Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ascanius, Peter - Ascendenter - Ascension eller Himmelfartsøen - Asch - Aschaffenburg - Aschanti - Asche - Ascheberg, Rutger von - Aschehoug, Thorkel Halvorsen - Aschersleben - Asciano - Ascoli di Satriano, Oldtidens Asculum Apulum - Ascoli Piceno, i Romertiden Asculum Picenum - Asdod - Asen, se Æsel - Aseptin. — Enkelt og dobbelt Aseptin. — Amykos-Aseptin - Asfalt, se Jordbeg - Ashburton, Alex. Baring, Lord - Ashby de la Zouch - Ashford - Ashton under Line - Asia (Planet) - Asiago - Asien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fiflene og udgav et Verk om Fiskene as stor
videnskabeug Betydning. Han blev Berghaupt
mand i Norge 1776 og døde 1803.
Ascendenter, Slægtninge i opstigende Linie,
Forfædre.
Ascension (udt. Assensjen) eller
Himmelfartsøen, en liden Ø af vulkansk Oprindelse i
Atlanterhavet mellem Sydafrika og Brasilien. Siden
1816 engelst Besiddelse.
Asch, By i Bøhmen ved den baierske Grændse,
med 9,000 Indb. Betydelige Silke-, Uld- og
Bomuldsfabriker.
Aschaffenburg, ældgammel By i Baiern med
11,000 Indb. Betydelig Handel med Sæbe, Vin
og Tømmer.
Aschanti, et Kongerige med despotist Regjerings
form i Veftafrila, paa Nordsiden af Guineabugten,
beboet af hedenske Negerstammer. Menneskeofringer
sinder endnu Sted, fornemmelig ved Hoffester.
Aschanteerne har flere Gange ført uheldige Krige
med Englanderne. Riget udgjør omtrent 3,400
Kv.mil med en Befolkning af omtr. 4—5 Millioner.
Hovedstaden er Kumassi.
Asche, By i den belgiske Provins Brabant,
6,000 Indb.
Ascheberg, Rutger von, svensk Feltmarskal, f.
1621, d. 1693, deltog i Trediveaarskrigen som
hessist General, kom 1655 til Sverige og ud
markede sig i dette Lands Krige med Danmark i
Slagene ved Lund, Halmstad og Landskrona (1676
og 1677). Ester Fredsslutningen blev han General
guvernør i det sydlige Sverige.
Aschehoug, Thorkel Halvorsen, f. 1822 i Smaa
lenene, hvor hans Fader var Prest i Id, blev
Student 1839, juridisk Kandidat 1844, studerede
derefter, tildels i Udlandet, Statsøkonomi og Sta
tistik og ansattes 1852 som Lektor i Lovkyndighed
ved Kristiania Universitet, 1863 som Professor
og i 1870 tillige som Professor i Statsøkonomi
og Statistik. Aschehoug er en af vore mest
fremragende juridiske Forfattere. Til forskjellige
Tidsskrifter har han leveret flere Afhandlinger,
som alle vidner om hans omfattende Kildestudier.
Hans Hovedverk er tmidlertid: „Norges
offentlige Ret“, hvoraf første Afdeling,
„Statsforfatningen i Norge og Danmark indtil 1814“,
udkom 1866, medens anden Afdeling, „Norges
nuværende Statsforfatning“, endnu ikke er afsluttet.
Dette Arbeide er baade her hjemme og i Udlandet
anset for at vare et videnskabeligt Verk af høi
Rang. Fra 1852 til 1868 var han Medarbeider
af „Morgenbladet“. Aschehoug har med en om
fattende Kundstabsfylde og alsidig Dygtighed
forenet en Interesse for offentlige Gjøremaal, som
har gjort ham til en i det Offentliges Tjeneste
meget brugbar og benyttet Mand. Han har saa
ledes som Medlem af flere kongelige Kommissioner
havt en væsentlig Del i Udarbeidelsen af de vigtige
Love om Husmandsvæsenet(1851), Maltbeskatningen
(1857), Fattigvæsenet (1863) og Myntvæsenet (1875).
