Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunnar Haamundssøn eller Gunnar af Lidarende - Gunnerus, Johan Ernst - Guntur - Gurgelvand - Gurider - Gurien - Gurkemeie. — Curcuma longa. — Curcumin - Gurko, Josef Vladimirovitsch - Gurlitt, Johannes Gottfried. — Ludvig Gurlitt - Gurresjø. — Gurre Slot - Gurskø - Gustav (Kongr i Sverige). — Gustav den første, Vasa. — Gustav den anden Adolf. — Gustav den tredie. — Gustav den fjerde Adolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gunnerus 705 Gustav
ham; derhos var han fredelig, vennesæl og gav
mild. Under de idelige Kampe, som dengang
rasede paa Ven mellem de mægtigste Høvdinger,
tunde det ilke undgaaes, at ogsaa Gunnar ind
vikledes deri. Hans 3Egtestab med den smukke,
men ondskabsfulde Hallegerd, Hoskuld Dalakoll
søns Datter, blev hans Ulykke. Hun søgte idelig
at stifte Ufred mellem ham og hans Naboer, og
det lykkedes hende saa vel, at Gunnar, ester at
have feldet flere af sine Uvenner, tilligemed sin
Broder den tapre Kolskegg blev dømt til 3 Aars
Landsforvisning. Han kunde imidlertid ikke bevæges
til at forlade sin Fædrenegaard, hvorfor hans
Uvenner overfaldt ham en Dag, han var alene
hjemme, og fældte ham efter et tappert Forsvar 986.
Han er Helten i den tidligere Del af Njáls Saga.
Gunnerus, Johan Ernst, norsk Geistlig og
Videnskabsmænd, f. 1718, d. 1773, studerede ved
Kjøbenhavns Universitet og blev tidlig bekjendt
for sin store Lærdom, iscer hvad Sprog angik.
Efter 1742—55 at have opholdt sig i Udlandet,
navnlig ved Universiteterne i Halle og Jena, blev
han Provst ved Kommunitétet i København og
holdt Forelæsninger ei alene over Theologi, men
ogsaa over Mathematik og Filosofi. 1758 blev han
Biskop i Trondhjem og udmærkede sig i denne
Stilling saavel ved Iver for sit Kald som
ogsaa ved sine Bestræbelser for at fremme
Videnskabeligheden i Norge. Han gav saaledes
Foranledning til Oprettelsen af Videnskabsselskabet
i Trondhjem og ydede personlig paa
Naturvidenskabens Omraade adskilligt af Værd. Under
Struensees Styrelse kaldtes han til
Kjøbenhavn for at udarbeide Forslag til Universitetets
Omdannelse, men baade dette Forslag og et andet
om Oprettelsen af et norsk Universitet henlagdes
efter Struensees Fald. Han skrev „Flora
Norvegica“ (1766—76) og et stort Antal mindre
Afhandlinger, ifcer af zoologifl Indhold, i de for
fljellige nordiske Videnskabsselstabers Skrifter.
Guntur, By og Hovedstad i Landssabet af
samme Navn, i Præsidentskabet Madras i
Ostindien, 48 Mil nord for Madras, med 20,000 Indb.
Gurgelvand, Lægemiddel i flydende Form,
anvendes ved Halsbetcendelse til at skylle Svælget
med.
Gurider, en persisk Kongeslægt, som
nedstammede fra Hussein Ebn Sam. De indtog i det
12te Aarh. Ghasna og uddøde efter Afghanistans
Erobring af Sjehab-ed-Din Mohammed.
Gurien, Landskab i Georgien, ved det Sorte
Hau, udajør det russiske Guvernement Tiflis.
Gurkemeie, et gult Farvestof, som bestaar af
Rodstokkene af en i Sydasien og paa de indiske
Øer hjemmehørende Plante, Curcuma longa.
Rodftokkene er dels langstrakte, dels runde og stam
mer i sidfte Fald tildels fra en anden, beslægtet
Plante. Begge Sorter har en stærk, aromatisk
Lugt og en bitter Smag. Farveftoffet er
harpixagtigt og kaldes Curcumin; det er tungt opløseligt
i Vand, let opløseligt i Alkohol, Æther og Olie
og farves af Alkalier brunt. Farven er temmelig
ubestandig, og Gurkemeie bruges derfor nu
mindre hyppig til Farvning af Tøier. Tidligere
anvendtes Rodstokkene tildels i Medicinen.
