Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brahe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brak kaldes det, naar Agerjord et Aar hviler,
d. e. ikke er tilsaaet, og da enten benyttes som
Græsmark eller pleies og harves flere Gange som
Forberedelse til det følgende Aars Tilsaaning,
eller forat Ugræs kan blive udryddet. En Ager,
som ligger brak, kaldes Brakager eller
Brakland.
Brakteater, smaa, ganske tynde Sølvmynter
fra Middelalderen. Se ogsaa Guldbrakteater.
Bramante, egentlig Donato Lazzari, berømt
italiensk Bygmester og Maler, f. 1444, d. 1515,
opførte 1476—99 flere prægtige Bygverker i
Mailand og gik det sidste Aar til Rom, hvor han
byggede Paladserne Cancellaria og Giraud
(Torlonia) og paabegyndte en storartet Ombygning af
Vatikanpaladset samt Opførelsen af den nye
Peterskirke. Bramant er en af den italienske
Høirenaissances ypperste Kunstnere.
Bramarbas, Storpraler, Storskrøner.
Bramraa, se Rig.
Bramseil, se Seil.
Branche (udt. Braugsje) [[** sic, heller -an- ? **]], Afdeling, Fag, Gren
(f. Ex. af en Forretning).
Brand (Koldbrand, Gangræn) bestaar i Afdøen
af en enkelt Legemsdel, betinget af mangelfuld
Tilførsel af Ernæringsstof (f. Ex. ved Tilstopning af
den tilførende Pulsaare). I gunstige Tilfælde
afstødes det døde Parti efterhaanden af Organismen,
idet der paa Grændsen mod det sunde Væv dannes
en Demarkationslinie; i ugunstige Tilfælde fører
Sygdommen til Døden, idet den forplanter sig
videre eller forgifter Blodet. Den kan opstaa ved
direkte Ødelæggelse af Vævet (Stød, Slag,
Frysning, Forbrænding) eller ved Forkalkning af
Arterievæggene, især i Tæerne hos gamle Folk
(Gammelmandsbrand). Hospitalsbrand optræder i Saar
og er i Almindelighed betinget af ugunstige
hygieniske Forhold. — Brandbyld (Carbunculus),
en egen Slags Byld, som er tilbøielig til at gaa
over til Koldbrand.
Brandanus, irsk Helgen fra det 6te Aarh.,
af sine Landsmænd æret som Profet, Vismand og
Digter, foretog ifølge Sagnene om ham Reiser
til vidunderlige Lande og Øer.
Brandbæger, se Svineblom.
Brandelius, Bengt Joh. Gustav, svensk
Dyr- og Genremaler, f. 1833, udmærker sig ved kraftig
Farvegivning og et heldigt Valg af Motiver.
Brandenburg, Provins i Kongeriget Preussen,
ca. 700 Kv.mil stor, med 3 Mill. Indb.
