Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jerusalem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jerusalem 929 Jerusalem
den, som kommer fra Betlehem i Syd, øiner
vistnok allerede ved Mar Elias’s Kloster, i en Afstand
af 12,000 Fod, Zions Taarne, men ser ellers
intet af Byen, før han er over „det onde Raads
Bjerg“, der danner Sydsiden af Hinnoms Dal,
og den, som kommer fra Jaffa i Vest, har kun et
Kvarters Gang, naar han har for sig først
Oliebjerget og saa Zions Taarne. Kun fra Nord kan
Byen sees paa længere Hold. — Jerusalem har
oftere skiftet Navn. Det ældste var Salem (ɔ:
Fred). Melkisedek, Konge i Salem og „den
høieste Guds Prest“, nævnes i Abrahams
Historie. Ved Israeliternes Indvandring fra
Ægypten, omkring Aar 1350, var Jerusalem i
Jebusiternes Eie og kaldtes da Jebus. Navnet Salem
havde dog holdt sig. Rameses eller Ra’amses den
anden, Konge i Ægypten 1180—1114 f. Kr.,
opregner blandt 18 Byer. som han tog i Kana’an, Salama
ɔ: Salem, som maaske er Jerusalem. Da David
1048 tog Jebus fra Jebusiterne, kaldte han Staden
Jerusalem ɔ: Fredens Grundlægning,
„Fredensgrund“. Af Jerusalem gjorde Grækerne og efter
dem Romerne Hierosolyma. Da Romerne under
Hadrian 135 e. Kr. tredie Gang indtog
Jerusalem, blev det jevnet med Jorden, og en ny
Stad blev bygget, som blev kaldt Ælia
Capitolina, efter Hadrians Fornavn Ælius og Jupiter
Capitolinus. Araberne, som 637 under Kalifen
Omar indtog Jerusalem, og som regner det for sin
tredie hellige By, næst efter Mekka og Medina,
kalder det el-Kuds ɔ: Helligheden. — Jerusalem
har sin Betydning ved sin Fortid. Man ønsker
derfor først og fremst at kjende Byen, som den
var, da de store Tildragelser foregik der. Megen
Lærdom er opbudt, navnlig i de sidste 40 Aar,
for at fremstille den gamle Stad. Men man er
ikke engang bleven enig om dens Grændser
undtagen der, hvor de er naturlige, og om
Enkelthederne er man saa uenig, som mulig.
Grundene til denne Uenighed er hovedsagelig, at
Jerusalem i Løbet af tre tusen Aar har undergaaet flere
Forandringer og større Omvæltninger end
formentlig nogen anden Stad, idet den 35 Gange
har været beleiret og deraf 26 Gange indtaget
og plyndret samt 3 Gange ganske ødelagt, — at man
for at skaffe Byggetomter og for Bekvemmeligheds
og Skjønheds Skyld delvis har udjevnet Stadens
fire Bjerge eller Høie og fyldt de Fordybninger,
som skilte dem, — samt at Steder og Navne ved
Pilegrimene er blevne forvirrede, forvexlede og
opdigtede. Josefos har i sit Skrift om den jødiske
Krig, Bog 5, Kap. 4, leveret en Beskrivelse af
Staden, som den var, før Forstyrrelsen ved Titus;
men den er hverken klar eller paalidelig. Staden
var, skriver han, ved en dyb Kløft, der gik fra
Nord mod Syd, delt i to Hovedhøie, Overstaden
(Zion) i Vest, og Understaden i Øst. Understaden
var ved en Kløft mod Vest og en anden mod
Øst delt i tre Høie, Akra, Moria og Bezeta.
