Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Iturbide - Iturup - Itzehoe - Itzstein, Johann Adam von - Ivakura, Tomani - Ivan - Ivanovo - Ivar Vidfadme - Iviza - Ivry - Ixion - Iynx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Iturbide, Don Augustin de, Keiser i Mexiko,
f. 1783, Søn af en til Mexiko indvandret spansk
Adelsmand, d. 1824, var 1810 med at bekjæmpe
den første Opstand i Mexiko og blev General,
fik 1821 af Vicekongen Kommandoen over den
spanske Hær mod Oprørerne, men sluttede sig
til disse og lod sig 1822 udraabe til Keiser og
krone under Navn af Augustin den første;
en nyvalgt Kongres erklærede enstemmig
Keiserværdigheden for arvelig i hans Familie. Han
mødte imidlertid snart Modstand fra alle Sider
og maatte 1823 nedlægge sin Magt i Kongressens
Hænder. Han fik en aarlig Pension paa
Betingelse af, at han skulde leve i Italien, hvorhen han
ogsaa blev bragt; men da han 1824 fik høre om
en Sammensværgelse til Gunst for ham, indskibede
han sig og landede i Mexiko, hvor han imidlertid
ifølge Kongressens Befaling blev greben og skudt.
Iturup eller Jetorop, den nordligste af de
japanesiske Øer, 70 Kv.mil stor.
Itzehoe, By i Holsten, ved den seilbare Flod
Stør, med 10,000 Indb. og Sukkerraffinaderier.
Byen anlagdes 809 af Karl den store; før 1864
var den Sæde for de holstenske Provinsialstænder.
Itzstein, Johann Adam von, tysk Politiker,
f. 1775, d. 1855, blev 1819 Hofretsraad i Manheim
og valgtes 1822 til Medlem af den badenske Landdag,
hvor han blev en af Førerne for den liberale
Opposition. Han blev derfor sat paa Pension, men
gjenvalgtes 1831—50 stadig til Landdagen, hvor
han ved sin Veltalenhed og Klogskab fik stor
Indflydelse og efter Rottecks Død var de Liberales
Hovedleder. 1848 valgtes han til Medlem af
Parlamentet i Frankfurt, sluttede sig der til yderste
Venstre og fik dette Partis (32) Stemmer til
Rigsforstander. I Mai gik han med de
tilbageblevne af Parlamentet til Stuttgart og reiste siden
til Schweiz til Lederne af den badenske Revolution
1849, i hvilken han dog ikke personlig havde
deltaget. Han blev nu berøvet sine Borgerrettigheder
i Baden og levede siden paa sit Gods i Rheingau.
Ivakura, Tomani, japanesisk Statsmand, f.
1825, blev 1858 Medlem af Statsraadet, 1871
Udenrigsminister og gik 1872—73 i Spidsen for
et stort Gesandtskab til alle større europæiske Hoffer.
Efter sin Tilbagekomst har han været den egentlige
Leder af Japans Politik.
Ivan, Navn paa flere russiske Storfyrster og
Czarer. — Ivan den første, Storfyrste af
Moskau 1328—40, var afhængig af Tatarerne, men
søgte at hæve sig over de andre russiske Fyrster
og fik gjort Moskva til Metropolitens Sæde
istedenfor Vladimir. — Ivan den tredie, som
Czar Ivan den første Vassiljevitsj, den
store, f. 1440, d. 1505, er den egentlige
Grunder af det russiske Rige. Han besteg Tronen
1462, forenede lidt efter lidt de øvrige russiske
Fyrstendømmer med Storfyrstendømmet Moskva,
underlagde sig 1478 Novgorod og befriede sig
1480 ganske fra Tatarernes Herredømme. Han
var den første, som kaldte sig Czar af Rusland og
fastsatte ved Lov Rigets Enhed og Udelelighed.