Desuden var han Medlem af Unionskomitéen
(1865—67), den skandinaviske Komité, som
forberedte Myntreformen, og af den 1871 nedsatte Kom
mission angaaende Formuesforholdet mellem Ægte
faller. I lang Tid har han taget ivrig Del i
forskjellige Foranstaltninger til Fremme af Landets
lordbrug. Som Sekretar i Selflabet for Norges
Vel 1851—60 arbeidede han virksomt for de gavnlige
Aften
Foranstaltninger, Selflabet i denne Tid satte i Verk,
saaledes Omsendelse as reisende Agronomer, Ind
kaldelse af Kvagrøgtere fra Schweiz, Oprettelse af
Meierier m. fl. Senere har han i langere Tid
varet en af Selflabets Direktører. Fra 1860—73
var han Medlem af Tilsynskommissionen for Aas
høiere Landbrugsskole, 1866—72 af
Jernbanedirektionen, og fra 1874 har han været Direktør i
Hypothekbanken. Siden 1868 har han som
Repræsentant fra Kristiania været et af Storthingets
dygtigste og mest fremragende Medlemmer.
Aschersleben, By i Preussen, 5 Mil sydost
for Halberstadt; 18,000 Indb., vigtig
Manufakturhandel.
Asciano, By i Norditalien med 7,000 Indb.;
Mineralkilder.
Ascoli di Satriano, By i Syditalien,
Oldtidens Asculum Apulum. 6,000 Indb.; her
seirede Pyrrhos over Romerne 279 f. Kr.
Ascoli Piceno, By i Mellemitalien med
23,000 Indb. I Romertiden hed Byen Asculum
Picenum.
Asdod, en af Filisternes fem Hovedstæder ved
Middelhavet. Byen omtales flere Steder i Bibelen,
bl. a. Josv. 11, 22; 1 Sam. 5, 1; Ap. Gj. 8,40.
Asen, se Æsel.
Aseptin, et Middel til at bevare Fødevarer
mod Forraadnelse; dets vasentligfte Bestanddel er
Borsyre, blandet med Sukker (enkelt Aseptin) eller
pulveriseret Alun (dobbelt Aseptin).
Amykos-Aseptin, et Sundheds-, Skjønheds- og
Lægemiddel, bestaaende as Borsyre, Glycerin og
forskjellige aromatiske Bestanddele.
Asfalt, se Jordbeg.
Ashburton (udt. Æsjbørt’n), Alex. Baring,
Lord, f. 1773, d. 1848, fra 1834-^35 engelsk Mynt
mester og Handelsminister, blev i 1835 Peer med
Titelen Baron af Ashburton. I 1842 løste han
Grændsestridighederne mellem England og Nord
amerika.
Ashby de la Zouch (udt. Asjbi de la Sotsj),
By i England, 4 Mil nordvest for Leicester. 7,000
Indb.
Ashford (udt. Asjførd), By i det sydlige
England, 10 Mil sydvest for London. 9,000 Indb.
Ashton under Line (udt. Ast’n ønnder lein),
Fabrikby i Lancashire i England med storartede
Bomuldsspinderier. 37,000 Indb.
Asia, en af Smaaplaneterne mellem Mars og
Jupiter.
Asiago, By i Norditalien, 6,000 Indb.
Asien, den største af de fem Verdensdele, ligger
paa den østlige Halvkugle, er næsten paa alle Sider
omgivet af Have og alene i Nordvest landfast med
en anden Verdensdel, Europa. Asiens Fastland
ligger mellem 1 og 79° n. Br. (Kap Buro i
Bagindien og Kap Tscheljuskin i Sibirien) og mellem
43½ og 188° ø. L. (Kap Baba i Lilleasien og
Østkap ved Beringsstrædet). Dets Brede fra
Nord mod Syd er 1,170 Mil, Langden fra Vest
mod Bst 1,484 Mil og Verdensdelens samlede
Fladeindhold over 800,000 Kv.mil. De omgivende
Have danner ved sine talrige og dybe Indskjæ
ringer flere store Halvøer, Havbugter og Indlands
have: Lilleasien, mellem det Sorte Hav og
Middelhavet, Arabien omgivet af det Arabiske
Hav og dettes to Arme: det Røde Hav og den
Persiske Bugt, Forindien mellem det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
