Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Islandske Love - Islandsk Lav - Islay - Isle de France - Isle - Isleif Gissursson - Ismael - Ismail - Ismail Pasja - Ismid - Isobarometriske Linier - Isodynamer - Isokrates - Isola Bella - Isola Grossa - Isola Madre - Isolani, Johann Ludwig Hektor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Islandsk Lav
Island i nyere Tid; siden 1874 har Althinget og
den danske Konge i Fællesskab givet Love.
Islandsk Lav (Cetraria islandica), Lavart
med stivt og bruskagtigt, fladfliget, lysebrunt, i
Randen tagget og haaret Løv, voxer paa
Hedestrækninger, især tilfjelds, i tætte Masser, som
danner et Teppe over Jorden. Den indeholder en
Art Stivelse (Lavstivelse, Lichenin), der farves
svagere blaa af Jod end sædvanlig Stivelse, samt
et bittert Stof, Cetrarsyre. Den kan paa Grund
af sit Stivelseindhold bruges til Næringsmiddel,
efterat det bitre Stof er fjernet ved Vaskning i
opspædet Askelud eller Potaskeopløsning; den koges
da gjerne til en Grød eller Gelée med Tilsætning
af Mel, men kan ogsaa i tørret og malet Tilstand
blandes i Fladbrød.
Islay (udt. Eilæ) ell. Isla, Ø blandt de
sydlige Hebrider, 13 Kv.mil stor, med 8,000 Indb.,
bjergfuld, men frugtbar og veldyrket.
Isle de France (udt. Il dø Frangs),
gammel fransk Provins, bestaaende af Landskaberne
Hurepoix, Brie Française, Gâtinois, Mantais,
Vexin Français, Beauvaisis, Valois, Soissonnais,
Noyonnais, Laonnais og Aunais (de nuværende
Departementer Seine, Oise, Seine-Oise,
Seine-Marne og Aisne), var Kapetingernes Arveland og
Paa deres Tid den vigtigste Del af Frankrige. —
Isle de France kaldes ogsaa af Franskmændene
Øen Mauritius.
Isle (udt. Il), Flod i Sydfrankrige, løber
gjennem Limousin og Perigord og falder ved
Libourne i Dordogne; Længde 30 Mil.
Isleif Gissurssøn, Biskop paa Island i
Midten af det 11te Aarh., 1056—80, var en Søn
af Gissur hvite (s. d.) Som den første af de indfødte
Biskoper paa Øen havde han meget at kjæmpe med,
men viste sig i Kampen for den nye Lære sin Opgave
voxen. Han indrettede et Presteseminarium paa
sin Fædrenegaard Skaalholt, fra hvilket der udgik
flere lærde Mænd. Ifølge Sagaerne var han og
hans Søn Gissur, der blev Biskop efter ham, at
anse som Islands egentlige Regenter.
Ismael, Abrahams Søn med Trælkvinden
Hagar, Stamfader til Ismaeliterne, som ogsaa
kaldes Hagarener og Saracener. 1 Mos. 16, 11—15
og 37, 25; Sal. 83, 7.
Ismail, By i det russiske Guvernement
Bessarabien, ved Kilia, en Arm af Donau, er forenet
til én By med Tutsjkov og har 21,000 Indb.,
Havn samt betydelig Handel og Skibsfart. Den
kom 1812 under Rusland, 1856 under Moldau,
men tilfaldt 1878 igjen Rusland.
Ismail Pasja, Khediv af Ægypten, f. 1830,
er Søn af Ibrahim Pasja. Han blev opdragen
i Paris og tilegnede sig europæisk Dannelse,
virkede derpaa som Diplomat, blev 1861 under sin
Onkel Said Pasjas Fraværelse Regent i Ægypten
og undertrykte energisk en Opstand i Sudan.
