Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørn, store og lille (Stjernebilleder). — Den store Bjørn eller Karlsvognen. — Den lille Bjørn - Bjørn (Mandsnavn). — Bjørn Farmand. — Bjørn Stallare. — Bjørn (Fridtjovs Fostbroder). — Bjørn Jernside - Bjørneborg - Bjørneborgernes March. — Bjørneborgs Regiment - Bjørnefjord - Bjørnesjø, Store - Bjørnsholm. — Vitskøl - Bjørnsjø - Bjørnson, Bjørnstjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
circumpolare, d. e. de gaar aldrig ned under Horisonten.
Den store Bjørn eller Karlsvognen, et af
de mest fremtrædende Stjernebilleder, bestaar af en
Samling af 203 Fixstjerner, som alle kan sees med
det blotte Øie. Af disse danner de 7 største (4 i en
Firkant og 3 i en lidt buet Linie) den store Vogn.
Den lille Bjørn bestaar af 54 Stjerner, af
hvilke de 7 største danner den lille Vogn. Stjernen
i det yderste af Vognstangen staar kun 1½° fra
Polen og kaldes derfor Polarstjernen.
Bjørn, et hos de gamle Nordboer meget
brugeligt Mandsnavn, undertiden sammensat med
andre Ord, f. Ex. Steinbjørn. Bjørn Farmand
(d. e. kjøbmand), Harald haarfagers Søn, Konge
paa Vestfold, en spag og fredsæl Mand, boede paa
Kongsgaarden Sæheim ved Tunsberg; han dræbtes
927 af sin Broder Erik Blodøxe. — Bjørn
Stallare var en af Kong Olav den helliges mest betroede
Mænd. Da Olav 1021 maatte forlade Norge, lod
Bjørn sig friste af Danskekongen Knut den stores
Guld og Løfter. Men han angrede snart, at han
havde sveget sin Herre, og drog derfor til Olav
i Rusland, fik hans Tilgivelse og fulgte ham tilbage
til Norge, hvor han faldt 1030 for Thore Hunds
Haand, idet han stred ved Kongens Side paa
Stiklestad. — Bjørn, Fridtjovs Fostbroder og
Kampfælle. — Bjørn Jernside, en navnkundig
Viking i Begyndelsen af det 9de Aarh., Søn af Ragnar
Lodbrok, hevnede sin Faders Død i England og blev
derefter Konge i Sverige. I Spidsen for sine Vikinger
herjede han det sydlige og vestlige Europas Kyster.
Bjørneborg, Sjøstad i Finland, i Aabo Län,
ved Floden Kumos Udløb i den Botniske Bugt;
7,000 Indb.
Bjørneborgernes March, en Soldatermarch,
der har faaet sit Navn af det under den finske Krig
1808—9 for sin glimrende Tapperhet bekjendte
Bjørneborgs Regiment. Melodien stammer
efter al Sandsynlighed oprindelig fra Frankrige.
Under de napoleonske Krige var den almindelig
kjendt i den russiske Armé.
Bjørnefjord, en 4 Mil lang og 2 Mil bred
Fjord mellem Tysnæs og Os Prestegjelde i Søndre
Bergenhus Amt.
Bjørnesjø, Store, en ikke ubetydelig Indsjø
i den nordligste Del af Britisk Nordamerika, 86
Mil lang og 15—30 Mil bred.
Bjørnsholm, Herregaard i Nærheden af
Løgstør ved Limfjorden i Jylland; forhen det berømte
Cistercienserkloster Vitskøl, som 1158 blev stiftet
af Valdemar den store.
Bjørnsjø, et Vand i Nordmarken, ca. 2 Mil
nord for Kristiania, ofte nævnt i Asbjørnsens
„Huldreeventyr og Folkesagn“.