Jordbunden er sandig og lidet frugtbar; men
Agerbrug og Kvægdrift, navnlig Faareavl, er dog
ligesom Industrien og Handelen af megen
Betydenhed. — Brandenburg beboedes paa Kristi Tid af
Semnoner og Longobarder og efter Folkevandringen
af slaviske eller vendiske Stammer, som i
Begyndelsen af det 10de Aarh. blev undertvungne af
Kong Henrik den første. Slaverne forsvarede tappert
sin Frihed og sin Tro mod de tyske Keiseres
Erobrings- og Omvendelsesforsøg i det 10de og
11te Aarh., indtil Albert Bjørn af det
askaniske Hus, den første Markgreve af
Brandenburg (1134—1170), endelig undertvang dem
og fra fri Mænd gjorde dem til Livegne under
de seirende Tyskere. Hans Søn og Efterfølger
Otto den første (1170—84) fik
Kurfyrsteværdigheden, og Fællesfyrsterne, Brødrene
Johan den første og Otto den tredie
(1226—58) erhvervede Pommern som Len af Keiser
Fredrik den anden, ligesom de forøvrigt, dels ved
Krige og dels ved Giftermaal, udvidede
Brandenburgs Omraade. 1320 uddøde de
brandenburgske Askanier, og Landet kom kort efter
til det baierske og ved Kjøb 1373 til det
luxemburgske Keiserhus, indtil Borggreven i Nürnberg,
Fredrik den fjerde af Hohenzollern, 1411 af
Keiser Sigismund indsattes til Statholder i
Brandenburg. Fredrik, som 1415 fik Kurværdigheden
og derefter lod sig kalde Fredrik den første,
Kurfyrste af Brandenburg, er Stamfader
til det preussiske Kongehus. Kurfyrst Johan
Sigismund (1608—19) udvidede Fyrstendømmet
betydelig ved Erhvervelsen af den Kleveske Arv og
af Østpreussen, og den store Kurfyrste
(1640—88) fik ved den westfalske Fred 1648
Bagpommern, Magdeburg, Halberstadt og Minden,
hvorefter Hohenzollernes Besiddelser ophøiedes til
Kongeriget Preussen. Se forøvrigt Preussen.
Brandenburg, By i Provinsen af samme
Navn, 8 Mil vest for Berlin, med 27,500 Indb.
Betydelig Fabrikvirksomhed, især i Uld- og Silketøier.
Brandenburg, Friedr. Wilhelm, Greve af,
preussisk General og Statsmand, f. 1792, d. 1850,
Søn af Kong Fredrik Vilhelm den anden og
Grevinde Doenhoff, kjæmpede med Hæder i den tyske
Frihedskrig 1813—15, bidrog virksomt til at
undertrykke Revolutionen i Preussen 1848 og udstedte
s. A. en oktroyeret Forfatning.
Brander, et med brændbare Sager opfyldt
Fartøi, som antændes og med Damp eller under
Seil styres mod et fiendtligt Krigsskib eller en
Flaade for at stikke den i Brand. Brandere
benyttes ikke i Nutidens Sjøkrige, idet Torpedoskibe
er traadte isteden.
Brandes, Georg Morris Cohen, fremragende
dansk Literaturhistoriker og Æsthetiker, f. 1842,
studerede Filosofi og Æsthetik under Professor
Brøchners Veiledning, udgav 1863 Prisskriftet
„Om Skjebnebegrebet i den antike Tragedie“,
1866 „Dualismen i vor nyeste Filosofi“ (som
Indlæg i den Rasmus Nielsenske Strid om Tro
og Viden), 1868 „Æsthetiske Studier“ og 1870
„Kritiker og Portræter“ samt det betydelige Arbeide:
„Om den franske Æsthetik i vore Dage“, hvori
han forklarer og kritiserer H. Taines kritiske
Methode. Hans betydeligste Arbeide er imidlertid
„Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes
Literatur“ (1872—75), en Serie Forelæsninger,
af hvilke 4 Dele er udkomne:
„Emigrantliteraturen“, „Den romantiske Skole i Tyskland“,
”Reaktionen i Frankrige“ og „Naturalismen i
England“. 1874—77 udgav han i Forening med en
Broder Tidsskriftet „Det nittende Aarhundrede“,
hvori han blandt andet leverede en interessant og
grundig Studie af Ferdinand Lassalle. Senere
har han udgivet: „Søren Kierkegaard“, „Danske
Digtere“, „Esaias Tegnér“ og „Lord Beaconsfield“.
Brandes besidder fremragende Egenskaber som
Kritiker: omfattende Læsning, en indtrængende og
sympathetisk Forstaaelse samt et usædvanligt
Fremstillingstalent. Han lægger hyppig saa udelukkende
Vegten paa det foreliggende Emnes kulturhistoriske
Side, at han af den Grund ofte bliver noget
ensidig. Den Hensynsløshed, hvormed han har
paavist den danske Literaturs Mangel paa
Originalitet, og den hidsige Varme, hvormed han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
