Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav (Kongr i Sverige). — Gustav den første, Vasa. — Gustav den anden Adolf. — Gustav den tredie. — Gustav den fjerde Adolf - Gustav (svensk Prins) - Gustav Adolfs-Stiftelsen - Gutenberg, Johannes eller Henne, Fædrenavn Gensfleisch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gustav
Kongen, som af den Grund opløste Riksdagen.
Imidlertid omgikkes han med Planer til en Krig, hvor
ved han tankte at vinde Popularitet; en paatankt
Annexion as Norge maatte han opgive ved
Katharina den andens Mellemkomst, og han vendte
sig nu mod Rusland. Krigen, som var bestemt
til at begynde med en Overrumpling, udbrød
1788, men Angrebet mislykkedes, da en stor Del
af Officérerne negtede at rykke ud, idet de paastod,
at Kongen ikke havde Ret til at begynde Krigen.
Danskerne, som stod i Forbund med Russerne,
gjorde nu Indfald i Sverige; derved bragtes
Folket til at interessere sig mere for Krigen, og paa
Grund af Englands Trusler maatte Danskerne
trakke sig tilbage. Paa en Rigsdag 1789 fik
Kongen ved at love de Uadelige store
Begunstigelser og ved at fængsle de gjenstridige Med
lemmer af Ridderskabet en Forandring i For
fatningen („Säkerhetsakten“) antagen, ifølge hvil
ken han fik nasten uindskranket Magt, da Stan
derne kun levnedes Ret til at bevilge Skatter og
til at udtale sig om Kongens Forslag. Retten
til at begynde Krig overdroges Kongen, og isteden
for Rigsraadet blev „Konungens högsta Domstol“,
der bestod baade af Adelige og Uadelige, den øverste
dpmmende Instans. Krigen med Rusland fort
sattes; Nederlagene tilsjøs i Svensksund 1789 og
Viborgbugt 1790 opveiedes ved den glimrende
Seier i Svensksund 1790, som førte til en Freds
slutning, hvorved det beftemtes, at alt skulde vare
som før Krigen. En Plan, som Kongen nærede
om at stifte en Koalition mod den franske Repu
blik, kunde af Mangel paa Midler ikke realiseres.
Han sammenkaldte i den Anledning Staenderne,
som vedtog at betale Rigets Gjeld; men et stort
Parti as Adelen, som var misfornøiet med den
Maade, hvorpaa Kongen havde sat dette igjennem,
stiftede en Sammensværgelse mod ham, og en af
dem, Anckarström, affyrede paa en Operamaskerade
et Pistolskud paa ham, hvilket 13 Dage efter havde
Døden tilfølge. Gustav den tredie var en ivrig
Ven af Videnskaber og Kunster, som han søgte
at fremme bl. a. ved Oprettelsen af det svenske
Akademi, Musik- og Malerakademiet m. m. Ved
hans Hof dyrkedes Skuespilkunst og Poesi, og
blandt andre havde Bellmann i ham en liberal
Ven og Velynder. Selv skrev han flere
Theaterstykker, tildels af ikke lidet Værd; han var ogsaa
en ypperlig Taler. — Gustav den fjerde
Adolf, foregaaendes Søn og Efterfølger, f. 1778,
d. 1837, stod først under Formynderskab af Her
tug Karl (senere Karl den trettende) og overtog selv
Regjeringen 1796. Han var en dygtig og
arbeidsom Mand, men i Besiddelse af en ulykkelig
Stivsindethed og opfyldt af Frygt og Forbitrelse
ligeoverfor enhver Frihedsbestræbelse. Dette ledede
til Indskrækninger [[** sic, mgl. vel -n- **]] i Trykkefriheden, og
gjentagne Gange forsøgte han ogsaa at indskrænke
den personllge Tanke- og Talefrihed. Det Had,
han ved disse Forholdsregler paadrog sig,
formindskedes ikke ved de Skridt, han 1800 gjorde
til at afhjelpe Landets Finansnød ved ny
Beskatning og Rigsgjeldssedlernes Realisation. S. A.