Bjørnson, Bjørnstjerne, er født 8de December
1832 i Kvikne i Østerdalen. 6 Aar gammel kom
han til Nesset i Romsdalen, da hans Fader 1838
blev Sogneprest der. Denne Egns storartede og
skjønne Natur og bevægede Folkeliv fæstede tidlig
sine Billeder i hans modtagelige Sjel. Turvis
gik han paa Molde lærde Skole, hvor han
organiserede alle Slags Foreninger og snart blev
Leder for hele Skolens Ungdom. Han befattede
sig ikke synderlig med Skolefagene, men læste
alt, hvad han kunde overkomme af Historie og
Digtning, saaledes Asbjørnsens Eventyr, de norske
Kongesagaer, Ingemanns og Marryats Romaner
og senere ogsaa egentlige Digte. Det første Digt,
han læste, var Wergelands „Den engelske Lods“,
hvilket han omtrent lærte udenad. Derefter kom
Turen til Wergelands øvrige Verker. I
17—18aars Alderen reiste han til Kristiania for at
læse videre, medens Artiumsstudiet var ham en
Bisag. Som Elev paa Heltbergs Skole
gjennempløiede han Øhlenschlæger, Welhaven, Heiberg,
Landstads Folkeviser og noget senere Goldschmidt,
hvis Frihedssans, oppositionelle Stilling og fine
iagttagelsesevne særlig tiltalte ham. Goldschmidt
har tildels stemt hans Stil. Han kom i et Forhold
til flere senere bekjendte Mænd, saaledes Aasmund
Vinje, Jonas Lie og senere Ernst Sars, medens
han kun „gik og saa paa Henrik Ibsen“, der var
hans Skolekammerat. I to Aar var han Vinjes
fortroligste Ven, trods den Forskjel i Alder, der
var mellem dem. Vinje, der jevnlig benyttede
ham som Sekretær under sin
Korrespondentvirksomhed, virkede befrugtende og modnende paa den
vordende Digter, som til Gjengjeld meddelte sin
Lærer noget af sit umiddelbare Initiativ. Dette
Forhold ophørte, da „Mellem Slagene“ udkom.
Da Ernst Sars kom til Kristiania, sluttede
Bjørnson sig nær til ham. De udgjorde sammen med
flere begavede Kammerater et Ungdomslag, hvor
literære og andre almene Spørgsmaal blev drøftede
med Ungdommens Overmod og Ungdommens Tro.
Bjørnson interesserede sig dengang som senere
meget for alt, hvad der rørte sig om ham; et
Udslag af denne Almensans var det, at han saa
smaat begyndte at befatte sig med Politik, dog
ikke direkte, men bag sin begavede Onkel, som
var Formand i Haandverkerforeningen.
Imidlertid skrev han i Hemmelighed Dramaet „Valborg“;
det blev antaget, og Theatrets danske Direktør,
Borregaard, ytrede til den ungdommelige
Forfatter: „De er det største Talent, jeg har mødt,
siden jeg kom til Norge.“ Men da Bjørnson havde
faaet sin Forfatterbillet og derved bedre Anledning
til at studere Scenens og Dramatikens Kunst, tog
han selv sit Stykke tilbage i Erkjendelse af, at
det var umodent. Et Par Skuespil til, som han
ligeledes skrev i Hemmelighed, henlagde han uden
at indlevere dem. Det daværende danske
Theater indtog i kunstnerisk Henseende en meget høi
Rang. Repertoiret, som var valgt med megen
Omhu, var i særlig Grad skikket til at øve en
forædlende og opdragende Magt. Flere af
Skuespillerne var meget betydelige Kunstnere, og Holbergs
og Øhlenschlægers Stykker samt Scribes
borgerlige Dramaer blev spillede med en Sandhed, et
ægte kunstnerisk Liv og et Samspil, hvortil man
hos os sjelden har set Mage. Af Skuespillerne
øvede navnlig Jørgensen stor Indflydelse paa
Bjørnson ved den Personlighedsfylde, denne begavede
Kunstner forstod at lægge i sine Karakterer. Da
Bjørnson 1852 var bleven Student, reiste han, efter
at have levet et stærkt Ungdomsliv blandt
Kammerater, hjem et Aar. I dette Aar saa han Folkelivet
med opladte og mere modnede Øine. Han levede
med i Folkets Liv og digtede Viser, som ofte blev
lærte udenad og sungne. Da han var kommen
tilbage til Kristiania, sparsomt udrustet med Penge
fra Hjemmet, medens han netop havde en stærk Trang
til at leve med overalt, erklærede han sin Fader, at
han fra nu af vilde staa paa egne Ben. Han begyndte
da at skrive Kritiker og Theateranmeldelser, først for
„Morgenbladet“, senere for „Krydseren“ og saa atter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
