Norsk Haandlexikon / A-J / 928 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Jernbarden - Jernbyrd - Jernkronen - Jeroboam ell. Jerobeam. — Jeroboam den første. — Jeroboam den anden - Jérôme (Konge i Vestfalen), se Bonaparte - Jerrold, Douglas William. — William Blanchard Jerrold - Jersey (Ø) - Jersey-City - Jertegn - Jerusalem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Projekterede og undersøgte Baner.
Endepunkter.	Længde Kilom.	Sporvidde, engelsk Maal	Anlægsomkostninger Kr.
Kongsvinger—Elverum (Solørbanen) ... .	93	4′ 8½″	4,900,000
Hamar—Lillehammer .	59	3′6 ″	3,965,000
Lillehammer—Veblungsnæs	265	〃	14,467,000
Veblungsnæs—Aalesund	127	〃	8,789,000
Stordalen—Namsos. .	184	〃	13,500,000
Skien—Kristianssand. .	216	〃	23,422,000
Kristianssand—Ekersund	223	〃	23,089,000
Kr.sand—Byglandsfjord (Sætersdalsbanen). .	76	〃	4,182,000
Skien—Strengen. ...	54	〃	5,760,000
Vossevangen—Krøderen	289	〃	23,934,000

Jernbarden, Erik Jarls Skib, hvormed han
deltog i Sjøslagene i Hjørungavaag og ved
Svolder, kaldtes saaledes, fordi det var beslaaet med
Jern lige til Vandgangen.

Jernbyrd (oldnorsk jarnburðr) kaldtes den
vigtigste Art Gudsdom hos de nordiske Folk. Dens
Anvendelse skrev sig vistnok allerede fra den
hedenske Tid, men blev først efter Kristendommens
Indførelse almindeligere som Erstatning for den mere
barbariske Tvekamp. Jernbyrden bestod i, at den,
som skulde underkaste sig den, bar et gloende Jern
i bare Hænder et vist Antal Skridt, eller at han
skulde kaste et gloende Jern i et Trug og hvis
det faldt udenfor tage det op og kaste det paanyt,
indtil det traf, eller endelig at han med bare
Fødder gik over et Antal (ofte 9) gloende Plogjern.
Efter Prøven blev Hænderne (eller i sidstnævnte
Tilfælde Fødderne) forbundne; Bindene toges af
efter et vist Antal Dages Forløb, og hvis
Lemmerne da var uskadte, var Prøven faldt heldig ud
for den paagjeldende. — Jernbyrden afskaffedes i
Skaane 1216 og var allerede tidligere gaaet af
Brug i Sjælland; i Norge afskaffedes den af
Haakon Haakonssøn i Midten af det 13de Aarh.,
i Sverige først af Magnus Smek 1320.

Jernkronen, de longobardiske Kongers Krone
siden Slutningen af det 6te Aarh., bestaar af en
Jernring, efter Sigende smedet af et af de Søm,
hvormed Kristus blev naglet til Korset, og
omgivet af en med Perler og Ædelstene forsiret
Guldring. Efter Longobarderrigets Fald blev de
tyske Keisere fra Karl den store til Karl den femte
kronede med Jernkronen; af nyere Fyrster er
Napoleon den første (1805) og Ferdinand den første
af Østerrige (1838) ved den blevne indsatte til
Herskere i Lombardiet. Den opbevares i
Stiftskirken i Monza.

Jeroboam ell. Jerobeam, Navn paa to
Konger i Israels Rige. — Jeroboam den første,
Nebats Søn, af Efraims Stamme, valgtes af de
ti Stammer til Konge efter Salomos Død og
regjerede 975—53 f. Kr. Han befæstede Pnuel
og Sikhem og valgte den sidstnævnte By til sin
Residens, men forlagde senere denne til Thirza.
For at hindre, at Folket skulde reise til Jerusalem
og tilbede, opreiste han i Bethel og Dan
„Guldkalve“ og indsatte ved deres Templer Prester af
Folket, da Levi Stamme udvandrede til Juda
Rige. — Jeroboam den anden, Søn af Kong
Joas, efterfulgte sin Fader og var Konge
825—784. Han var en dygtig Fyrste, som for en Tid
hævede Riget til en blomstrende Tilstand, da han
ikke alene sørgede for den indre Ordning, men
ogsaa udvidede Landet ved heldige Krige med
Moabiterne og sluttede Forbund med Syrien. Da
han imidlertid ogsaa gjorde sig skyldig i
Afgudsdyrkelse, forkyndte Profeterne Hoseas og Amos
ham Rigets forestaaende Omstyrtelse af
Assyrerne.

