Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brandforsikring ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brandforsilring
forfegtet den fri Tankes Ret, har hindret ham
fra at erholde en Professorstilling i København,
hvortil han for^vrigt anfaaes felvflreven. I de
sidste Aar har han boet i Tyskland.
Brannforsikring kaldes den Art af Forsikring
(s. d.), hvis Formaal er at beskytte Forsikrings
tageren mod Tab foranlediget ved Ildsvaade.
Forsikringen kan verre ordnet efter to vasentlig
forskjellige Grundscrtninger, som begge har det
tilfcrlles, at den Forsikrede erlcrgger et mindre
Belpb for at undgaa et Drre Tab: 1) Enten
kan et vist Antal Personer enes om, at det mu
lige Tab, som maatte ramme en eller nogle af
dem, stal fordeles paa alle, idet enhver af de In
teresserede paa en Gang er Forsikringsgiver og
Forstkringstager eller Forsikret (gjensidig For
sikring). I dette Tilfcrlde har de Forsikrede
ingen Prcrmie at betale, saalcrnge ingen lider
noget Tab. 2) Eller nogen (en Person eller et
Interessentflab) kan mod en vis Prcrmie for
pligte sig til at erstatte en anden det Tab, han
maatte lide ved Ulykken. I dette Tilfcrlde er alt
saa Forsikringsgiver og Forsikret forskjellige Per
soner, og Forsikringen aninger Karakteren af en
almindelig Forretning. Den sidste Art af For
sikring kan medfare stor Resiko for Forsikreren,
hvorfor det i Almindelighed kun er uansvarlige
Selfkaber med en paa Aktier fordelt stor Grund
kapital, som befljeftiger sig med faadanne For
rewinger. — Brandforsikringen opkom i det 18de
Aarh. paa den Maade, at Regjeringerne i enkelte
Stater tvang Eiere af Bygninger i By eller paa
Land til at gjpre Indskud i Brandkasser, som da
erftattede de Tab, Indflyderne led ved Ildsvaade.
Den store Udvikling, Forsikringsvesenet har naaet
i vort Aarh., styldes imidlertid ncrften udelukkende
Privat Virksomhet». I Norge oprettedes 1767 en
almindelig Brandforsikringsindretning,
der skulde gjelde for det hele Rige med Undtagelse af
Kristiania, som 1753 havde faaet sin egen Brand
assurancekllsse. I Byerne var Forsikringen eller
Assurancen tvungen, medens den i Landdistrik
terne var fri. Ved LoS af 19de August 1845.
som med sine Tillcrgslove indeholder de nu gjel
dende Bestemmelser om den almindelige Brand
forsikringsindretning, blev Forsikringstvangen op
hcrvet, saaledes at det nu beror paa enhver Hus
eier selv, om han vil, og i saa Fald hvor han
vil assurere. Ligesaa kan han efter forudgaaende
Opsigelse udtrcrde, dog ikke uden Panthaverens
Samtykke, om hans Hus er beheftet med Pant.
Alle Bygninger i Riget med tilhørende mur- og
nagelfaste Indretninger, Inventariesager, som ei
kan flyttes, tilligemed Gjerder om Haver og Gaards
rum antages til Forsikring; speciel Undtagelse er
gzort for KrudtmMer, Krudtt^rrehuse, Krudtmaga
siner, Ammunitionslaboratorier, hvilke ligesom Byg
ninger, beliggende i kortere Afftand end 75 Alen
fra dem, ikke kan faaes forsikrede. Indretningen,
som bestyres af Indredepartementet, er delt i 2
Afdelinger: KjMstadafdelingen og Land
as delin g e n. I den ftrste forsikres alle i Kjpb
stcrder og disses Forstcrder samt Ladesteder belig
gende Bygninger og derhos enhver Bygning paa
Landet, hvis Taxtsum overstiger 60,000 Kroner,
samt enhver Fabrik eller ildsfarligt Anlcrg med
hf<iere Taxtsum end 40,000 Kroner saavelsom Byg
ninger i stirre Samlinger paa Landet efter Be-
Braudlugle
styrelsens Bestemmelse. I Landafdelingen forsikres
alle andre Bygninger paa Landet, ligesom Besty’
relsen kan optage enslig liggende Bygninger i
KW- og Ladesteder i denne Afdeling. Det For
sikredes Vcrrdi bestemmes ved Taxation af faste,
edfcrstede Mcend. Fornyet Vcrrdscrttelse kan eller
stal til bestemte Tider eller under visse Betin
gelser finde Sted. Til Bestridelse as de Erftat
ningssummer, som falder Brandforsikringsindret
ningen til Laft, svares af enhver i den forsikret
Bygning en Brandkontingent, som erlegges i
halvaarlige Terminer, og hvis Størrelse er af
hcengig saavel af de forsikrede Bygningers Vcrrdi
som as deres Art. Overflydende Indtcrgter af
Brandkontingenten oplcrgges til et Reservefond.