stiftede han et Forbund med Danmark, Rusland
og Preussen mod England og gjorde ogsaa
Tilnærmelser ligeoverfor Frankrige, men slog snart
om, blev en fanatisk Fiende af Bonaparte og
vilde ikke erkjende ham som fransk Keiser. Hans
Gutenberg
Tilslutning til Englands og Ruslands Koalition
1805 og hans haardnakkede Afslag af
Fredstilbudene medførte Tabet af Pommern, og hans
forkastelse af Kontinentalsystemet indviklede ham
i en Krig med Danmark og Rusland. Den sidst
navnte Magts Tropper rykkede ind i Finland,
hvor den svenske Anfører havde Kongens Ordre
til ikke at indlade sig i Slag, førend Seiren var
vis. Den svenske Hær trak sig derfor stadig til
bage, indtil Adlercreutz’s Seier ved Siikajoki for
anledigede den til at rykke frem; men kort efter
blev Sveaborg af Cronstedt (s. d.) overgivet til
Russerne, og da disse samtidig fik store
Forstærkninger, nødtes Svensterne atter til at trakke
sig tilbage (1808) og efter Nederlaget ved Orravais
at rømme Finland, som senere i Freden til Fredriks
hamn afstodes til Rusland. En væsentlig Skyld
i dette uheldige Udfald havde Kongen selv, som
med den ham egne Stivsindethed endog afslog et
fra England tilbudt Hjelpekorps. Da Russerne
derefter baade fra Nord og Øst (Åland) og
Danskerne fra Vest truede Sverige, men Gustav
dog ikke lod sig bevage til at tanke vaa Fred eller
sammenkalde Standerne, drog en Afdeling af Ha
ren under Adlersparre til Stockholm for at afsatte
ham; han var imidlertid, allerede før de naaede
frem, under en Slotsrevolution tagen tilfange
af Adlerkreuz. Hans Abdikation til Fordel for
sin Søn forkastedes af de sammentraadte
Stænder, som i Mai 1809 erklærede ham og hans
Efterkommere for uberettigede til Tronen. En
Pension bevilgedes ham, og efterat han en Tid
havde siddet fængslet, førtes han til Tyskland;
senere førte han under Navn af Greve af
Gottorp og Oberst Gustafsson et omflakkende Liv i
Tyskland og Schweiz. Efter forgjeves at have
søgt om at blive naturaliseret som norsk Borger,
blev han 1818 optagen som Borger af Basel.
Gustav, svensk Prins, Søn af Oskar den
første, f. 1827, d. 1852, var bekjendt som talentfuld
Musiker og har komponeret mange yndede Sange.
Gustav Adolfs-Stiftelsen, en Forening
til Understøttelse for trængende protestantiske
Menigheder, stiftedes 1832, 200-Aarsdagen for
Gustav Adolfs Fald ved Lützen og vandt især
Tilslutning i Sverige og Sachsen. Dens to
Hovedkomitéer i Leipzig og Dresden er senere smeltede
sammen til en Centralforening i Leipzig, og
Forbundet taller nu et stort Antal Filialafdelinger i
alle tyste og flere andre europæiske Lande.
Gutenberg, Johannes eller Henne, med sit
Fædrenavn Gensfleisch, Bogtrykkerkunstens
Opfinder, f. i Mainz mellem 1395 og 1400, d.
1468, nedftammede baade paa fædrene og mødrene
Side fra anséte adelige Familier. Han synes
tidlig at have beskjeftiget sig med mekaniske
Arbeider; efter 1420 udvandrede han fra sin Fødeby
og opholdt sig 1435 i Strasburg. Som det
synes forlod han denne By efter 1444 og reiste
tilbage til Mainz, og allerede da havde han
formodentlig begyndt at tænke over sin store
Opfindelse. 1450 indgik han et Kompagniskab med
Guldsmeden Johann Fust ell. Faust (s. d.), som
forsynede ham med Penge til at oprette et
Trykkeri, hvori da den latinske Bibel blev trykt.
Forbindelsen opløstes imidlertid igjen efter faa Aars
Forløb, og da Gutenberg ikke kunde erstatte Fust
hans Udlæg, kom det til Proces mellem dem, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
