Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan, Baptist Joseph Fabian Sebastian - Johan (Konger i Portugal) - Johan af Leiden - Johan af Luxemburg - Johan af Østerrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Johan, [[** komma sic, antagelig feil **]] Baptist Joseph Fabian Sebastian,
Erkehertug af Østerrige, f. 1782, d. 1859, var Søn af
Keiser Leopold den anden. Han blev 1800
Øverstkommanderende for den østerrigske Hær og blev slagen
af Franskmændene under Moreau ved Hohenlinden
og Salzburg; 1805 og 1809 ledede han Tyrolernes
Opstand, trængte det sidstnævnte Aar frem til Etsch
og seirede ved Sacile, men blev kort efter slagen ved
Raab og hindredes derved fra i rette Tid at komme
Erkehertug Karl til Hjelp ved Wagram. I Felttoget
1815 kommanderede han den østerrigske Reserve
ved Øvrerhin og levede siden som Privatmand.
1848 sendtes han som formentlig liberal, efter
Hoffets Flugt til Innsbruck, til Wien som
Keiserens Repræsentant og valgtes kort efter til tysk
Rigsforstander. Som saadan kunde han dog intet
af Betydenhed udrette og nedlagde sin Værdighed
allerede i Slutningen af 1849. Senere levede han
i Stilhed som Privatmand.
Johan (João), Navn paa 6 Konger i Portugal.
— Johan den første, en uægte Søn af Peter den
grusomme, f. 1357, d. 1433, blev 1383 Konge efter
sin Halvbroder Ferdinand. Han førte heldige Krige
med Kastilien og Maurerne og indtog 1415 Ceuta.
I hans Regjeringstid begyndte Portugiserne,
foranledigede af hans Søn, Henrik Sjøfareren, at
gjøre Opdagelsesreiser til Afrikas Vestkyst. —
Johan den anden, Søn af Alfons den femte, f.
1455, d. 1495, blev 1481 Konge efter sin Fader.
Han førte en kraftig Regjering og holdt Adelen i
Tømme; under ham udstraktes Portugisernes Reiser
og Landerhvervelser i Afrika betydelig. — Johan
den tredie, f. 1502, d. 1557, Søn af Kong
Emanuel, efterfulgte denne 1521. Han udvidede
Portugals Besiddelser i Indien, gav gode Love, men
indførte Inkvisitionen. — Johan den fjerde,
Grundlæggeren af det endnu i Brasilien regjerende
Hus Braganza, f. 1604, d. 1656, blev Konge 1640
oed Opløsningen af Forbindelsen mellem Spanien
og Portugal. Han erobrede 1654 Brasilien. —
Johan den femte, foregaaendes Sønnesøn, f.
1689, d. 1750, efterfulgte 1707 sin Fader Pedro
den anden. Han regjerede fredelig og mildnede
Inkvisitionens Strenghed. — Johan den sjette,
foregaaendes Sønnesøn, Søn af Infanten Don
Pedro (Pedro den tredie) og Dronning Maria, f.
1767, d. 1826, blev 1792 under Modereus
Sindssygdom Regent og 1816 efter hendes Død Konge
i Portugal. Som Regent sluttede han sig 1793
til den fyrste Koalition mod Frankrige og stillede
sig 1795 under Englands Beskyttelse; Portugal
blev derfor paa Bonapartes Foranstaltning
angrebet af Spanien og maatte 1801 siutte Fred i
Badajoz, hvorved det maatte afstaa Olivenza til
Spanien og et Stykke af Guyana til Frankrige.
Da Kong Johan senere negtede at adlyde
Napoleons Bud med Hensyn til Englænderne,
erklæredes han for afsat, og en spansk-fransk Armé
rykkede ind i Portugal. Efter at have indsat en
Regjeringsjunta begav Johan sig til Brasilien; han
sluttede sig nu nærmere end nogensinde til
England, som tilbageerobrede Portugal for ham og
under hans Fravær styrede det ved Marskal
Beresford. Efterat en Revolution i Portugal 1820
havde indført en ny Forfatning, vendte Johan
tilbage 1821, anerkjendtes af Cortes og aflagde Ed
paa Forfatningen, som han dog allerede kort efter
ophævede. Imidlertid var hans Søn Dom Pedro
forbleven i Brasilien og blev dette Lands Keiser,
da det 1822 erklærede sig for uafhængigt af
Portugal. I Kampen mellem Absolutisterne og det
konstitutionelle Parti viste Kong Johan sig svag
og holdningsløs. En Sammensværgelse, som
stiftedes af Dronningen og hans yngre Søn, Dom
Miguel, og gik ud paa at afsætte ham, opdagedes
1824, førend den fik sat sin Plan iverk.