Er den almindelige Kontingent utilstrekkelig til at
dcrkke alle Erstatningskrav, udlignes en extraordi
ncrr Kontingent. Erstatning gives for Brandfkade
og enhver Vdelcrggelse ved Lynild samt for den
Skade, som er en Mge af Nedrivning eller anden
Foranstaltning, der trcrffes for at stanse udbrudt
Ildebrand. Bed Udgangen as 1878 udgjorde For
sikringssummerne for de forsikrede Bygninger: for
Kjchftadllfdelingen ca. 361,067,000 Kr. og for Land
afdelingen ca. 200,200,000 Kr.; de opsparede Fonds :
for KjMadafdelingen ca. 3,990,000 Kr. og for
Landllfdelingen ca. 520,000 Kr. Brcmdkontin
genten belM sig for den førstnevnte Afdeling til
ca. 1,285,000 Kr. og for den sidstncevnte til ca.
224,000 Kr. De samlede Brandskader for begge
Afdelinger udgjorde for Aarene 1844—74 ca.
25V2 Mill. Kroner eller 4.?4 F af de forsikrede
Verdier i Kjßstadafdelmgen og 1.4« 5F i Land
afdelingen. — I Landdistriktene findes , flere Pri
vate gjensidige Brandforsikringsindretninger,
hovedsagelig for Bygninger. 1865 fandtes 73 saa
danne. Disse Indretningers samlede Forsikrings
vcrrdi udgjorde 1875 ca. 164V2 Mill. Kroner,
hvoraf noget over 147 Mill. for Bygninger. Des<
uden findes i Norge Mgende paa Aktier grundede
Brandforsikringsselskaber, som hovedsagelig
er beregnede paa Forsikring af L^s^re, men ogsaa
tegner Forsikring paa Bygninger og andre Gjen
stande: Det norske Brandllssurancefel
skab for Varer og Effekter i Bergen (stiftet
1838), Kristiania almindelige Brand
forsikringsselskab, scrdvanlig kaldt Storeb
rand" (1847), Akershus Brandassurance
forening for L^sf<re (1857), »Norge" i Dram
men (1857), Trondhjems Brandforsikrings-
s elska b (1863), Bergens Brandforsikrings
selskab (1866), Norden" (1867) og Stavanger
Brandforsikringsselskab (1876). De sex
fyrste af disse Selflaber havde ved Udgangen af
1875 en samlet lchende Resiko af ca. 372V2 Mill.
Kroner, hvoraf en Del var reassureret i uden
landfke Selskaber; deres Grundfond udgjorde til
sammen ca. 15 Mill. Kroner, hvoraf imidlertid
kun en Del var indbetalt, og den samlede Prcrmic
indtcrgt belM sig til ca. 1,425,000 Kroner.
Brandgavl (eller Gavl), Ydermur mod Nabo
bygning; Mge Bygningslov for Kristiania maa
den, naar dens Afstand fra Nabobygning er mindre
end 6 Alen, have en Tykkelse af mindst 14 Tommer
og verre ftrt 12 Tom. over Tagftaden. I Gavlen
maa ingen Aabninger anbringes.
Brandkltgle, en i tidligere Krige benyttet
Slags Kugle m«d brcrndende Sager, enten til at
216
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
