Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J - Jaablom - Jaabæk, Søren Pedersen - Jades - Jablonovski - Jabok - Jacini, Stefano - Jackson - Jackson, Andrew - Jackson, Thomas Jonathan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
J (Konsonant)
J (Jod), den 10de Bogstav i vort Alfabet, er
nær beslægtet med Vokalen I. Den er den eneste
oprindelige Palatal i de indoeuropæiske Sprog; i
Græsk gik den tabt, hvorimod den fandtes i Latin,
hvor den dog havde fælles Tegn med i. I de
nyere Sprog har j forskjellig Lyd; saaledes
udtales den i Tysk og Italiensk som i Norsk, medens
den franske j lyder som et blødt sch, den engelske
som et blødt dsch og den spanske som ch.
Jaablom (Parnassia palustris), Plante af
Soldugfamilien, har langstilkede, hjerte- eller
nyreformede Rodblade, flere Stilke, hvis Høide er
indtil 12 Tommer, og som har et siddende Blad
paa Midten; Blomsterne er enlige, endestillede,
med 5 Bæger- og 5 Kronblade; foruden disse
sidste, som er hvide, findes 5 gulagtige
Bikroneblade, der i Randen har 9—13 stilkede, gulgrønne
Kjertler. Frugten er en 3—4klappet Kapsel. Den
voxer paa fugtige Skovenge og blomstrer i Juli
og August.
Jaabæk, Søren Pedersen, norsk Politiker,
f. 1ste April 1814 i Holme Prestegjeld ved
Mandal, var en Tid Almueskolelærer og blev 1845
Storthingsmand for Lister og Mandals Amt.
Til dette Hverv er han senere stadig bleven
gjenvalgt og har i Storthinget næsten bestandig havt
Sæde i Odelsthinget. Som udpræget
Venstremand og færdig Debattant har han især tidligere
deltaget meget flittig i Storthingets
Forhandlinger og været et virksomt Medlem af det.
1865—79 udgav han Ugebladet „Folketidende“,
som en Tid havde stor Udbredelse og Indflydelse
paa Landsbygderne. Af andre Skrifter har han
udgivet en „Englands Historie“ samt flere Brochurer
af politisk Indhold.
Jades, gammel By i Gilead i Palæstina,
tilhørte Manasse Stamme.
Jablonovski, Navn paa en polsk Fyrstefamilie.
— Stanislav Jablonovski, f. 1634, d. 1702,
udmærkede sig i Kampen mod Kosakerne, Tatarerne
og Svenskerne, deltog 1673 i Slaget ved Choczim
og blev 1682 Storhetman. 1685 forsvarede han
sig i Bukovina tappert mod Tyrkerne og Tatarerne
og reddede derpaa Hæren, da den ikke længere
kunde staa sig mod Overmagten, ved et mesterligt
Tilbagetog. — Josef Alexander Jablonovski,
f. 1712, b. 1777, blev 1743 tysk Rigsfyrste og
reiste efter Udbruddet af de polske Uroligheder 1768
til Udlandet; efter at have bereist Frankrige og
Italien levede han sine sidste Aar i Leipzig. Han
besad rige Samlinger af Bøger, Mynter osv., skrev
flere Verker paa Polsk, Latin og Fransk og udsatte
Prisbelønninger for videnskabelige Afhandlinger.
1768 grundede han i Leipzig det endnu bestaaende
Jablonovskiske Videnskabsselskab.
Jabok, en Biflod til Jordan paa dennes østlige
Side, dannede tidligere Grændsen mellem Jøderne
og Ammoniterne.
Jacini (udt. Jatsjini), Stefano, italiensk
Statsøkonom og Statsmand, f. 1827, studerede ved flere
italienske og udenlandske Universiteter og tildrog sig
1851 Opmærksomhed ved et Skrift om
Grundeiendommen og den agerdyrkende Befolkning i
Lombardiet. 1858 skrev han en Afhandling om
Tilstanden i Veltlin, i hvilken han skarpt fremhævede
det østerrigske Herredømmes skadelige Indflydelse.
