Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jahn, Friedrich Ludwig - Jahn, Otto - Jahn, Ferdinand Heinrich - Jakarandatræ - Jakob (Patriark) - Jakob (Apostle) - Jakob (Konger af Skotland) - Jakob (Konger af England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lahn
patriotisk Retning og udgav med Eiselen „Den tyske
Turnkunst“ (1816). 1872 reistes hans Statue i
Berlin.
Jahn, Otto, tysk Filolog, Arkæolog og
Kunsthistoriker, f. 1813, d. 1869, studerede i Kiel, Berlin
og Leipzig, besøgte derpaa Frankrige og Italien,
blev 1839 Docent i Kiel, 1842 Professor i
Greifswalde og 1847 i Leipzig. 1851 afsattes han fra
dette Embede for sin Deltagelse i de politiske
Bevægelser 1848—49. Derpaa levede han som
Privatmand, indtil han 1855 blev Professor i klassisk
Filologi og Arkæologi samt Direktør for det
akademiske Kunstmuseum i Bonn. Han har offentlig
gjort en fortræffelig kritisk Udgave af Juvenal og
desuden udgivet Persius, Florus, Apuleius m. fl.
samt enkelte Verker af Cicero, Livius og Sofokles.
Af hans arkæologiske Verker kan nævnes „Telefus
og Troilus", „Polygnots Maleri i Lesche i Delfi“,
„Pentheus og Menaderne“, „Paris og Oinone“,
„Den helleniske Kunst“ samt flere Arbeider om
antike Vaser. Ogsaa over den nyere tyske
Literatur og Musik har han leveret flere større og mindre
Skrifter, af hvilke især hans Biografi over Mozart
(4 Bd., 1856—59) er et Mesterverk i sit Slags.
Jahn, Ferdinand Heinrich, dansk krigshistorisk
Forfatter af tysk Herkomst, f. 1789, d. 1828, skrev
bl. a. „Kristian den fjerdes Krigshistorie“,
„Almindelig Udsigt over Nordens, især Danmarks
Krigsvæsen i Middelalderen“ samt „Danmarks
politisk-militære Historie under Unionskongerne“.
Jakarandatræ, Veden af et i Sydamerika
voxende Træ, Jacaranda brasiliana. Træet
har gule Blomster; Kapslerne indeholder en Slags
Fedt, der benyttes til Sæbe. Veden er fast og
tung, i frist Tilstand mørkerød eller violetagtig
med en Lugt, der minder om Roser; senere bliver
den sortagtig eller mørkebrun med smukke, lysere
eller mørkere Aarer. Den modtager en udmærket
Politur og bruges derfor i stor Udstrækning til
finere Snedker- og Dreierarbeider. Jakarandatræ
kommer i Handelen især fra Brasilien, den bedste
Sort fra Rio Janeiro.
Jakob, den tredie af de jødiske Patriarker, Søn
af Isak og Rebekka og Broder til Esau. Han
udvandrede i sin Alderdom med sin Slægt til Ægypten
og skal være bleven 147 Aar gammel.
Jakob, Navn paa to Apostle. — Jakob den
ældre (Jacobus major), Søn af Zebedeus og
Salome, Broder til Evangelisten Johannes, skal
ifølge Legenden have prædiket Evangeliet i
Spanien og er derfor dette Lands Skytshelgen (San
Jago). [[** er dette I- eller J- ? **]] Han halshuggedes Aar 44 i Jerusalem
paa Herodes Agrippas Befaling. — Jakob den
yngre (Jacobus minor), Søn af Alfæus og Maria,
en Søster af Jesu Moder, antages af mange
Theologer for at være den „Herrens Broder“, som
Evangelierne nævner. Hvis saa er Tilfældet, maa
Benævnelsen „Broder“ egentlig betegne „Fætter“.
Er Jakob den yngre ikke denne Broder, da vides
intet om hans Liv; Jesu Broder siges at have
været den første Biskop i Jerusalem og faaet
Tilnavnet „den Retfærdige“. Han blev Aar 62
nedstyrtet fra Templet og stenet. Hans Brev til de
kristne Jøder under Adspredelsen er optaget i det
Nye Testamente, men er af flere, deriblandt af
Luther, dog neppe med tilstrækkelig Grund, blevet
antaget for uægte.
