Norsk Haandlexikon / A-J / 924 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jern - Jernalderen - Jernbaner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bundfald, som dog snart farves grønt og derpaa brunt
ved at optage Surstof og for en Del forvandles
til Oxyd. I Naturen forekommer det som
Jernspat (se ovenfor) samt opløst i Kilder, der
indeholder Kulsyre. — Produktionen af Jern er
størst i England, som har uudtømmelige Mængder
af Jernmalme og til deres Udsmeltning besidder en
Overflod af Stenkul. Englands Jernproduktion
beløb sig 1848 til ca. 40 Millioner Centner og
kan for nærværende anslaaes til ca. 140—150 Mill.
Centner. De vigtigste Jernverker findes i
Staffordshire, Wales, Cornwallis og Skotland. I
Nordamerika frembringes for nærværende ca. 50
Mill. Centner aarlig, i Frankrig ca. 20 Mill.,
i Tyskland ca. 35 Mill., i Belgien ca. 10—12
Mill., i Østerrige og Ungarn ca. 8 Mill., i
Rusland ca. 8 Mill., i Sverige 6—7 Mill. Centner;
mindre Kvanta produceres i Spanien, Portugal,
Holland, Italien og Schweiz. — I Norge fandtes
ved Udgangen af 1878 kun 1 Jernverk i Drift
med 42 Arbeidere. Den samlede Produktion i
Aarene 1867—78 sees af følgende Tabel.

Aar	Jernmalm.			Rujern og Støbegods.			Det af det foran opførte Kvantum Rujern tilvirkede Støbejern og Staal.
	Produktionsmængde, Kilogr.	Produktionsværdi, Kr.	Antal Arbeidere.	Produktionsmængde, Kilogr.	Produktionsværdi, Kr.	Antal Arbeidere	Produktionsmængde, Kilogr.	Produktionsværdi, Kr.	Antal Arbeidere.[1]
1867	18,714,000	150,000	196	7,118,000	398,000	649	3,710,000	924,000	30
1868	19,819,000	150,000	140	4,737,000	266,000	584	1,815,000	552,000	30
1869	16,736,000	116,000	106	3,970,000	227,000	491	1,190,000	456,000	30
1870	21,075,000	148,000	194	3,960,000	221,000	430	1,110,000	424,000	30
1871	7,165,000	54,000	74	2,620,000	158,000	261	1,210,000	511,000	22
1872	32,980,000	347,000	277	1,565,000	167,000	263	1,080,000	745,000	22
1873	28,960,000	315,000	301	1,395,000	149,000	286	1,080,000	752,000	22
1874	29,805,000	281,000	226	1,961,000	112,000	77	589,000	350,000	54
1875	28,805,000	275,000	253	2,231,000	143,000	105	478,000	260,000	64
1876	20,535,000	166,000	95	870,000	62,000	59	443,000	345,000	50
1877	17,265,000	139,000	69	1,292,000	94,000	75	379,000	190,000	56
1878	11,880,000	96,000	42	737,000	40,000	24	583,000	322,000	60

Indførselen af Jern til Norge udgjorde 1876 ca.
18 ½ Mill. Pd. Raajern, 25 Mill. Pd. Stangjern,
23 Mill. Pd. Jernbaneskinner, 1½ Mill. Pd. Spiger,
4 Mill. Pd. Ankere og Kjættinger, ¾ Mill. Pd.
Staal m. m. Udførselen beløb sig s. A. til ca.
243,000 Pd. norsk og 280,000 Pd. fremmed
Stangjern, 246,000 Pd. norsk Staal m. m. —
Jernindustrien er uden Sammenligning den vigtigste
Gren af al Metalindustri, og Jernet leverer tillige
det mest slaaende Exempel paa, hvorledes et
Raastof ved den industrielle Behandling kan forædles
og vinde i Værdi. Man har beregnet, at et
Centner Jern, medens det endnu indeholdes i den
i Gruben brudte Malm, er værdt ca. 27 Øre; i
udsmeltet Tilstand er det som Raajern værdt det
10dobbelte, i Form af Jerntraad det 40dobbelte,
forarbeidet til Støbestaal det 90dobbelte, til
Knivblade det 5—7,000dobbelte og til den fineste Sort
Uhrfjere det 20,000,000dobbelte, nemlig ca. 5⅓
Mill. Kroner, altsaa ca. 400 Gange saa meget som
et Centner Guld. — De ældste Spor af Jernets
Bearbeidelse findes hos Ægypterne allerede mere
end 2000 Aar f. Kr.; Grækerne kjendte Jernet før
Homers Tid, og Romerne drev en forholdsvis
betydelig Jernindustri. Allerede i Oldtiden fandt en
mere kunstmæssig Forarbeidelse af Jernet Sted,
men af den Tids kunstindustrielle Frembringelser
af Jern er dog ikke meget bevaret. De gamle
Nordboer satte megen Pris paa gode og smukt
forarbeidede Jern- og Staalvarer, hvorfor Smedene
hos dem stod i høi Anseelse. I den nyere Tid
anvendes forholdsvis lidet af den Masse Jern,
som aarlig produceres, til mindre Redskaber og
kunstindustrielle Gjenstande; Hovedmassen sluges
af Maskinfabrikationen, Jernbanerne og Jernskibene,
saavelsom af de stedse hyppigere opførte Bygninger
og Broer af Jern og Staal.

Jernalderen kaldes i Arkæologien den
Kulturperiode, i hvilken Brugen af Bronce til Vaaben
og Redskaber blev afløst af Brugen af Jern. For
Nordens vedkommende antages denne Periode
at være indtraadt omtrent ved Begyndelsen af den
kristelige Tidsregning. Man har vedtaget at dele
Jernalderen i flere Perioder, mest i tre, den
ældre Jernalder, Mellemjernalderen og
den yngre Jernalder. Den første har man
antaget for at have været til ca. 450, den anden
til ca. 700 og den tredie til Kristendommens
Indførelse, altsaa til ca. 1000. Det har dog ogsaa
været gjort gjeldende, at meget taler for at slaa
Mellemjernalderen sammen med den ældre
Jernalder, hvis Varighed paa denne Maade udstrækkes
til de 6 første Aarhundreder af vor Tidsregning.
I den ældre Jernalder, hvis Levninger mest er
fundne i Danmark og det sydlige Sverige,
benyttedes endnu i stor Udstrækning Bronce til
Prydelser f. Ex. paa Sværdene, og Oldsagerne
fra denne Tid har mere elegante og sirlige
Former end fra den paafølgende Periode, da
Broncens Brug betydelig indskrænkedes. Den yngre
Jernalder findes i Modsætning til den ældre
stærkere repræsenteret i det nordlige end i det sydlige
Skandinavien. I den ældre Jernalder har de
Afdødes Lig almindeligvis været begravede i ubrændt
Tilstand, hvorimod de i den yngre Jernalder
findes at være brændte.

Jernbaner ell. Jernveie, Sporveie med
Skinner af Jern og (efter den nu almindelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>