- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Reisefortællinger og Reisebreve /
109

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisebreve - 18. En Husmoders Brev til hendes Fader - 19. Husmoderens Brev til hendes Veninde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



——109 ——

vi løb ind i en Havn paF Elba. Hvem var gladere end vi; men
min udstaaede Angst vil jeg aldrig forglemme. Hvor ofte tænkte jeg
ei i disse angstfulde Øieblikke paa den kjære salige Moder og paa
Dem, kjære Fader; jeg tænkte mig, at—J nu skulde se, hvorledes vi
svømmer omkring paa dette stormendc Hav og tilsyneladende ere-givet
til Pris for Bølgerne-? Raseri, men Herren var dengang under den
største Nød min Tilflugt, og Han har ogsaa hjulpet os. Om Nat-
ten havde Stormen lagt sig, og den anden Dag, den 1ste August,
Klokken 6 om Kvelden, var vi her i Havnen. Dagen efter forlod vi
Skibet og blev henlagte hid i Kvarantaine, hvor vi maatte blive i
35 cfiger og skriver: fem og tredive) Dage. Vore atten Personer ere

-indeklemte i et stort Rum (Stne kan jeg ikke kalde det), der ligner

et Magazin, som hele Veien oventil er indmuret med Hvælvinger-.
Tillykke har vi paa vor Side en Græsplads, hvor vi kunne gaa og
spadsere. Gud give blot,. at vi maa faa være friske, og at vi ret
taalmodig maa bie Tiden ud. Tænker idenne Tid Allefammen
ret ofte paa os! Vi behøve maaske endnu fjorten Dage, forinden vi
komme til IV Uk- .

19. Hnstnoderens Brev til hendes Veninde.
Lidorno, 7de August 1837·.
Dyrebare Frue! .

Naar Brevet kommer fra H. til Dr. R., vil De vel forundre
Dem, hvilken flittig Brevskriver der er bleven af ham. Der-værre
har han nu ogsaa berøvet mig alt Brevstof, og jeg finder det ganske
overflødigt af mig at skrive. Men om jeg end Intet behøver at
Melde Dem om vor Tilbagereises Held og Uheld, saa maa jeg dog
af ganske Hjerte takke Dem for Deres kjære Brev, som vi modtog i
Athen, og som ret var os Alle til Glæde og Trøst Det lange Op-
hold i Athen blev gjort os meget behageligt ved de derværende Ven-
ners meget store Venlighed mod os, hvoriblandt ogsaa dettoven-
nævnte Vrandisske Ægtepar; men vor Længsel efter det kjære M-.
lod sig dog ikke stille ved Nogetsomhelstz dertil kom endnu, at Heden
var undstaaelig, og min Mand saavelsom de andre Herrer foliefsig
upasselige. Da kom Deres Brev som en velgjørende Balsom. At-
ter engang hjertelig Tak derfor!

Vi er nu her, Gud ske Tak, paa fast Grund og har vel endnu
det store Hav ganske nær, men behøve dog ikke mere at fare omkring
derpaa. Ak, dyrebare Veninde, hvad det dog var for en besværlig

-
-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:33:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/5/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free