Norsk Haandlexikon / A-J / 926 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jernbaner 9 mer

Skinnernes indre Kanter) er paa de fleste
Jernbaner 1.435 Meter (bredt Spor); dels overskrides
dog denne Sporvidde mangesteds, dels har man i
flere Lande, saaledes i Norge, anvendt det saakaldte
smale Spor med 0.60 à 1.25 Meters Sporvidde.
Paa bredsporede Jernbaner kjøres i Almindelighed
hurtigere end paa de smalsporede, da
Lokomotiverne gjøres større og kraftigere. For at passe
paa Banen er der med visse Mellemrum ansat
Banevogtere, som i Regelen har sin Bolig tæt ved
Banelinien. De kan ved et eget Signalsystem
give Tegn til Lokomotivførerne. Langs
Jernbanelinierne gaar desuden Telegraftraade, gjennem hvilke
de forskjellige Stoppesteder og Stationer kan
korrespondere. Paa Stationerne findes ogsaa Apparater
for Lokomotivets Forsyning med Vand. Lokomotivet
(s. d.) er almindeligvis af 100—400 Hestes Kraft;
det er enten forbundet med en Vogn, paa hvilken
Vand og Kul medbringes (en saakaldt Tender),
eller der medføres Vand og Kul paa selve
Lokomotivet. Den sidstnævnte Slags Lokomotiver
anvendes især paa Baner med stærke Stigninger. Til
Brug paa underjordiske Baner har Charpentier til
Forebyggelse af Røg konstrueret et Lokomotiv, der
benytter Gas som Brænde. De Vogne, som
Lokomotivet trækker efter sig, og som i Regelen er
sammenkoblede til et længere Træn, er dels Person-,
dels Godsvogne. Personvognene kan have
forskjellig Indretning; de engelske er oftest smaa og
lette, med fire Hjul, og delte i tre eller fire Kupeer,
til hvilken Indgangen er fra Siderne; paa de
tyske Baner bruges større Vogne med 6 Hjul og
5—6 Kupeer, forøvrig indrettede som de engelske;
i Amerika anvendes store Vogne med 8 Hjul og med
Indgang fra Enderne og en Gang efter Midten.
Foruden de almindelige Personvogne haves ogsaa
mere luxuriøst indrettede Salonvogne, Sovevogne
og i Amerika de Pullmannske Hotelvogne, som er
indrettede med den største Komfort.
Personvognene opvarmes om Vinteren ved Beholdere med
varmt Vand eller Sand, med Dampledninger eller
Ovne og oplyses med Olie- eller Petroleumslamper
eller med Gas. Godsvognene er særskilt indrettede
efter de forskjellige Slags Gods, de skal optage; i
Almindelighed følger ogsaa med hvert Tog en
Postvogn. Vognene er forsynede med Bremser (s. d.)
for at kunne sagtne eller stanse Farten efter Behag.
Hurtigheden var før Opfindelsen af Stephensons
forbedrede Lokomotiv (1829) høist 20 a [[** NB ingen aksent, fraktur **]] 30 Kilometer
i Timen; med det forbedrede Lokomotiv opnaaedes
snart en Hurtighed af 45 a [[** NB ingen aksent, fraktur **]] 55 Kilometer, og nu
kan de specielt for Persontrafik bestemte Hurtigtog
tilbagelægge indtil 110 Kilometer i Timen. I de
to første Aar efterat Jernbanerne var opfundne,
udbredte de sig forholdsvis langsomt; men senere
har Jernbaneanlæggene i alle Lande forøget sig
i en overordentlig Grad, der noksom viser
deres Vigtighed og de Fordele, de medfører. Disse
bestaar ikke alene i, at Transporten af Personer og
Gods bliver lettere, hurtigere og billigere, men
Jernbanerne har desuden ogsaa en stor militær
Betydning, saaledes at et Land med et udstrakt
Jernbanenet maa ansees for bedre rustet til en
Forsvarskrig end et andet, der mangler Baner.
Længden af Jernbanenettet paa hele Jorden var
1840 kun 8,591 Kilometer; 1850 var den stegen
til 38,022 og 1860 til 106,886 Kilom. Om
Jernbanernes senere Udbredelse se følgende Tabel.

	Jernbaner i Drift 1860. Kilom.	Jernbaner i Drift 1865. Kilom.	Jernbaner i Drift 1870. Kilom.	Jernbaner i Drift 1875. Kilom.	Jernbaner i Drift 1878. Kilom.
Europa	51,544	75,149	103,744	143,039	148,725
Asien	1,397	5,568	8,132	12,302	13,091
Afrika	446	837	1,773	2,488	3,207
Amerika	62,735	62,735	96,398	133,552	142,701
Australien	264	825	1,812	3,079	4,325
Paa hele Jorden	116,386	145,114	211,859	294,460	312,049

Jernbanernes Fordeling paa de forskjellige
Verdensdele og Lande sees af nedenstaaende Tabel
for Udgangen af Aaret 1876.

Verdensdel og Land	Jernbaner i Drift i Slutningen af 1876. Kilometer.	Jernbanelængde i Kilometer pr 100 Kv.kilom.	Jernbanelængde i Kilometer pr. 10,000 Indb.
I. Europa.
Tyskland	29,149	5.4	6.8
Østerrige og Ungarn	17,486	2.8	4.7
England	27,147	8.6	8.0
Frankrige	22,508	4.2	6.1
Belgien	3,589	12.2	6.6
Holland	1,695	5.1	4.4
Luxemburg	273	10.5	13.3
Schweiz	2,378	5.7	8.6
Italien	7,942	2.7	2.8
Spanien	5.980	1.2	3.6
Portugal	1,070	1.2	2.6
Danmark	1,366	3.6	7.2
Sverige	4,818	1.1	10.8
Norge	667	0.21	3.6
Rusland	19,875	0.37	2.7
Rumænien	1,233	1.0	2.4
Tyrkiet	1,537	0.42	1.6
Grækenland	12	0.024	0.8
Tilf. i Europa. . . .	148,725	1.5	4.7
II. Asien.
Kaukasien	1,004	0.22	2.0
Lilleasien	395	0.080	0.66
Ostindien	11,164	0.47	0.58
Ceylon	146	0.23	0.6
Java	261	0.20	0.14
Japan	105	0.029	0.03
Kina	16	0.0004	0.0004
Tils. i Asien	13,091	0.029	0.16
III. Afrika.
Ægypten	1,763	0.32	3.3
Tunis	60	0.050	0.3
Algier	634	0.095	2.6
Kaplandet ......	636	0.12	8.8
Natal	8	0.017	0.25
Mauritius	106	5.9	3.1
Tils. i Afrika ....	3,207	0.010	0.16
IV. Amerika.
Forenede Stater. . .	124,649	1.33	32.0
Kanada	7,985	0.87	21.7
Mexiko	623	0.032	0.67
Honduras	90	0.074	2.6

[[** tabell forts. neste side **]]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>