Ved hans Ægteskab 1472 med Sofia, den sidste
byzantinske Keisers Broderdatter, kom den tohovedede
byzantinske Ørn ind i Ruslands Vaaben. — Ivan
den anden Vassiljevitsj, den
skrækkelige, foregaaendes Sønnesøn, f. 1530, d. 1584,
efterfulgte sin Fader 1533 og kronedes 1547 til
Czar. Han gjorde meget for at fremme europæisk
Kultur i Rusland, anlagde de første Bogtrykkerier
i Landet, indkaldte Lærde, Kunstnere og
Haandverkere, sørgede for Handelens Opkomst og
grundede en staaende Hær (Strelitserne); 1552 indtog
han Kasan og 1554 Astrakan. Senere søgte han
at fratage de tyske Riddere Lifland, men Polakerne,
Svenskerne og Danskerne forbandt sig mod ham,
og Striden endtes ved pavelig Mægling 1582.
1570 gjorde Ivan et Tog til Novgorod, hvor der
viste sig Uafhængighedstendenser, og rasede der
saavelsom paa flere andre Steder grusomt mod
de Gjenstridige. I det hele er han berygtet for
sin Grusomhed, der ogsaa har skaffet ham hans
Tilnavn. Sin ældste Søn skal han have dræbt med
egen Haand. — Ivan den tredie
Alexejevitsj, Halvbroder af Peter den store, f. 1666,
d. 1696, blev Czar sammen med sin Broder, men
var sygelig, lidet begavet og frasagde sig 1688 al
Andel i Styrelsen. — Ivan den fjerde, Søn
af Hertug Anton Ulrik af
Brunsvig-Wolfenbüttel og den russiske Storfyrstinde Anna
Karlovna, f. 1740, bestemtes af Keiserinde Anna til
Tronfølger og udraabtes 2 Maaneder gammel til
Keiser under Birons Formynderskab. Efter
Birons Forvisning overtog Ivans Forældre
Regentskabet, men allerede 1741 tilrev Peter den stores
Datter Elisabeth sig Magten, og den unge Ivan
bragtes i Fængsel, tilsidst til Schlüsselburg, hvor
han under Katharina den andens Regjering dræbtes,
da der gjordes Forsøg paa at befri ham.
Ivanovo, Fabrikby i det russiske Guvernement
Vladimir, med 20,000 Indb. og store Væverier.
Ivar Vidfadme, Sagnkonge i Skaane,
udvidede sit Rige ved at fortrænge Ynglingeætten i
Upsala, bemægtigede sig en stor Del af
Østersjølandene og kom ved List ogsaa i Besiddelse af de
danske Øer, men faldt paa et Tog til Gardarike.
Hans Dattersøn var Harald Hildetand.
Iviza, en af de Baleariske Øer.
Ivry (udt. Ivri), Flekke ved Floden Eure i
Frankrige, bekjendt ved det Slag, hvori Henrik
den fjerdes Tropper her seirede over Liguens
Krigsmagt under Karl af Mayenne 1590. — Ivry er
ogsaa Navn paa en By i det franske Departement
Seine, tæt ved Paris, med en berømt Fabrik for
Glas-, Porcellæns- og Lervarer. Strax i
Nærheden ligger Fortet Ivry.
Ixion, i de græske Myther Konge over
Lapitherne i Thessalien, var gift med Deioneus’s
Datter Dia og havde med hende Sønnen
Peirithoos. Han fik af Zeus Lov til at sidde ved
Gudernes Bord, men forelskede sig i Hera og blev
til Straf for sin Paatrængenhed mod hende
nedstyrtet i Underverdenen og bundet med Slanger
til et Hjul, som stadig dreies rundt.
Iynx, efter det græske Sagn en Datter af
Pan og Ekho, Ios Tjenerinde, blev af Hera
forvandlet til en Fugl (Vendehals, Iynx terqvilla)
til Straf for at hun havde forledet Zeus til hans
Kjærlighedsforbindelse med Io. Senere gjaldt
Vendehalsen for et ufeilbarligt Middel til at vinde
ens Kjærlighed; man skulde til den Ende binde
den med Vinger og Ben fast til et Hjul og dreie
dette rundt under Fremsigelsen af
Trylleformularer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