Johan af Leiden, egentl. Johan Bockelson
Bockold ell. Bockolt, bekjendt Gjendøber, f. ca.
1510 i Leiden, blev Skredder og nedsatte sig som
saadan i sin Fødeby, men fandt mere Behag i at
optærde som Digter og Skuespiller, hvortil han
ved sin Veltalenhed, sit vindende Ydre og sin
livlige Fantasi var velskikket. Da han havde lært
Gjendøbernes Sekt at kjende, blev han en af
dens mest fanatiske Prædikanter; 1533 kom han
med Jan Matthys til Münfter og blev efter
Matthys’s Død n. A. hans Efterfølger som
Gjendøbernes Leder. Han omstyrtede nu Byens
Forfatning og indrettede den til et Kongerige, som
han kaldte Zion, og hvis Konge han selv var
Lovgivning og Forvaltning ordnede han paa en
fantastisk Maade efter gammeltestamentlige
Forbilleder, indførte derhos Flerkoneriet og forøvede
de skrækkeligste Forbrydelser i Retning af
Grusomhed og Sanselighed. Münster blev gjentagne Gange
angrebet, men Johan og hans Parti forsvarede sig
tappert, indtil Byen 1535 erobredes af Biskopen.
Johan blev i Begyndelsen af 1536 efter skrækkelige
Pinsler henrettet tilligemed de øvrige Førere for
Partiet, og hans Lig ophængtes i et Jernbur paa
et høit Taarn i Münster.
Johan af Luxemburg, Konge i Bøhmen, f.
1296, d. 1346, var Søn af Grev Henrik den tredie
af Luxemburg, som senere blev tysk Konge. 1310
valgtes han til Bøhmens Konge; efter sin Faders
Død 1313 stillede han sig under Urolighederne i
Anledning af Keiservalget paa Ludvig af Baierns
Side og var med paa hans Felttog. 1824
understøttede han den franske Konge i Lothringen og
1328 i Krigen med Flamlænderne; derpaa hjalp
han 1329 de tyske Riddere i Preussen, ved hvilken
Leilighed han mistede det ene Øie. 1327
erhvervede han Hertugdømmet Breslau og bragte
derpaa næsten alle de øvrige schlesiske Fyrster under
sin Høihed. 1333—35 førte han Krig og gjorde
Erobringer i Italien. Skjønt han 1340 ogsaa mistede
sit andet Øie, vedblev han sin krigerske Virksomhed
og faldt i Slaget ved Crécy, hvor han kjæmpede paa
Franskmændenes Side.
Johan af Østerrige, sædvanlig kaldet Don
Juan d’Austria, en uægte Søn af Karl den
femte, f. 1545, d. 1578, opdroges i Spanien og
anerkjendtes ifølge en Bestemmelse i Faderens
Testamente af Filip den anden som Broder. 1568
fik han Kommandoen over 33 Galeier, hvormed
han heldig kjæmpede mod de afrikanske Sjørøvere.
1569—70 undertrykte han en Opstand i Granada,
ved hvilken Leilighed han lagde stort
Feltherretalent for Dagen. 1571 fik han Befalingen over
den forenede pavelig-spansk-venetianske Krigsmagt
mod Tyrkerne og ødelagde s. A. i Slaget i
Lepantobugten næsten hele den tyrkiske Flaade. Efterat
Venedig var udtraadt af Forbundet, erobrede
han 1573 Tunis, som imidlertid allerede n. A. gik
tabt igjen. Senere blev Johan Overstatholder
over de spanske Provinser i Italien og 1576
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
