herhen, for sammen med os at dele Nydelsen af den skjønne, skylose,
blaa Himmel, den rene Luft og Engenes vakre Gront. Nytaarsaf-
tenen drak vi Punsch og drak flere Skaaler for vore Kjære i Fode-
landet. Tilstutning blev vi dog opskræmmede ved vor arabiske Skibs-
kaptein (Reis), der forlangte Krudt forat lade sit Gevær, eftersonr
her fandtes mange slette Mennesker. De unge Folks Geværer vare
allerede ladede, og vi forvarede vore Penge saa godt, det gik an,
og lagdeos derpaa rolig til at sove.
· Nytaarsdagen begyndte meget sorgeligtz vi maatte blive liggende
for stærk Modvind. Herrerne gik med deres Geveerer paa Iagt, jeg
gik med min Mand ud at spadsere. Ved den stærke Vind mistede
jeg da mit Silke-Halstørklæde; jeg fortalte det til Frøken v. W.,
som var forbleven ombordz hun mente, vi maatte gaa hen og lede
efter det; vi gjorde saa, men fandt det ikke; vi vendte derfor om
igjen og gik forbi en Orangeskov op imod Landsbyen Ved Siden
af Veien var der — antager jeg — sex Mænd, som var ifærd med
at afhugge Grene; en af dem kom tvet«tsoverMarken ligehen til os,
idet han holdt sin store Kniv ned, hilsede mig og derefter Frøkenen,
som stod en ti Skridt bagenfor mig. Jeg vender mig atter om og
ser paa engang dette Menneske med oploftet Kniv at staa bag Fro-
kenen, retsom om han i samme Øieblik vilde klove hendes Hoved,
·og Mændene paa den anden Side begyndte at tale med megen Hef-
tighed. Han vendte sig hurtig om og gik igjen ind i Skoven. Bleg
»og som forstenet stod jeg der og fortalte snarest muligt, hvad jeg havde
bemærket. Med raske Skridt ilede vi nu hen til vort Skib og for-
talte det Passerede til vore Venner. Om det, som Araberen fore-
" tog sig, vars Spog eller Alvor, ved vi ikke; dog tænker jeg endnu
stedse med Forfærdelse paa dette Øieblik
Den anden Dag standsede vi ved en Landsby; vor Kok og Ma-
troserne gik iland for at kjobe Levnetsmidlerne. Efter en meget kort
Tids Forløb, kom Matroserne med stor Hast tilbage, hentede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
