Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Høgsbro, Sofus M. - Høgsfjord - Höhscheid ell. Höhescheid - Høialter - Høide - Høideling (en ret Linies) - Høidemaaling - Høiesteret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Høgsbro, Sofus M., dansk Politiker, f. 1822,
var 1850—62 Forstander for en Folkehøiskole i
Rødding og blev 1858 valgt til Folkethinget, hvor
han sluttede sig til de Liberale og 1866 var med
at stifte „det nationale Venstre“, ligesaa 1870 „det
forenede Venstre“. Han virkede særlig for
Sognebaandets Løsning i udvidet Grad og for
Oprettelsen af Valgmenigheder; 1868—70 var han
Medlem af Kirkekommissionen og 1872—79
Statsrevisor. Siden 1865 har han udgivet „Dansk
Folketidende“.
Høgsfjord, Prestegjeld i Stavanger Amt, om
den ca. 3 Mil lange Hølefjord, bestaar af
Sognene Høle og Fossan.
Höhscheid ell. Höhescheid, Landsby i den
preussiske Rhinprovins, sydost for Düsseldorf, med
10,000 Indb. og Fabrikation af Knive, Saxe og
Messingvarer.
Høialter, i Kirker med flere Altere det, som
staar midt i Kornischen.
Høide, en Gjenstands Udstrækning i lodret
(vertikal) Retning. Fjeldtoppes Høide regnes i
Almindelighed fra Havets Overflade (absolut Høide),
undertiden fra den omgivende Slette (relativ Høide).
— I Astronomien er en Stjernes Høide lig den
Vinkel, som Synslinien til Stjernen danner med
Horizonten. — I Geometrien er et Triangels
Høide lig Længden af en ret Linie, der trækkes
fra en af Vinklernes Toppunkt til Vinkelens
modstaaende Side; et Parallelograms Høide er den
lodrette Afstand mellem de parallele Sider.
Høideling (en ret Linies). En ret Linie, som
er delt i 2 saadanne Dele, at den hele Linie
forholder sig til den største Del som denne til den
mindste (idet altsaa den største Del er
Mellemproportionalledet mellem hele Linien og den mindste
Del), siges at vare høidelt eller delt efter det
gyldne Snit. Konstruktionen udføres ved at opreise
en Perpendikulær = Liniens halve Længde
gjennem dens ene Endepunkt. Om det andet
Endepunkt af Perpendikulæren slaar man en Cirkel,
hvortil den givne Linie bliver Tangent (Radius
altsaa = Perpendikulæren). Gjennem Centrum
drages derpaa en Linie til det andet Endepunkt af
den givne Linie. Afstanden fra dette Punkt til
Cirkelperiferien er da den største Del. Høideler
man en Cirkels Radius, saa er den største Del =
Siden i den regulære indskrevne 10-Kant.
Høidemaaling. Vil man maale Høiden f. Ex.
af et Træ, saa er det simpleste Middel
Maalestokken eller Maalesnoren. Da dette i
Almindelighed ikke lader sig benytte, maa man anvende
Geometrien eller Trigonometrien. Et Par Exempler
vi! tydeliggjøre dette (se Fig. 1 og 2 næste Spalte).
Skal man maale Høiden af Træerne A B og d e,
saa kan man gaa frem paa en af følgende Maader.
Fig. 1. En Stok d f stikkes lodret i Marken,
hvorefter den Skygge A c, som Træet kaster, og
den Skygge f g, som Stokken kaster, maales. Træet
er da saa mange Gange høiere end Stokken, som
Træets Skygge er længere end Stokkens. Er
f. Ex. Træets Skygge 6 m., Stokkens Skygge
2 m. og Stokkens Længde 3 m., saa er Træets
Høide 3 ✕ 3 m. = 9 m. — Fig. 2. Stokken
stikkes lodret i Jorden og i dens øvre kløftede Ende
fæstes et ret Rør (et Piberør f. Ex.). Gjennem
Røret sigtes til Træets Top; derpaa sigtes tilbage
gjennem Røret uden at forandre dets Stilling, og
Punktet a mærkes af paa Marken; d e er da saa
mange Gange høiere end b c, som a d er længere
end a b. — Kan man ikke naa Gjenstandens Fod,
saa maaler man i nogen Afstand derfra en ret
Linie, hvis Forlængelse vilde træffe Foden. Fra
Endepunkterne af den maalte Linie indsigtes
Gjenstandens Spids og Høidevinklernes findes. Høiden
beregnes dernæst ved trigonometriske Sætninger.
Kan man ikke maale nogen ret Linie i samme
Horizontalplan som Fodpunktet, saa maa man ved
de i en anden Flade maalte Linier og Vinkler
først bestemme deres Afvigelse fra Horizontalplanet
og siden deraf beregne Gjenstandens Høide. Høide
forssjellen mellem to Punkter paa Jordoverfladen
kan ogsaa bestemmes ved Nivellering (s. d.). —
Fysiken lærer, at et tungt Legeme i en vis Tid
stedse falder gjennem et bestemt Rum, at det i
første Sekund falder omtr. 15 Fod, i det andet
15 ✕ 2² = 15 ✕ 4 = 60 Fod, i det tredie
15 ✕ 3² = 15 ✕ 9 = 135 Fod osv. Ved
saaledes at iagttage Tiden, som et tungt Legeme,
der kastes ned fra et Taarn eller i en Fordybning,
bruger for at naa Bunden, kan man omtrentlig
beregne Høiden. — Jo høiere man stiger op i
Atmosfæren, des mindre er Luftens Tryk. Ved
Hjelp af Barometret kan man maale dette og
som Følge deraf finde Høideforskjellen mellem to
Punkter. (Se Barometer.)
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