Mod Vest, Syd og Øst ɔ: langs Hinnoms og
Kedrons dybe Kløfter var Staden kun forsvaret
ved én Mur; men mod Nord, hvor Jordsmonnet
er jevnt, og hvorfra Fienden altid søgte at tage
Staden, fandtes en tredobbelt Mur, den ene
udenom den anden. Desuden var Zion og Moria
skilte ved en Mur. Den ældste Mur, som gik
nordenom Zion og Moria, stammede fra
Jebusiterne; den var gjort stærkere af David, Salomo
og flere af de følgende Konger, navnlig Herodes
den store. Den havde 60 Taarne, af hvilke enkelte
paa Grund af sin Størrelse og Styrke snarere
kunde kaldes Borge (Forter) end Taarne. Titus
sløifede Staden, men lod de tre stærkeste Taarne
med et Stykke af Muren blive staaende. Den
anden Mur, som gik nordenom den ældste, havde
14 Taarne; den tredie sluttede sig til den ældste
Mur, baade i Vest, ved Nordsiden af Zion, og i
Øst, ved Nordsiden af Moria. Den var bygget af
Kong Agrippa den store (d. 44 e. Kr.) og havde 90
Taarne. Den ældste og den tredie Mur havde
tilsammen en Omkreds af 33 Stadier eller 19,800 Fod.
Josefos opgiver ikke, hvor mange Mennesker der
boede i Jerusalem. Da Byens Omkreds aldrig
var over 20,000 Fod, kan det faste Folketal ikke
sættes til over 100,000. Men Tilstrømningen af
Pilegrime paa de store Høitider, navnlig Paasken,
var uhyre. Josefos fortæller, at da Nero havde
ytret sig haanlig om Jødernes Magt i en mulig
Opstand, lod Statholderen i Syrien, Cestius
Gallus, Presterne tælle de Offerlam, som blev slagtede
til Paasken 65 e. Kr. Tallet gik op til over
250,000. Der maatte ikke være under 10, men der
kunde være indtil 20 Personer om hvert Lam.
Dette giver snarere over end under tre Millioner,
til hvilket Tal Josefos sætter Summen af de faste
Indbyggere og Pilegrimene i Paasten 65. Tallet paa
dem, som under Beleiringen ved Titus 70 e. Kr.,
var indenfor Murene, opgiver Josefos til næsten
1,200,000; men dette er en Umulighed, da saa
mange Mennesker ikke kan finde Rum i en By med
saa liden Omkreds. Man maa derfor gjøre et stort
Afslag i Josefos’s Opgave over dem, som satte
Livet til eller blev fangne under Stadens
Forstyrrelse. Tacitus opgiver Tallet paa de Beleirede
til 600,000. Det er under alle Omstændigheder
vanskeligt at tro, at de Festreisendes Tal kunde stige
til tre Millioner og derover. — Det nuværende
Jerusalem er foruden Moria delt i fire
Bydele: den armeniske (Syd paa Zion), den
kristne, hvor Grækerne og Latinerne bor (Nord paa
Zion), den jødiske (paa den østre Skraaning af Zion,
nedimod Moria), og den muhamedanske, som er
den største, (paa Akra og den Del af Bezeta, som
nu ligger indenfor Muren). Af de syv Porte er
Jaffaporten i Vest, Damaskusporten i Nord,
Stefansporten i Øst og Zionsporten i Syd de
mærkeligste. — 1,200 Fod fra den vestre og 2,400 Fod
fra den østre Mur ligger den hellige Gravs Kirke,
inden hvis Mure baade Golgata og Kristi Grav
vises. Da Kirken ligger saa langt inde i Staden,
medens Golgata og Graven efter Joh. 19, 20.
41. 42, [[** tegnsetting sic, sjk **]] laa udenfor Muren, har mange forkastet
Gravens Ægthed. Andre, som forsvarer denne,
paastaar, at det Strøg, hvor Kirken ligger, paa
Kristi Tid laa udenfor Muren og først 11 Aar
efter Kristi Død blev indlemmet i Staden. Der
trænges nærmere Undersøgelser, før dette
indviklede Spørgsmaal kan blive afgjort. — Paa Moria,
hvor Templet fordum stod, staar nu fem Moskéer.
Den smukkeste af disse, som de Kristne kalder Omars
Moské, staar midt paa Moria. Det er en
ottekantet Bygning, med en herlig, 90 Fod høi
Kuppel. At Kalifen Omar (d. 641) ikke har bygget
den, er sikkert, og muligt er det, at det er den
samme Bygning, som Konstantin den store 333
reiste over Kristi Grav og kaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