Gurko, Josef Vladimirovitsch, russisk General,
f. 1828, er bekjendt for sine Bedrifter i den russisk
tyrkiske Krig 1877—78, i hvilken han gik over
Balkan, rykkede ind i Sofia og slog og splittede
Suleiman Paschas Hær. 1879 blev han
Generalguvernør i Petersburg.
Gurlitt, Johannes Gottfried, tysk Lærd og
Skolemand, f. 1754, d. 1827 som Professor i
orientalske Sprog ved Johanneum i Hamburg,
udgav flere kunsthistoriske og andre Skrifter. —
Hans Brodersøn, Ludvig Gurlitt, f. 1812,
uddannede sig under L. Bendixen som Landskabsmaler,
tilbragte derpaa 4 Aar paa Studiereiser og
Ophold i Danmark, Norge og Sverige, besøgte senere
Italien og opholdt sig derefter i flere Aar i
Kjøbenhavn. Siden 1873 bor han i Dresden. Han
hører til de talentfuldeste tyske Landskabsmalere
og har især paa en smuk og karakteristisk Maade
skildret den italienske Natur.
Gurresjø, Indsjø i det nordøstlige Sjælland.
I Nærheden af den laa Gurre Slot, bekjendt
som Valdemar Atterdags kjæreste Opholdssted,
senere nedrevet.
Gurskø, Ø i Herø Prestegjeld paa Søndmør,
i Sydvest for Hareidlandet, ca. 5 Mil i Omkreds.
Gustav, Navn paa 4 Konger i Sverige. —
Gustav den første, Vasa, f. 1496, d. 1560,
tilhørte en gammel Adelsslægt; han optoges 1514
ved sin Slægtning, Rigsforstanderen Sten Stures
Hof og deltog 1517—18 i Krigen med Danmark.
Under de snart derpaa følgende Fredsunderhand
lmger blev han en af de svenste Adelsmænd, der
som Gidsler maatte følge Kristiern den anden til
Danmark. Her bragtes han i Forvaring hos en
fjern Slægtning af sig, men fandt, da han hørte,
at Kristiern foretog nye Rustninger, Leilighed til
at flygte, foreløbig til Lybek. 1520 vendte han
tilbage til Sverige; efter at have gjort et for.
gjeves Forføg paa at faa en Reisning istand
blandt Bønderne i Småland og Østergötland, flyg
tede han ved Efterretningen om det stockholmske
Blodbad til Dalarne, hvor han i Forklædning søgte
Arbeide og vandrede om fra Sted til Sted, altid
forfulgt af Danskerne. Ogsaa i Dalarne opfor
drede han Folket til at gribe til Vaaben for sin
Frihed, men havde i Begyndelsen saa lidet Held
med sig, at han af Sorg derover besluttede at
forlade Landet. Han var allerede lommen til den
norske Grændse, da han indhentedes af Bud fra
Dalkarlerne, som ved Rygtet om Kristierns Ferd
var revne ud af sin Ligegyldighed og nu stillede
sig under hans Befaling og væbnede sig. Efterat
han med sine Tropper havde slaaet Dansterne
ved Vesterås og indtaget saavel denne By som
Upsala, drog han mod det as Dansterne besatte
Stockholm, og da en stor Del af Adelen sluttede
sig til ham, samlede han dem 1521 til en Herre
dag i Vadstena, hvor de, efterat han havde
afslaaet Kongeværdigheden, svor ham Troskab forn
Rigsforstander. I Løbet af næste Aar indtog han
alle Fæstninger i det indre Sverige samt Bleking
og Bohuslen, men kunde paa Grund as daarlig
Hjelp fra sine Forbundne, Lybekkerne, først 1523
bemægtige sig Stockholms og Kalmars Fæstninger
samt Finland. Mod Søren Norby, som
fremdeles indehavde Gotland og derfra foruroligede
de svenste Kyster, gjordes 1524 et uheldigt Tog.
Allerede 7de Juni 1523 var Gustav paa en Rigs
dag i Strengnäs kaaret til Sveriges Konge, et
Valg, som han betænkte sig længe paa at modtage,
men tilslut gik ind paa. Riget var da i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