Afhandlingen vakte megen Opsigt og oversattes
paa Engelsk af Gladstone. Efter Lombardiets
Annexion blev Jacini 1860 Minister for de offentlige
Arbeider, hvilken Stilling han indehavde indtil 1861
og senere igjen 1864—67. Han gjorde sig meget
fortjent af Kommunikationernes Forbedring og virkede
især ivrig for Bygningen af St. Gotthardsjernbanen.
Jackson (udt. Dsjæks’n), By i den
nordamerikanske Stat Michigan, med 12,000 Indb. og rige
Kulgruber.
Jackson, Andrew, Præsident i de Forenede
Stater, f. 1767 af irske Forældre, d. 1845, blev
1787 Sagfører og 1788 offentlig Anklager i
Tennessee; da dette Territorium blev Unionsstat, valgtes
han til Repræsentant i Kongressen og 1797 til
Unionssenator. 1799 blev han Overdommer i
Tennessee, men nedlagde 1805 sit Embede og
levede derpaa som Farmer. 1812 blev han ved
Udbruddet af Krigen med England Generalmajor
og Chef for Militsen, drog nedad Mississippi, drev
de af Spanierne understøttede Creek-Indianere
tilbage til Florida og indtog Pensacola. Da derpaa
Englænderne truede New-Orleans, blev han Chef
for Linietropperne og slog Englænderne afgjørende
1815. Paa Grund af sine egenmægtige
Forholdsregler idømtes han imidlertid en Mulkt af 1,000
Dollars. 1817—18 kjæmpede han med Held mod
Seminolerne, blev 1821 det af Spanierne afstaaede
Floridas første Guvernør og 1823 for anden Gang
Senator fra Tennessee. 1828 valgtes han til
Unionens Præsident og tiltraadte 1829 dette
Embede. I Spidsen for Regjeringen forfægtede han
afgjort demokratiske Principer, som han
gjennemførte med en urokkelig Energi. Af hans
Foranstaltninger blev især Ophævelsen af de Forenede
Staters Bank og dens Monopol af stor Indflydelse
paa Landets Pengevæsen. Han holdt strengt paa
de enkelte Staters Uafhængighed i alle Sager, som
ikke direkte vedrørte unionelle Anliggender;
Indianerne fik han overført fra de østlige Stater til
hinsides Mississippi. Da der 1832 i Sydkarolina
reiste sig Modstand mod Beskyttelsestolden, valgtes
Jackson anden Gang til Præsident og forstod ved
en paa samme Tid kraftig og forsonlig Optræden
at opretholde Lydighed mod Loven. Ogsaa i sin
Udenrigspolitik optraadte han bestemt og kraftig,
hvorved det lykkedes ham bl. a. stedse at bevare
et godt Forhold mellem de Forenede Stater og
England.
Jackson, Thomas Jonathan, amerikansk
General, f. 1824, d. 1863, uddannedes ved
Militærakademiet i Westpoint, blev 1846 Artilleriofficér,
udmærkede sig i den mexikanske Krig og avancerede
til Major, men tog 1852 Afsked og indtraadte som
Lærer i Mathematik ved Militærinstitutet i
Lexington i Virginia. Ved Borgerkrigens Udbrud
sluttede han sig til Sydstatspartiet, blev 1861
General og bidrog meget til at afgjøre Slaget ved
Bulls-Run s. A. For sin Tapperhed i dette Slag
fik han Tilnavnet „Stonewall“ (Stenmur).
Vinteren 1861—62 holdt han Shenandoahdalen besat
og fordrev 1862 Banks derfra. S. A. deltog han
i det 7 Dages Slag ved Richmond, anførte
derpaa Lees Fortropper og havde den vigtigste Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