Jakob (James), Navn paa 6 Konger af
Skotland, af Huset Stuart. — Jakob den første,
f. 1393, d. 1437, var Søn af Robert den tredie.
Paa en Reise til Frankrige blev han 1405 fangen
af Englænderne og holdt i Fængsel til 1424, da
han først kom fri og kunde bestige Tronen efter
sin 1406 afdøde Fader. Han var en kraftig og
dannet Mand og gjorde meget for at hæve
Kulturen, befæste Retssikkerheden og indskrænke Adelens
Magt i Skotland. Dette vakte stor Misfornøielse
blandt Adelen, af hvilken flere sammensvor sig mod
ham og myrdede ham. Han efterlod sig flere Digte
paa Skotsk og Latin, hvilke vidner om betydelige
poetiske Anlæg. — Jakob den anden,
foregaaendes Søn, f. 1430, d. 1460, efterfulgte som
mindreaarig Faderen 1437 og søgte senere at føre
hans Reformer videre. Paa et Krigstog til
England for at hjelpe den fordrevne Dronning
Margarethe af Anjou døde han under Beleiringen af
Roxborough. — Jakob den tredie, foregaaendes
Søn, f. 1453, d. 1488, styrede med tyrannisk
Strenghed og faldt ved Bannockburn i et Slag
mod den oprørske Adel. Ved hans Giftermaal
med Kristiern den førstes Datter Margrethe kom
Orknøerne og Shetlandsøerne til Skotland. —
Jakob den fjerde, foregaaendes Søn, f. 1472,
d. 1513, var en klog og god Regent. Han
forbandt sig med Frankrige mod England og faldt
under et Tog til dette Land i et Slag ved Flodden.
Ved hans Giftermaal med Henrik den syvendes
Datter fik Huset Stuart sine Rettigheder til den
engelske Krone. — Jakob den femte,
foregaaendes Søn, f. 1512, d. 1542, overtog efter at være
bleven myndig 1529 Regjeringen. Han søgte at
hindre Reformationens Udbredelse, og Skotland
led i hans Tid meget ved religiøse Stridigheder.
Han havde ingen ægte Sønner, hvorfor hans
Datter Maria Stuart (s. d.) fulgte ham paa
Tronen. En uægte Søn af ham var James
Murray (s. d.). — Jakob den sjette, se
nedenfor Jakob den første.
Jakob (James), Navn paa to Konger af
England. — Jakob den første, Maria Stuarts og
Darnleys Søn, f. 1566, d. 1625, kronedes efter
Moderens Afsættelse 1567 til Skotlands Konge
under Navn af Jakob den sjette. Han stod i
sin Barndom under Formynderskab af James
Murray m. fl. og nød en lærd Opdragelse, men
udviklede sig til en svag og pedantisk Karaktér,
paa samme Tid som han indsugede overdrevne
Forestillinger om Kongemagtens Storhed og
Hellighed. Da Moderens Liv truedes af Elisabeth, søgte
han Hjelp hos flere Magter for at paaføre
England Krig, men lod sig forsone og deltog Aaret
efter Marias Henrettelse 1588 i et Forbund med
England mod Spanien. Ved Elisabeths Død
1603 besteg han ogsaa Englands Trone. Han
forfulgte de frisindede Presbyterianere og
begunstigede den episkopale Kirkes Tilhængere;
Katholikerne, der havde bygget sit Haab paa ham som
den katholske Maria Stuarts Søn, blev skuffede
og stiftede derfor 1605 den bekjendte
Krudtsammensværgelse mod ham. I sin indre Styrelse røbede
han snart sin Svaghed og sine despotiske
Tendenser; han gjorde stærke Indgreb i Parlamentets
Rettigheder og hævede vilkaarlige Skatter, men
var paa samme Tid et Verktøi for sine skiftende
Yndlinger. I sin Udenrigspolitik viste han en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
