Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jackson, Thomas Jonathan - Jacobi, Friedrich Heinrich - Jacobi, Karl Gustav Jakob - Jacobs, Christian Friedrich Wilhelm - Jacobsen, Sofus - Jacobsen, Carl Ludvig - Jacobsen, Jakob Christian - Jacobson, Lovise Frederikke Amalie - Jacobson, Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lacobi
i Seiren i det nye Slag ved Bulls-Run; kort
efter deltog han atter, som Chef for Lees
Avantgarde, i Indfaldet i Maryland, indtog i September
Harpers-Ferry og udmærkede sig derpaa ved
Antietam og Fredericksburg. Vaaren 1863 drev han
ved Chancellorsville Hookers høire Fløi paa Flugt,
men blev ved en Feiltagelse udsat for Ilden fra
et af sine egne Regimenter og dødelig saaret.
Jacobi, Friedrich Heinrich, tysk Filosof, f. 1743,
d. 1819, bestemtes af sin Fader til Handelsmand,
opholdt sig en Tid i Genf og gjorde der et nøie
Bekjendtskab med den franske Literatur, hvorefter
han 1762 overtog Faderens Handelsforretning.
1772 blev han Medlem af det jülich-bergiske
Hofkammer og gik 1779 til München, hvor han blev
Geheimeraad. De af den franske Revolution
fremkaldte urolige Forhold foranledigede ham til 1794
at reise til Holsten, hvorefter han levede dels i
Wandsbeck og Hamburg, dels i Eutin, indtil han
1804 kaldtes tilbage til München, hvor han blev
Medlem af Videnskabsakademiet og 1807 dets
Præsident. 1771 havde han stiftet Bekjendtskab med
Wieland og 1774 med Goethe, som fik megen
Indflydelse paa ham. I hans Skrifter — Romanerne
„Woldemar“, „Eduard Allwills Brevsamling“,
„Om Spinozas Lære“, „David Hume om Troen
eller Idealisme og Realisme“, „Sendebrev til
Fichte“ m. fl. — fremtræder det filosofiske Element
stedse forenet med det poetiske. Som Filosof var
han stærkt religiøs og desuden fri for alt
skolemæssigt og at stiv Systematik. Han var
Hovedrepræsentanten for den saakaldte „Troesfilosofi“ og
optraadte baade mod Nationalismen og mod Kant.
Ogsaa Mendelssohn, Fichte og Schelling var
Gjenstand for hans polemiske Angreb.
Jacobi, Karl Gustav Jakob, tysk Mathematiker,
f. 1804, d. 1851, studerede i Berlin og blev 1824
Privatdocent i Mathematik, gik 1827 som Professor
til Königsberg og tog efter 1843 at have gjort en
Reise tit Italien Ophold i Berlin. Hans talrige
Afhandlinger, der er af Vigtighed for de fleste
Grene af ben mathematiske Analyse, men
fornemmelig for Udviklingen af de elliptiske og de
Abelske Funktioners Theori, er for det meste
indførte i Crelles „Journal für die reine und
angewandte Mathematik“ samt i andre periodiske
Skrifter. Af særskilte Verker har han bl. a. udgivet
„Fundamenta nova theoriae functionum
ellipticarum“. Dette hans Hovedverk udkom i Aaret
1829 kort efter hans Medbeiler Abels Død. —
Foregaaendes Broder Moritz Hermann Jacobi,
f. 1801, d. 1874, uddannede sig som Arkitekt, blev
1835 Professor i Bygningskunsten i Dorpat, kaldtes
1837 til Petersburg og blev der Medlem af
Videnskabsakademiet samt senere russisk Statsraad. Han
har navnlig gjort sig bekjendt som Opfinder af
Galvanoplastiken og af Elektromagnetismens
Anvendelse som bevægende Kraft.
Jacobs, Christian Friedrich Wilhelm, tysk
Filolog, f. 1764, d. 1847, studerede i Jena og
Göttingen, blev 1802 ansat ved det offentlige
Bibliothek i Gotha, gik 1807 til München som Lærer
ved det derværende Lyceum, men vendte 1810
tilbage til Gotha, hvor han blev Overbibliothekar.
