Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Høiesteret - Høiforræderi - Höijer, Benjamin Karl Henrik - Høiland - Høire - Høisangen ell. Sangenes Sang - Højsgaard, Jens Terkild Rosenkvist - Høiskole, den norske militære - Høislette (Plateau) - Høitryk, se Relieftryk - Høitryksmaskine, se Dampmaskine - Høivaag - Høland - Hölder, Julius - Hölderlin, Johann Christian Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hsiforroederi
Arbeidstid er inddelt i to „Sessioner“ hvert Aar.
Der stevnes ikke til Dag eller Møde, men til
Session.
Høiforræderi, Betegnelse for enhver
Forbrydelse, hvis Formaal er at underlægge Riget
eller en Del deraf under fremmed Herredømme,
berøve Statsoverhovedet Livet eller Tronen eller
omstyrte den bestaaende Statsforfatning.
Høiforræderi er i ben norske Strafferet belagt med
livsvarigt Strafarbeide eller Livsstraf.
Höijer, Benjamin Karl Henrik, svensk Filosof,
f. 1767, d. 1812, studerede i Upsala, hvor han
1789 blev Docent og 1798 Adjunkt. Han gjorde
sig snart bekjendt som en begavet og skarp Tænker,
men vakte Regjeringens Mishag ved sine frisindede
Anskuelser og som Formand i et for jakobinfie
Tendenser mlstcrnkt Samfund af yngre Akademici.
Dette gjorde, at han førft efter Gustav den fjerdes
Afsættelse 1809 blev befordret til Professor. Af
hans Skrifter, font gjennemgaaende vidner om
dyb Tænkning og Evne tit at udtrykke sig klart
og smukt, kan ncevnes „Om ett pragmatiskt
föreställningssätt i historien“ og „Afhandling
om den filosofiska constructionen“. Hans sam
lede Skrifter udgaves i 5 Bd. 1825—27.
Høiland, Prestegjeld paa Jæderen, Stavanger
Amt. I Prestegjeldet ligger Ladestedet Sandnæs.
Høire, i parlamentariske Forsamlinger og ofte
ellers Navn paa det konservative Parti.
Høisangen ell. Sangenes Sang, en i det
Gamle Testamente optagen Digtning, der tillægges
Kong Salomon og er af erotisk Indhold. Digtet
blev allerede før Kristi Tid hos Jøderne
Gjenstand for en allegorisk Fortolkning, ifølge hvilken
det skulde fremstille Guds Kjærlighed til Israels
Folk; i den kristne Kirke, er det blevet fortolket
om Kristi Forhold til Kirken, og denne Udloegning
har trods mange og vægtige Indvendinger holdt
sig lige til den seneste Tid. — Salomon synes ikke
at kunne være Forfatter af Høisangen, om end
denne skriver sig fra en Tid ikke længe efter
ham.
Højsgaard, Jens Terkild Rosenkvist, dansk
Grammatiker, f. 1698, d. 1773, blev 1737
Universitetspedel og 1759 Klokker ved Trinitatis Kirke
i Kjøbenhavn. Han udgav 1743—69 en Række
Skrifter om det danske Sprog, hvilke blev den
første Begyndelse til en videnskabelig Behandling
af dets Grammatik og afgav Grundlaget for
Badens og de andre senere Forfatteres Arbeider over
dette Emne. Højsgaards Navn blev imidlertid
glemt og først af Rask igjen gjort bekjendt for
Alménheden.
Høiskole, den norske militære, oprettedes
1826. Ifølge den gjeldende Plan af 1864 er dens
Formaal at uodanne Officerer for Generalstaben,
Artilleriet og Ingeniørbrigaden samt at udbrede
høiere militær Videnskabelighed blandt Arméens
og Marinens Officerer. Som Elever optages
Officerer af Arméen og Marinen. Af faste
eller lønnede Elever kan kun antages 2 fra hver
Brigade og 3 fra norske Jægerkorps; af
admitterede Elever har et ubestemt Antal Adgang.
