Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hamlet eller Amleth - Hamm - Hammarsköld, Lorenzo - Hamme - Hammer, Hjalmar Fridtjov - Hammer, Julius - Hammer, Hans Jørgen. — William Hammer - Hammer (Prestegjeld) - Hammer Gaard, se Storhammer - Hammer (Verktøi). — Damphammere. — Vandhammere - Hammerfest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hamlet
Hamlet eller Amleth, efter Saxos
Beretning en Søn af ben jydste Konge Horvendil,
anstillede sig, da hans Farbroder Fenge havde dræbt
hans Fader og ægtet hans Moder samt bemægtiget
sig Riget, som sindsforvirret fot derved mere ufor
styrret at kunne gjennemtænke og udføre sine Hevn
planer. Af Farbroderen, som anede Uraad sendtes
han til England, hvor han vandt Kongens Venskab;
med hans Bistand fældte han, da han var kommen
hjem igjen, Fenge og overtog Kongeværdigheden.
Hans Grav vises dels i Jylland, dels paa Sjælland.
Af Beretningerne om ham har Shakespeare taget
Stoffet til sin berømte Tragedie „Hamlet“.
Hamm, By i den preussiske Provins Vestfalen,
ved Floden Lippe, 5 Mil sydøst for Münster, med
19,000 Indb. og Fabrikation af Jernvarer.
Hammarsköld, Lorenzo, svenfl Forfatter, f.
1795, d. 1827, var siden 1806 Amanuensis ved
det kongelige Bibliothek i Stockholm og ft! fettere
Titel af Bibliothekar. Han var en af de ivrigste
Bekjæmpere af den franske klassiske Smag i Lite
raturen og en af dem, som brød Banen for Ny
romantiken især gjennem sine Afhandlinger i Tids
skriftet „Polyfem“. Hans „Svenska Vitterheten“
(2den Udgave, bearbeidet af Sondén, 1833) er
vigtig for Kjendskabet til de svenske literære For
hold før og under hans Levetid; hans poetiske
Arbeider er derimod uden Værd.
Hamme, By i den belgiske Provins
Østflandern, 4 Mil nordost for Gent, med 10,000 Indb.
og Lindyrkning.
Hammer, Hjalmar Fridtjov, norsk Skuespiller,
f. l Ekersund 16de Novbr. 1847, blev Student
1866 og debuterede 12te Jan. 1870 paa Kristiania
Theater. Dette forlod han i Febr. f. A. for at
stutte sig til det under Bjørnsons Ledelse oprettede
„Norske Theater“ i Møllergaden, hvoraf han fra
Septbr. var Medlem, cndtil han i Marts 1872, efter
at have spillet i Bergen og Trondhjem, ved
Sammensmeltningen af begge Theatre gik over til Kristiania
Theater, hvor han siden har varet engageret. Han
har navnlig varet anvendt i Elfkerroller og har
gjort megen og velfortjent Lykke ved den ung
dommelige Friskhet, og Barme, hvormed han har
udftrt disse, og hvori han heldig understøttes
navnlig af sit smukke, sympathiske Organ. Ogsaa
i flere Karaktérroller har han lagt betydeligt Ta
lent for Dagen. Af hans Roller kan nævnes
Tadeo i „Den Yngste“ (Debut), Henri de
Flavigneul i „Naar Damer fører Krig“, Cassio i
„Othello“, Gringoire, Karl Folkunge, Rolla i
„Det ubekjendte Mesterverk“, Hamlet, Ambrosius,
Erasmus Montanus, Perdican i „Man spøger ikke
med Kjærlighed“, André i „Dora“, Hagbart i
„Leonarda“ og Doktor Rank i „Et Dukkehjem“. Han
har i det hele spillet 217 Roller og er den
forholdsvis mest anvendte af alle norske Skuespillere.
