Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Goter. — Vestgoter. — Østgoter. — Det gotiske Sprog - Gotfred af Bouillon - Gotha - Gotisk Skrift - Gotland, paa Dansk Gulland. — Gotlands Län - Gottfried af Strasburg - Gotthelf, Jeremias, se Bitzius - Gottorp - Gottschall, Rudolf - Gottsched, Johann Christoph - Gouachemaleri, se Malerkunsten - Gouda eller Ter Gouw - Goudimel, Claude - Gough, Hugh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gotfred as Bomllon
— Det gotiske Sprog hørte til den germanifle
Gren af den indo-europaiste Sprogstamme og ud
markede sig ved Rigdom og Bøielighed. Det havde
sarskilte Kasusendelser, Dualisform og en egen
Form for Passiv. Nu er det kun kjendt af
Ulfilas’s Bibeloversattelse, som tilmed kun er opbeuaret
i Fragmenter, samt af nogle andre ubetydelige
Brudftykker. De Skrifttegn, som Ulfilas benyttede
i sin Oversættelse, er græske med optagne Modifi
kationer fra det latinske Alfabet og de gammel
germanifie Runer.
Gotfred af Bouillon (udt. Buijaang),
Hertug af Nedre-Lothringen, f. 1061, d. 1100, var
en af de fornemste Hærførere i det første Korstog
(1096—99). Da Jerusalem var indtaget, blev han
valgt til Konge over denne By, men afslog det, idet
han blot forlangte at kaldes „den hellige Gravs
Beskytter“. Et Angreb af den ægyptiske Sultan
tilbagesiog han og sikrede ved denne Seier det nye
Rige. Han skildres i samtidige Krøniker som en
Typus paa en sand og ædel Ridder.
Gotha, Hovedstad i det tyste Hertugdømme
Sachsen-Koburg-Gotha, har 23,000 Indb. og er
om Vinteren Hertugens Residens. Byen har et
Muséum, et betydeligt Myntkabinet og et Bibliothek.
Gotisk Skrift kaldes i Bogtrykkerier
enslags Frakturtyper, som især bruges paa
Titelblade o. lign., og ser saaledes ud: 𝕲𝖔𝖙𝖎𝖘𝖐 𝕾𝖐𝖗𝖎𝖋𝖙. [[** NB UNICODE Bold mathematical F., feil s-type, S er heller ikke ideell **]]
Gotland, paa Dansk Gulland, Ø i
Østersjøen, udenfor Kysten af Kalmar Län, i Nordost for
Øland, er ca. 56 Kv.mil stor og har 54,500 Indb.
Øen bestaar for det meste af Kalkklipper, har steile
Kyster, men en temmelig jevn Overflade, som kun
afbrydes af enkelte mindre Høidededrag. Jordbunden er
i det hele sardeles frugtbar, og Vegetationen i For
hold til Bredegraden meget rig. Navnlig sindes
store Strakninger prægtig Furestov, som giver for
trinligt Tømmer. Hovednaringsveiene er Ager
brug, Skovdrift, Kvagavl og Bearbeidelfen af
Kalkbrud. Desuden drives adflilligt Fisteri, lige
som Handelm og Sjøfarten paa Grunt, af flere
gode Havne ikte er ubetydelig. — Gotland reg
nedes fra gammel Tid af med til Sverige, men
stod dog i et temmelig løst Forhold til dette, da
Indbyggerne for en vasentlig Del havde sine egne
Love og kun betalte en aarlig Skat til den svenske
Konge. Under Magnus Ladulås knyttedes Øen
ncrrmere til Sverige, men 1361 erobredes den af
Baldemar Atterdag og ved Forliget paa Aalholm
1366 afftodes den til Danmark. 1392 satte
Vitaliebrødrene sig i Besiddelse af Gotland, men blev
1398 fordrevne af de tyste Riddere, til hvem
Ven var bleven pantfat af Hertug Erik af
Mecklenburg. 1408 indløstes den af Margarete og ved
blev nu at vare dansk indtil Freden i Brømsebro.
1676—79 var den atter i Dansternes Besiddelse;
1808 var den en kort Tid besat af Russerne.
Gotland udgjør sammen med nogle omliggende
Ver Visby Stift og Gotlands Län. Dette er
59 Kv.mil stort og har 57,000 Indb.; det ind
deles i to Fogderier og har en egen National
bevæbning paa 8,500 Mand.