Skolen har to Afdelinger; i den nederste, som er
étaarig, læres mathematisk-naturvidenskabelige Fag,
i den øverste, der er toaarig, og hvortil en
Opflytningsexamen giver Adgang, undervises i
militære Bidenstaber, Generalstabs-, Ingeniør- og
Holderlin
Artillerifag. Bestaaet Afgangsexamen fra øverste
Afdeling giver Adgang til at indtræde som Officér [[NB i forrige spalte skrives orden uten aksent **]]
i Generalstaben, Artilleriet eller Ingeniørbrigaden.
Skolen ledes af en Direktør med en ældre Officér
til Assistent og Inspektionsofficér. Efter en ny
Plan af 1872, som dog endnu (1881) ikke er
approberet, skal Høiskolens Kursus blive toaarigt,
idet en Del af dens Undervisning henlægges til
Krigsskolen. — I andre Lande er de militære
Høiskoler organiferede omtrent fom i Norge, dog haves
i de større Militærstater Specialskoler for de
forskjellige Vaaben, Generalstaben, Artilleriet og
Ingeniørerne.
Høislette (Plateau), i Geografien, Bencevnelfe
paa et betydeligere og forholdsvis jevnt Høiland.
Fra Høistetterne hæver sig ofte enkelte Fjeldtoppe
eller kortere Fjeldkjæder; undertiden er deres Rand
omgiven af steile Randbjerge. Den høiefte
Høislette i Verden af betydeligere Omfang er den
tibetanske, som ligger ca. 12,000 Fod over Havet.
Høitryk, se Relieftryk.
Høitryksmaskine, se Dampmaskine.
Høivaag, Prestegjeld i Nedenæs Amt.
Høland, Prestegjeld paa Romerike, Akershus
Amt, bestaar af Sognene Løken, Hemnæs og
Sitskogen.
Hölder, Julius, tysk Politiker, f. 1819,
studerede Retsvidenskaben i Tübingen, blev 1848 Re
gjeringsraad i det würtembergste Indenrigsmini
sterium og 1849 Medlem af andet Kammer, hvor
han hørte til de maadeholdne Demokrater. Ikke
lcrnge efter tog han under den herskende politiske
Reaktion sin Afsked fra Statstjenesten og nedfatte
sig som Advokat. 1855 blev han paany Medlem
af andet Kammer, hvor han arbeidede paa at for
ene alle de frisindede Fraktioner til et
„Fremskridtsparti“, modsatte sig Regjeringens klerikale Politik
og virkede for Tysklands Enhed; 1862 var han
med at grunde den tyste „Abgeordnetentag“. 1864
søgte han mod de i andet Kammer til Magten
komne yderliggaaende Demokrater at danne et
nationalliberalt Parti, optraadte 1866 mod Krigen
med Preussen og virkede 1870 for Würtembergs
Deltagelse i den fransk-tyske Krig saavelsom senere
for dets Indtræden i det nye tyste Rige. Siden
1871 er han Medlem as den tyste Rigsdag.
Hölderlin, Johann Christian Friedrich, tysk
Digter, f. 1770, d. 1843, studerede Theologi i
Tübingen, levede senere i Jena og Weimar i
Omgang med Schiller, Goethe og Herder og blev
1766 Huslcrrer hos en Familie i Frankfurt am
Main. Her forelskede han sig i sine Elevers
Moder, noget, som end mere bidrog til at for
vaerre hans allerede tidligere overspendte og ner
vøse Sindstilstand, der staffede sig Luft giennem
Romanen „Hyperion eller Eremiten i
Grækenland“ (1798—99). Efter 1798 at have forladt
Frankfurt gik han til Schweiz og derpaa som Hus
lcrrer til Bordeaux; af sin fortvivlede og sønder
revne Stemning bragtes han til at styrte sig i
Udsvævelser, som ham baade legemlig og
aandelig, og 1802, da han pludselig igjen viste sig
i Tyskland, var han allerede halv vanvittig. Han
begyndte at oversætte Sofokles og ledsagede sine
Tolkninger af „Antigone“ og „Kong Ødipus“ med
Tillæg og Anmærkninger, som ved Siden af flere
dybsindige Ting indeholder Udbrud af fuldstændig
Sindsforvirring. Man forsøgte nu at faa ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