Hammer, Julius, tysk Digter, f. 1810, d. 1862,
skrev 1834 et Lystspil, som bragte ham i For
bindelse med Tieck og foranledigede ham til at
ombytte sine juridiske Studier med litercrr Virk
somhed. 1838—45 udgav han en Række
Novellesamlinger, som imidlertid ikke gjorde nogen videre
Lykke. Fra 1851 flog han med afgjort Held md
paa den lyrisk-didaktifke Retning og frembragte
her en Rakke Samlinger af fintformede og adelt
tankte Smaadigte. Senere beskjeftigede han sig
meget med den orientalske Poesi, som fik
Indflydelse paa hans Digtsamling „Under Halvmaanen,
en osmanisk Sangbog“ (1860). Som Roman
forfatter optraadte han 1856 med „Einkehr und
Umkehr“, hvori han søgte at forsone Livets
Idealitet med Virkeligheden.
Hammer, Hans Jørgen, dansk Maler, f. 1815,
uddannede sig ved Kjøbenhavns Akademi og
udstillede fra 1Z45 Figurbilleder i den Eckersbergske
Skoles Stil. 1848 indtraadte han i Arméen som
Frivillig og avancerede til Kaptein, hvorpaa han
1861 tog Afsked. 1856—59 gjorde han en Reise
til Italien. Af hans Billeder er de mest bekjendte
„Torvet i Ariccia“ og „Baggesen i Besøg hos
Grev Schimmelmann“. — Hans Broder William
Hammer, f. 1821, er en dygtig Blomstermaler.
Hammer, Prestegjeld i Søndre Bergenhus
Amt, bestaar af Sognene Hammer, Melland,
Alversund og Aasene.
Hammer Gaard, se Storhammer.
Hammer, Verktøi til Slag, forkommer hos de
forskjellige Haandverkere i de forskjelligste Former.
Af Smedehammere har man større og mindre, alt
efterfom de er bestemte til at føres med en eller
med begge Hander. Ved Forarbeidelsen af større
Smedejernsager bruges ofte Hammere, som drives
med Damp- eller Vandkraft. Damphammere
bygges nu i Regelen paa den Maade, at
Dampmaskinens Cylinder stilles med Bunden op og
Hammeren, som bevager sig op og ned i Falser
mellem svare Opstandere, fæstes ved den stærke,
nedadrettede Stempelstang. Damphammere findes
i forskjellige Størrelser, ligetil en Begt af 100,000
Pund og spiller foruden i lernverkerne (se Jern)
navnlig en vigtig Rolle ved Forarbeidelsen af de
moderne Kjampekanoner (se Kanoner); en af deres
vasentligste Fordele er den Lethed, hvormed Sla
genes Hurtighet» og Styrke kan reguleres ved
Dampcylinderens Ventil. — Vandhammere er
oftest satte paa et Skaft af Jern eller Træ, der
dreier sig om en horizontal Axe og paa hvilket
Bandhjulets Axe virker ved de paa den fastede
Kamme. De letteste Vandhammere løftes ved
Kammenes Tryk ovenfra nedad paa Skaftet
bagenfor dettes Axe; ved større Hammere paavirkes
Skaftet mellem Hammeren og Omdreiningspunktet
(Brysthammere), og de største løftes foran
Hammeren. — Den Del af en Hammer, som er bestemt
til at virke umiddelbart paa den Gjenstand, som
bearbeides, kaldes Bane, især hvis den er bred
og flad; er den derimod smal og afrundet, kaldes
den gjerne Pen og kan da enten sidde paalangs
eller paatvers. De mindste Hammere for
Haandkraft er ofte helt af Staal, de større af Smede
jern med fastsveiset Staalbane; Damp- og
Vandhammere er gjerne af Støbejern med en Bane af
forftlllllet Smedejern.
Hammerfest, Norges og tillige Europas
nordligste By (70° 39′), ligger i Finmarkens Amt,
paa den vestlige Side af Kvaløen, omkring en
kjedelformet, ligefom i Fjeldmassen udmineret Bugt
eller Vaag, omgiven af høie og bratte Fjeld
aaser. Den har 2,200 Indb., og dens Nærings
veie er næsten udelukkende Handel og Fiskeri.
Skibsfarten er ubetydelig, uagtet Byen har en
af de bedste Havne i Finmarken, og den bestaar
hovedsagelig i Fragtfart paa de nærmeste Byer
samt i Fangstexpeditioner til Ishavet. — 1787
fik Byen Kjøbstadsrettigheder, men det varede længe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