Jérôme, Konge i Vestfalen, se Bonaparte.

Jerrold (udt. Dsjerrold), Douglas William,
engelsk Humorist og Skuespilforfatter, f. 1803, d.
1857, var først Sjømand, men begyndte fra 1823 at
virke som Forfatter og vandt snart Anseelse ved
sine Komedier, Farcer og Melodramer. Da
Vittighedsbladet „Punch“ blev stiftet, indtraadte han
som Medarbeider og skrev i det flere af sine bedste
Fortællinger. Senere redigerede han „Illustrated
Magazine“ og grundede derpaa „Douglas Jerrolds
Shilling Magazine“; fra 1852 udgav han det
politiske Blad „Lloyds Weekly London
Newspaper“. Af hans talrige humoristiske
Fortællinger og Skisser, som ofte røber en fremragende
Evne til skarp Karaktértegning, er ingen bleven
saa bekjendt og læst som „Mrs. Candles
Gardinprækener“. Flere af hans Lystspil er ogsaa af
blivende Værd. — Hans Søn William
Blanchard Jerrold, f. 1826, overtog efter Faderens
Død Redaktionen af „Lloyds Newspaper“. Han
har udgivet flere Lystspil, Reiseskisser o. lign. samt
et Verk om Napoleon den tredies Liv, hvilket
vakte ikke liden Opsigt [[** NB Punktum ser ut til å mangle **]]

Jersey (udt. Dsjersi), den største af de til
England hørende normanniske Øer i den britiske
Kanal, ved Nordkysten af Frankrige, ligger i
Sydost for Guernsey, er ca. 2 Kv.mil stor og har
57,000 Indb. Nordkysten er steil, men stærkt
indskaaren; forresten bestaar Øens Overflade af et
bølgeformet og frugtbart Land, der skraaner mod
Syd. — Hovedstad Saint-Hélier.

Jersey-City (udt. Dsjersi-Sitti), By i New
Jersey i de Forenede Stater, ved Hudsonsfloden,
ligeoverfor New-York, meb 83,000 Indb. og
betydelige Fabriker.

Jertegn (oldn. Jartegn), Mirakel, Under.

Jerusalem, den mærkeligste By i Palæstina,
ligger under 31°,47′ n. B. og 52°,54′ [[** kommaer sic, eneste observerte sted med komma hittil **]] ø. L., paa
Ryggen af det Bjergstrøg, som fra Libanon gaar
tversigjennem Landet vestenfor Jordan, og som ender
ved Hebron. Byen ligger omtrent paa
Vandskillet mellem Vest og Øst, ca. 2,500 Fod over
Middelhavet. Dens Afstand fra Jaffa er 8 geogr.
Mil, fra Nazaret 14½ Mil, fra Jeriko 3 Mil,
fra Betlehem 1 Mil og fra Hebron 4 Mil.
Hinnoms og Kedrons dybe og trange Dale eller
rettere Kløfter, som støder sammen søndenfor Byen,
omgiver den mod Vest, Syd og Øst med
naturlige Grændser paa tre Kanter. Mod Nord, hvor
Jordsmonnet er jevnt, er Grændsen vilkaarlig.
Fra 44—70 eft. Kr., da Byen var paa sit største,
naaede Muren til Kongernes Grave, søndenfor
Kedrons Dal, der her, som et grundt Bækkeleie,
gaar fra Vest mod Øst. — Jerusalem er en
Bjergstad; den kan dog ikke sees langt borte, da den
paa meget nært Hold er omgiven af endnu
høiere Bjerge. Den, som kommer fra Jeriko i
Øst, ser ikke Byen, før han er over Oliebjerget;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>