Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagello - Jager - Jagst - Jagt - Jagt (Fartøi) - Jagtleopard - Jaguar - Jahde - Jahn, Friedrich Ludwig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jager
antog Kristendommen og blev 1386 Konge af Polen
under Navn af Vladislav den anden. Han
beseirede de tyske Riddere i et Slag ved
Tannenberg 1410, fra hvilket Ordenens fuldstændige
Forfald daterer sig. Til Kristendommens Udbredelse
i Lithauen stiftede han Bispedømmet i Wilna og
grundede 1400 Universitetet i Krakau, som efter
ham kaldes det jagelloniske Akademi. Han døde
1434. — Af det af ham stiftede Dynasti,
Jagellonerne, regjerede i Polen 1386—1572 syv Konger
i fire Generationer; den sidste Konge af den
jagelloniske Mandsæt, Sigismund August, havde en
Søster, Katharina, som blev gift med den svenske
Konge Johan den tredie og Moder til Sigismund
den tredie, gjennem hvilken denne Sidelinie af
Jagellonerne 1587 igjen kom paa Polens Trone
og beholdt denne gjennem Sigismunds Sønner
indtil 1668. I Bøhmen og Ungarn regjerede to
Konger af det jagelloniske Hus.
Jager, paa forskjellige Fartøier et Seil foran
Klyveren.
Jagst ell. Jaxt, Biflod til Neckar, i
Würtemberg, 26 Mil lang.
Jagt, Efterstræbelse og Fældning af Vildt,
enten nyttigt (navnlig da spiseligt) Bildt eller
Rovdyr. Jagten har været og er endnu ved
Siden af Fiskeri den vigtigfte Næringsvei for de
paa det laveste Kulturtrin staaende Folkesiag, men
spiller ogsaa hos de civiliserede Nationer en vigtig
Rolle, saavel for Nyttens som for Fornøielsens
Skyld. Den mere kunstmæssige lagt blev ftrft
uddannet i Middelalderen, da den var Fyrsternes
og Adelens udelukkende Privilegium, og da Ind
greb deri af andre ftraffedes paa det strengeste. I
den nyere Tid har paa mange Steder en rigtigere
og rimeligere Ordning af Jagtvæsenet trængt
igjennem, men det er dog endnu langt fra, at
alle fra Middelalderen stammende forældede
Institutioner i saa Henseende overalt er afskaffede. —
Man pleier at dele den kunstmæssige Jagt i den
høiere og den lavere; hin omfatter Jagten paa
Dyr af Hjorteslægten, Vildsvin, Svaner, Aarfugl,
Fasaner osv., denne Jagten paa Harer, Ræve,
Otere, Maar, Grævling, Bæver, Snepper,
Agerhøns, Vildænder og Vildgjæs m. m. —
Jagtretten er høist forskjellig ordnet i de forskjellige
Lande. I Regelen er al Jagt paa fremmed Eiendom
forbuden. — I Norge er al Slags Jagt med Hund,
undtagen paa Bjørn, Ulv og formentlig ogsaa
Gaupe, i Hjemmemark eller Udmark, ulovlig uden
Grundeierens Tilladelse; ligesaalidt maa uden
saadan Tilladelse Gildre eller Fangstindretninger for
Vildt (Stok, Snare osv.) anbringes paa anden
Mands Grund. I Hjemmemarken (dyrket Mark med
Havnegang og Hjemmeskov) er derhos ogsaa al Jagt
uden Hund paa fredede Vildtsorter ulovlig
uden Grundeierens Tilladelse, og Elg, Hjort og
Bæver maa overhoved ingensteds jages eller fældes
uden saadan Tilladelse. Den frie Jagt er altsaa
indskrænket til Udmarken for de fredede Vildtsorters
vedkommende og maa ingensteds drives med Hund.
