Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisebreve - 14. En Bedstefaders Brev til sin Dattersøn - 15. Af en Husmoders Brev til hendes Fader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—91—
lig vil gjore, men idag Vil jeg kuns ianledning af din Fødselsdag
ønske Dig, at den kjære Gud vilde fast grundlægge i dit Hjerte den
daglige søde Forhaabning, at den Herre Jesus kommer igjen (dag-
lig rigtignok i Troen, men med stor Herlighed engang i Beskuelsen)
paa samme Maade, som han opfor til.Himmelen, og at Gud da ogsaa
vilde tildele Dig, ligesaavelsom begge hine Mænd, hvide, rene Klæder.
J trofast, evig Kjærlighed den gamle, Dig nærforbundne Bedstefader
15. Af en Husmoders Vrev til hendes Fader.
Jernsalen1, den 11te April 1837.
Min kjære, dvrebare Fader-l
Herren være lovet og priset, som efter en lang og besværlig
Ørkenreise den 28de Marts har bragt os lykkelige og sunde herhid.
J denne hellige Stad befinde vi os ret vel. Vi har seet de Steder,
hvor Herren engang har vandret omkring, og hvor Han har fuldbragt
sit store Værk, og jeg kunde berette Dem saa meget herom; men det
Meste ønskede jeg mundtlig at fortælle Dem, hvis Gud saa vil Un-
der den Forudsætning at alle vore Breve ere fremkomne, og at De
ogsaa har læst mit sidste Brev fra Cairo, vedbliver jeg, saa godt jeg
kan, og saavidt Tiden tillader det, at tilskrive Dem Et og Andet om —-
vor Reise gjennem Ørkenen
Den sidste Tid gaves der endnu Meget at bestille. Herrerne
havde endnu Arbeide med Judsamlingen, og vi Kvinder maatte be-
sorge alle Indkjobene. Endelig, den 13de Februar, reiste vi da afsted
2 Miles Vei; flere kjære Venner ledsagede os indtil Bessatin (saa
spheder den Landsby, hvor vi overnattede). Dette lille Ridt fore-
gik paa Æster, og først den anden Morgen satte vi os paa vore
Kameler.» Det gik bedre, end vi havde tænkt os; blot Op- og Ned-
stigningen er det Vansteligste isaahenseende Da Kamelen enten ikke
reiser sig op eller lægger sig med en Bevægelse, saa maa man gjøre
de samme Bevægelser samtidig med den og til rette Tid holde sig
forover og bagover. Forsommer man dette og holder sig ikke ret
fast, saa falder man ned, og dette er ingen Spøg Frøkenen og
jeg maatte ved saadanne Anledninger altid have Hjælp. ·
- ; Vi havde 16 Kameler, og ingen lagde sig ned uden Brolenz
De kan da tænke Dem den Larm, der hver Morgen fandt Sted;
man kommer ganske i Fortvivlelse Naar Kamelen er paalæsset, og
man vil sætte sig op, saa maa Beduinen træde paa Kamelens Knæ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