1863 efterfulgte han Said Pasja som Vicekonge
og traadte i hans liberale Regjerings Spor. Han
indførte Bomuldsdyrkning i Ægypten og fik
Suezkanalen fuldført; 1866 sammenkaldte han en
Notabelforsamling for at skaffe flere Reformer
Indgang og tillige for at søge at gjøre sig mere
uafhængig af Tyrkiet; dette lykkedes ogsaa tildels, og
efter at have understøttet Tyrkerne under Opstanden
paa Kandia fik han 1867 Titelen Khediv, hvorhos
det bestemtes, at hans Værdighed skulde være
Isolllni
arvelig i hans Slægt i nedstigende Linie. Da
han imidlertid stræbte efter endnu større
Uafhængighed og bl. a. skaffede sig en paa europæisk Vis
indrettet Hær og Flaade, kom han i Konflikt med
Tyrkiet og maatte udlevere det sine Panserskibe;
1873 blev dog ved en Ferman fra Sultanen
Ægyptens faktiske Uafhængighed bekræftet.
Derpaa førte han en heldig Krig med Darfur, som
han 1874 indlemmede i Ægypten. Hans Lands
Finanser var og blev imidlertid i Uorden og
bragte ham 1875 nær en Bankerot. Tilstanden
forværredes efter en uheldig Krig med Abessinien
1876, og 1879 kom han paa Grund af sin
Underballance i en Strid med de europæiske Magter,
der medførte hans Afsættelse. Han efterfulgtes
af sin Søn Tevfik Pasja og har senere mest
opholdt sig i Keapel.
Ismid ell. Iskimid, det gamle Nikomedia,
By i det tyrkiske Vilajet Khodavendikjâr i
Lilleasien, ved Marmorahavet, med 15,000 Indb. og
Silkevæverier, er Sæde for en græsk Erkebiskop.
Isobarometriske Linier, Linier, som tænkes
trukne gjennem alle de Steder paa Jorden, hvis
Middelbarometerstand er den samme.
Isodynamer, gr., Linier, der tænkes trukne
gjennem de Steder paa Jorden, hvor den
magnetiske Intensitet er den samme. — Isogoner,
gr., Linier, der tænkes at forbinde de Steder paa
Jorden, hvor Magnetnaalens Deklination
(Kompassets Misvisning) er lige stor. —
Isokliner, gr., Linier gjennem de Punkter paa
Jorden, hvor Magnetnaalens Inklination er den
samme.
Isokrates, udmærket atheniensisk Taler, f. 436
f. Kr., d. 338, uddannede sig ved Omgang med
Sokrates samt ved at høre sin Tids berømteste
Sofister, deriblandt Gorgias. Hans svage Stemme
og tilbakeholdne Karaktér hindrede ham i at
optræde offentlig som Taler, hvorfor han i
Begyndelsen skrev talrige Retstaler for andre, senere
væsentlig befattede sig med at undervise i
Talekunsten, hvor han indførte en mere frugtbringende
og alvorlig Methode end Sofisternes, samt ved at
skrive Taler om offentlige Spørgsmaal. I sit
98de Aar dræbte han sig selv af Sorg over
Grækenlands ved Khæroneia tabte Frihed. Af hans Taler
er 21 endnu opbevarede og kan gjelde for Mønstre
paa fin Fremstilling og elegant afrundet Stil.
De berømteste af dem er „Areopagitikos“, en
Opfordring til at vende tilbage til Solons og
Kleisthenes’s Forfatning, „Panegyrikos“, en
Opmuntring til Samhold ligeoverfor Perserne, og
„Panathenaikos“, en Lovtale over Athen.
Isola Bella, en af de for sin Naturskjønhed
berømte Borromeiske Øer i Lago Maggiore.
Isola Grossa, Ø ved Kysten af Dalmatien,
1 Kv.mil stor.
Isola Madre, en af de Borromeiske Øer.
Isolani, Johann Ludwig Hektor, Greve, keiserlig
General i Trediveaarskrigen, f. 1586, d. 1640,
blev 1602 i keiserlig Tjeneste fangen af Tyrkerne,
men undkom og fik Kommandoen over et
Regiment Kroater. I Begyndelsen af
Trediveaarskrigen kjæmpede han mod Greven af Mansfeld
og derpaa i Pommern under Savelli, udnævntes
senere til General, men blev slaaet ved Sihlbach
1631 og Lützen 1632. Som Felttøimester blev
han 1634 General over Kroaterne, fik til Løn for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