Den, som har opjaget et Dyr paa egen Eiendom,
har dog Ret til at forfølge det og fælde det paa
anden Mands Grund, men Bevisbyrden for, at
Dyret virkelig er opjaget paa egen Grund,
paahviler Jægeren. Vaderne for ulovlig Jagt paa anden
Mands Grund er, om intet Dyr dræbes, saares
eller fanges, 8—20 Kroner, men i modsat Fald efter
Illhn
Vildtets Beskaffenhet, 40—80 Kr. Fredede
Vildtsorter er: Elg, Hjort, Bæver, Ren, Hare, Tiur og
Røi, Aarfugl, Hjerpe, Rype og Raphøns samt
Edderfugl. Lovbestemmelserne om
Fredningstiderne og om Brugen af visse Fangstredskaber er
baade i Hjemme- og Udmark bindende saavel for
Grundeieren som for andre. I Almenning er
Jagten (naturligvis med Iagttagelse af
Fredningsbestemmelserne) baade med og uden Hund, dog
ikke paa Elg, Hjort og Bæver, samt Anbringelsen
af Gildre fri for enhver norsk Undersaat. —
Udlændinger maa for at kunne jage paa privat Grund
erhverve Grundeierens Tilladelse, selv for saadan
Jagt, som er fri for norske Undersaatter. I
Stats- eller Bygdealmenning samt paa den Del af
Høifjeldet, som ikke er i privat Eie, kan Udlændinger
jage i den lovlige Jagttid og efter alt Slags Vildt,
undtagen Elg, Hjort og Bæver, naar de dertil hos
en af Landets Fogder har løst Bevilling mod et
Gebyr af 200 Kroner. Bevillingen gjelder for det
hele Land. Udlændings Jagt paa ovennævnte
Steder udeu Bevilling straffes med Bøder paa
200—1000 Kroner; har han løst Bevilling, men
jaget Elg, Hjort eller Bæver, straffes han med den
for ulovlig Jagt paa disse Dyr fastsatte Mulkt;
har han jaget saadanne Dyr, uden at have løst
Bevilling, ilægges han begge Mulkter. Forseelser
paatales af det Offentlige.
Jagt, et lidet Seilfartøi med Dæk og én Mast
uden Saling og Stang.
Jagtleopard, se Gepard.
Jaguar eller Amerikansk Tiger (Felis
Onea), Rovdyr af Katteslægten, bliver ca. 4½
Fod lang (Halen fraregnet), er hvid under Bugen,
ellers rustgul, paa Siderne tegnet med 4—6
Længderækker af sorte Pletter, af hvilke hver er
omgiven af en sort Ring. En Afart er ganske
sort. Jaguaren er Amerikas største og farligste
Katteart; den opholder sig især ved Floder og
svømmer ligesaa godt som den klatrer i Træerne.
Den efterstræber alle Slags større Dyr og er
ogsaa farlig for Mennesker. Indianerne dræber
den med smaa forgiftede Pile.
Jahde ell. Jade, Kystflod i Oldenburg, falder
i Jahdebugten. Paa begge Sider af denne kjøbte
Preussen 1853 af Oldenburg for ½ Mill. Thaler
et lidet Distrikt, hvor Flaadestationen
Wilhelmshafen er anlagt.
Jahn, Friedrich Ludwig, „der Turnvater“, tysk
Pædagog og Forfatter, f. 1778, d. 1852, studerede
Theologi og Filologi og udgav 1810 sit Skrift
„Deutsches Volksthum“. S. A. blev han Lærer
ved et Gymnasium i Berlin og aabnede 1811 en
Turnanstalt i Hasenheide. 1813 indtraadte han i
Lützows Frikorps og var med paa Felttogene mod
Frankrige 1813—15. Efter Tilbakekomsten til
Tyskland holdt han Forelæsninger i Berlin og
ansattes af Staten som Turnlærer, men anklagedes
1819 som Demagog og holdtes en Tid fængslet.
Efter 6 Aars Forløb blev han frikjendt, men
levede efter den Tid i Stilhed, mest i Freiburg.
1848 indvalgtes han i den tyske Nationalforsamling,
hvor han sluttede sig til yderste Høire. Han var
i høi Grad begeistret for alt nationalt-tysk og
søgte navnlig at vække Kraft og
Fædrelandskjærlighed hos det tyske Folk ved gjennem Turnkunsten
at udvikle den legemlige Kraft og Sundhed. Som
Forfatter optraadte han med flere Skrifter i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
