Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arv. — Arve. — Slægtsarv, Intestatarv. — Testamentarisk Arv. — Arvepagter. — Arvinger. — Arveafgift - Arve (Flod) - Arvefæste - Arvesynd, se Synd - Arwidsson, Adolf Ivar - Arzignano - Asafi eller Safi - Asa foetida, se Dyvelsdræk - Asalæren, Læren om Æserne, se Gudelære, den norske - Asama Yama - Asaph - Asbest. — Amianth - Asbjørnsen, Peter Christen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livs-arvinger. Er der andre arveberettigede
Slægtninger, faar Ægtefællen en Trediedel af Formuen
og hvis ingen Slægtninger er ilive, det hele Bo., [[** sic **]]
Arveretten er i nedstigende og opstigende Linie samt
i den første Sidelinie ubegrændset, men i de øvrige
Sidelinier indskrænket til 7de Led. — Større Gaver
og Forstrækninger, som Forældre i levende Live
har gjort til sine Børn, kan af dem bestemmes at
skulle regnes som Forskud paa deres (eller i
Tilfælde deres Børns) Arvelod; men hvor ingen
saadan Bestemmelse findes, foregaar ingen Afkortning
af denne Grund. — Livsarvinger kan gjøres
arveløse af sin Ascendent, naar de efter sit 15de Aar
har groveligen fornærmet denne paa Ære, Frihed,
Legeme eller Helbred, eller, uagtet det var dem
muligt, undladt at komme ham til Hjelp i
overhængende Fare, eller ladet ham mangle det
nødvendige i Tilfælde af Trang. — Sidste
Villieserklæringer kan afgives enten som gjenkaldelige
(Testamenter) eller ugjenkaldelige (Arvepagter).
I begge Tilfælde skal de være skriftlig oprettede
under Testators Haand og af ham vedkjendte enten
for Notarius eller i Overvær af mindst to tilkaldte,
fuldt troværdige Vidner. Har Testator ikke
egenhændig nedskrevet sit Testament, bør det langsomt
og tydelig oplæses til Vedtagelse og af Notarius
eller Vidnerne gives Paategning om, at saadant
er iagttaget, samt om hvorvidt Testator har været
ved fuld Sans og Samling. Kun hvor Sygdom
eller andet uformodet og særligt Tilfælde er til
Hinder for Iagttagelsen af disse Former, kan en
mundtlig Villieserklæring træde istedet; men denne
taber, hvis den ikke er afgiven for Notarius, sin
Kraft, naar 6 Uger er forløbne, siden Hindringen
ophørte. Samme Former som ved Testamenters
Oprettelse skal ogsaa iagttages, hvor nogen vil gjøre
Forandringer i eller Tillæg til sit Testament
(Kodiciler), saavelsom hvor nogen vil gjøre
sin Livsarving arveløs. — Flere Personer kan ikke
gyldigen testere til Fordel for hverandre ved samme
Dokument, med Undtagelse af Ægtefolk, der kan
oprette Testament saavel til Fordel for hinanden
som for Trediemand i en fælles Akt. Saadant
gjensidigt Testament kan ikke af den ene Ægtefælle
forandres eller tilbagekaldes, med mindre den anden
tilkaldes og gives fornøden Underretning.
Benytter den længstlevende sig efter Ægtefællens Død
af det gjensidige Testament, kan han ikke deri ved
sidste Villieserklæring foretage nogen Forandring,
end ikke med sin egen Andel af Boet, til Skade
for den førstafdødes Slægtninger eller andre i
Testamentet bestemt betegnede Personer. Ved
Skilsmisse bliver det mellem Ægtefællerne oprettede
gjensidige Testament at anse som tilbagekaldt. —
Er et Bo ikke tilstrækkeligt til, efterat Gjelden er
betalt, at udrede alt, hvad Testamentet
bestemmer, maa Arvingerne taale forholdsvis Afkortning,
dog saa, at hvis nogle er indsatte som Arvinger
af enkelte Gjenstande eller bestemte Summer
(Legatarer), medens andre er tillagte Brøkdele af Boet
eller Boets Overskud (Arvinger i streng
Forstand), skal hine fyldestgjøres foran disse. Er der
Overskud i Boet, efterat alle de ved Testament
bortgivne Lodder er udlagte, eller nogen ved
Testament indsat Arving bortfalder, tilfalder dette
Overskud eller den ledige Lod Testators Slægtsarvinger.