Han offentliggjorde en Række Udgaver og
Oversættelser af græske og latinske Klassikere, desuden
flere Skrifter om filologiske Emner samt et større
Antal Fortællinger, som vandt ikke liden Udbredelse.
Jacobsen, Sofus, norsk Landskabsmaler, f. i
Kristiania 1833, begyndte 1855 med offentlig
Understøttelse at studere i Düsseldorf under Gude. Han
har senere mest opholdt sig i Tyskland, hvor hans
Billeder har vundet megen Anseelse. De fleste
af dem er Maaneskinsstykker og Vinterlandskaber
og er navnlig hvad Koloriten angaar
fremragende. Paa Verdensudstillingen i Wien 1873
blev et af ham udstillet Arbeide belønnet med
Medalje. I det norske Nationalgaleri er han
repræsenteret ved et „Skovlandskab“.
Jacobsen, Carl Ludvig, norsk Billedhugger,
f. paa Moss 24de Jan. 1835, kom som ung til
Danmark, hvor han i Odense kom i Huset hos
en Snedker, i hvis Speilfabrik han beskjeftigedes
med at større Ornamenter i Træ. Da han paa
egen Haand havde modelleret en Buste, vakte
denne Principalens Opmærksomhed og bevægede
ham til hos nogle formuende Mænd at skaffe
Jacobsen en Understøttelse, forat han kunde
uddanne sig i Kjøbenhavn. En Buste af Etatsraad
Hoffmann Bang, som han modellerede og sendte
til Kjøbenhavn, aabnede ham Adgangen til
Bissens Atelier, hvor han nød den berømte Mesters
Undervisning og kunde glæde sig ved hans
særdeles Velvillie. Samtidig begyndte han som Elev
i Kunstakademiets nederste Klasse, men fik efter at
have indleveret et Basrelief efter Thorvaldsens
Gruppe „Amor og Psykhe“ Adgang til
Modelklassen med Forbigaaelse af de lavere Klasser, og
vandt snart efter den lille Sølvmedalje for
Arbeider efter levende Model. 1869 fik Jacobsen et
Reisestipendium fra sit Fædreland og opholdt sig
nu et Aar i Rom, hvor han flittig studerede
Antikerne. 1871 bosatte han sig med sin Familie i
Kristiania, hvor han senere har levet. Af hans
Arbeider kan anføres Basreliefet „Tro, Haab og
Kjælighed“, den fritstaaende Gruppe „To fattige
tiggende Børn“ (begge i Odense), „Andromeda“
(paa Slottet i Kristiania), „Amor“ i Marmor
efter en dansk Bestilling samt flere Portrætbuster.
Hans Hovedverk er den Høsten 1880 paa
Stortorvet i Kristiania opstillede Broncestatue af
Kristian den fjerde, hvis Udførelse 1875 blev ham
overdragen efter Konkurrance, og som har vundet
enstemmig Anerkjendelse som et særdeles vellykket
Arbeide.
Jacobsen, Jakob Christian, dansk
Industridrivende, f. 1811, blev 1837 Brygger i
Kjøbenhavn og anlagde 1847 det store Ølbryggeri
Carlsberg. 1843—57 var han Borgerrepræsentant,
1848—52 Kaptein i det borgerlige Infanteri,
1854—58 og 1861—64 Folkethingsmand samt
1863—71 kongevalgt Medlem af Landsthinget.
Han har gjort sig bekjendt ved sine storartede
Gaver til Fremme af Videnskab og Kunst, hvilke
foranledigede, at han 1879 af Kjøbenhavns
Universitet kreeredes til Æresdoktor.
Jacobson, Louise Frederikke Amalie, f. Larcher,
dansk Skuespillerinde, f. 1834, debuterede 1854
paa Kjøbenhavns kongelige Theater og ansattes
1857 som kongelig Skuespillerinde. Hun spillede
i Begyndelsen især Elskerinderoller, men har senere
med Held optraadt i komiske Karaktérroller.
Jacobson, Ludvig (egentl. Levin), dansk Læge,
f. 1783, d. 1843, studerede i Stockholm og
Kjøbenhavn, tog 1804 kirurgisk Examen, var 1806—15
Reservekirurg og 1807—09 tillige Lektor ved det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