Gottfried af Strasburg, en af de bedste
middelhøityske Digtere, levede i Begyndelsen af
det 13de Aarh. Hans Hovedverk er den ufuldendte
Oversattelse fra Fransk as Digtet „Tristan og
Isolde“, forfattet ca. 1210; han udmarker sig ved
et sjeldent Herredømme over Sproget.
Gotthelf, Jeremias, se Bitzius.
Gottorp, Slot i Slesvig, nær ved Byen
Slesvig, opførtes i det 12te Aarh. og var ftrft
Scrde for Slesvigs Bistoper, kom 1268 i Hertug
Eriks Besiddelse og blev af ham befastet. 1490
tilfaldt det Hertug Fredrik (senere Fredrik den
ftrste) og 1544 Kristian den tredies Broder Adolf,
som blev Stamfader til den gottorpfle Lime af
de holstenske Hertuger. Disse havde her sin Re
sidens, indtil deres Lande 1713 erobredes af
Fredrik den fjerde, som 1721 paa Gottorp moo
tog de slesvigske Stomders Hyldning. — Nu be
nyttes Slottet som Kaserne.
Gottschall, Rudolf, tyst Digter og Literatur
hiftoriker, f. 1823, vakte først Opmarksomhed i
1842 ved sine Digtsamlinger: „Nutidssange“ og
„Censurflygtninge“. Nogle politiske Artikler, som
han havde skrevet, bevirkede hans Bortvisning
fra Universitetet i Breslau; senere blev det ham
tilladt at studere ved Berlins Universitet. Fra
nu af viede han sig helt til Literaturen og strev
flere Dramaer, af hvilke „Ferdinand v. Schill“
blev forbudt i Berlin. Blandt hans øvrige Ver
ker kan ncevnes „Carlo Zeno“, et Epos, samt
„Digte“. Gottschall redigerer siden 1864
Tidsskriftet „Unsere Zeit“ og har udgivet flere vardi
fulde literaturhiftoriste Afhandlinger.
Gottsched, Johann Christoph, tyst Forfatter,
f. 1700, d. 1766, har vundet sit Navn i Litera
turen ved sin Kamp mod den i den samtidige
tyste Digtekunft herskende Svulst og Plathed, idet
han søgte at indføre den stive franske Smag med
sin Regelbundethed. Ved sin literare Virksomhet,
for disfe Idéers Udbredelse erhvervede han sig
stor Anseelse, som dog led et betydeligt Asbrak i
Kampen mod „Schweizerne“ Bodmer og
Breitinger, der søgte at udbrede engelst Smag i Digte
kunsten. Forøvrigt har Gottsched ubestridelig
Fortjeneste af det tyste Sprog, som han bidrog til
at faa indfprt i den videnstabelige Literatur, hvor
hidtil Latinen enevældig havde herstet.
Gouachemaleri (udt. Guasj—), se
Malerkunsten.
Gouda eller Ter Gouw, By i den hollandste
Provins Syd-Holland, med 17,000 Indb., har
anselige Bygninger fra Fortiden og betydelige
Fabriker. navnlig for Tilvirkning af Teglvarer.
Goudimel (udt. Gudimell), Claude. fransk
Komponist, f. ca. 1520, d. 1572, var først
Kathotholik, [[** sic !! **]] men gik senere over til den reformerte
Kirke, for hvis Kirkesang han har komponeret
flere Salmemelodier, der tildels endnu benyttes.
I Rom oprettede han 1540 en Musikskole, hvilken
bl. a. beføgtes af den senere saa berømte
Palestrina. Goudimel dræbtes i Lyon under
Bartholomæusnatten.
Gough (udt. Goff), Hugh, engelfl Feltherre,
f. 1779, d. 1869, indtraadte 1794 i Armeen og
tjente paa Kap, i Beftindien, i Surinam og
Spanien, blev 1830 Generalmajor og fik 1841
Kommandoen over Expeditionen til Kina, hvor han
indtog Hongkong, Amoy og Ningpo, flog 1842
Kineserne totalt ved Tseki, besatte Shanghay og
Tschin-kiang-fu og var ftaa Veien mod Ranking,
da han stansedes ved Fredsslutningen. Han blev
nu Baronet og Øverstkommanderende i Indien,
hvor han 1843 overvandt Mahratterne, 1845
Sikherne og 1846 ved Sobraon vandt en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
