Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisebreve - 15. Af en Husmoders Brev til hendes Fader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—92—
sorat den kan blive liggende saalænge, til man faar ordentligt Sæde
paa den. Sker ikke dette, saa reiser Dyret sig ganske hurtigt op,
førend Rytteren har faaet Plads, og man falder da ned. Men Be-
duinerne forstaa saa godti et Øieblik at svinge sig op, at det er
en Fornøielse at se derpaa.
Lad mig nu ogsaa berette Dem om vor Levevis paa en saadan
Dag. Om Morgenen Kl. 4 eller 5 staar man op. Tjeneren (en Araberz
maa strax gjøre op Jld til Kaffeen. Man klæder sig paa, pakker
ind sine Sager, driskker derpaa sit Bæger sort Kasse og spiser Skibs-
tvebak ellers arabisk Brød,« der er ganske fladt som en liden Kage,
indeni fordetmeste hult og ofte smager af Kamelmog, fordi det af
Mangel paa Brænde- bages hermed. Tid til at vaske og kjænnne
sig var der sjelden, da vi Damer ogsaa ovenikjøbet hver Morgen
skulde sy sammen Forraadskurven, og i Kavaschen (en Art Kiste, sam-
- mensat af Palmebladstilke) maatte Bliksagerne pakkes. Enhver af
de Reisende faar noget Brød med paa sin Kamel, dette skal han
Dagen igjennem have til Spise, og Feldtflasken fyldes hver Morgen
med Vandet af Læderflaskerne. Men engang er dette Vand sali, en
anden Gang bittert og fordetmeste saa grumset og sandigt, at det knir-
ker i Tænderne. Saaledes rider man da videre indtil Kl. 4 eller
Som Eftermiddagen. Beduinerne finde en god Plads til Græs-
ning for deres Kameler. Dog maa De ingen grønne Sletter tænke
Dem, men kuns enkelte smaa Buske, som Kamelerne spise. Man sti-
ger af, Teltet slaaes op, og- Enhver bringer sine Sager i Orden.
Derpaa gjøres der op Ild, og Vand sættes paa til«Risen. Her-
rerne gaa afsted med deres Flinter og vi botanisere. Risen er fær-
dig, overost med varmt Smør, man sætter sig paa Marken, tager
sin Tallerken i Haanden, spiser og drikker derpaa Kasse, hvorunder
en almindelig Konversation finder Sted. Henimod Kl. 8 om Afte-
- nen lægger man sig til at sove. Her ser De da vor Levevis i Ør-
kenen; dog jeg vil endnu fortælle Noget noiagtigere om vor·)Neise.
·Fra Cairo kom vi den anden Dag til en Egn, hvor der var
en forstenet Skov, og hvor der endnu henlaa hele Treestammerz den
tredie Dag leirede vi os i« en Egn, hvor Jsraeliterne droge deres
Vei igjennem Bjergegnene og derefter kom ned ved det røde Hav. Mig
vil dette Nattekoarter blive uforglemmeligt, fordi vi der har tilbragt
angstfulde Timer. Efterat Solen var gaaen ned og Risen færdig,
komden Ene efter den Anden, kun ikke Hr. v. Nrs; man satte efter
Ris til ham, og da man tilsidst troede, at han kunde have forvildet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