— Arven ansees falden ved Arveladerens Død,
d. e. i dette Øieblik erhverver Arvingen Retten, og
Arven gaar i Tilfælde af hans Død over til hans
Arvinger. Saalænge Arveladeren lever, har derimod
Arvingen blot en Udsigt, ingen Ret til Arven, og
denne gaar, hvis han dør før Arveladeren, over til
dennes øvrige Arvinger. — Arvingen, som over
tager sin Arveladers Bo, bliver selvfølgelig ogsaa
ansvarlig for dennes Gjeld. Dersom han
imidlertid overlader Boets Behandling til den offentlige
Skifteret. befries han for at svare til Gjelden,
forsaavidt den overstiger Boets Formue, medens
han ligefuldt beholder sin Ret til det Overskud,
som Boet maatte afgive, efterat Gjelden er
betalt. Er nogen af Arvingerne umyndig eller
fraværende, er offentlig Skiftebehandling nødvendig. —
Af al Arv, som tilfalder andre end Arveladerens
Livsarvinger, Forældre og Fuldsøskende, naar de
eller deres Afkom arver tillmemed Fader eller Moder,
stal der i Arveafgift til Statskassen erlægges
4 Procent, dog kun forsaavidt Boets beholdne
Formue udgjør 400 Kroner eller derover.
Arve (udt. Arv), Flod i Savoyen, udspringer
ved Mont-Blanc og udmunder ved Genf i Rhône.
Arvefæste betyder egentlig et Leieforhold med
Hensyn til fast Eiendom, hvor Brugsretten ogsaa
skal gaa over til Leierens Arvinger i visse Led.
Men hyppigst betegnes derved en Afhandelse for
bestandig, hvorved Fæsteren i Virkeligheden bliver
sand Eier og alene Kjøbesummen for det Hele
eller for en Del er bestemt til en aarlig Afgift.
Ved at vælge denne Form og betegne Forholdet
„Fæste“ søgte man nemlig at unddrage sig de især
tidligere temmelig betydelige Omkostninger ved
Skyldsætning og Skjødning. I de sidste 40 Aar
har man paaset Lovens Overholdelse med største
Strenghed; men alligevel har Navnet Arvefæste
vedligeholdt sig.
Arvesynd, se Synd.
Arwidsson, Adolf Ivar, f. 1791 i Finland,
svensk Skribent og Digter, død 1858 som
Overbibliothekar i Stockholm, har især gjort sig bekjendt ved
Samlingen af gammelsvenske Folkesange.
Arzignano, By i Norditalien, nær Vicenza,
8,000 Indb.
Asafi eller Safi, By i Marokko i Nordafrika,
12,000 Indb.
Asa foetida, se Dyvelsdræk.
Asalæren, Læren om Æserne, se Gudelære,
den norske. [[** NB, oppslagsordet er ... "nordiske"! **]]
Asama Yama, virksom Vulkan paa den
japanske Ø Nipon.
Asaph, Forstander for et Sangerkor paa Kong
Davids Tid, Forfatter af 12 af Davids Salmer,
den 50de og 73de til 83de.
Asbest, et Hornblendemineral af en særegen
traadet og trevlet Sammensætning. Det er graat,
grønagtigt eller hvidt, og en Varietet, Amianth,
der udmærker sig ved sine bløde, silkeglinsende
Trevler, benyttes endogsaa til deraf at spinde
uforbrændeligt Tøi.
Asbjørnsen, Peter Christen, født 15de Januar
1812 i Kristiania, hvor Faderen var Glasmester.
Efter at være bleven Student i 1833, tilbragte
han nogle Aar paa Landet som Huslærer. Sin
Fritid benyttede han her, saameget han kunde, til
at samle Eventyr og andre Folkedigtninger, og
allerede i 1836 kom han overens med Jørgen Moe
om at udgive Folkeeventyrene. Imidlertid vendte
han i 1837 tilbage til Kristiania, hvor han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
