Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan uden Land - Johanne (Pavinde) - Johanne (Dronninger af Neapel) - Johannes Døberen - Johannes, Evangelisten - Johannes Khrysorrhoas - Johannes Prest - Johannes Secundus - Johannesbrød - Johannisberg - Johanniterordenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Johanne
Innocens den tredie om et Erkebispevalg. Paven
lyste ham i Ban, afsatte ham og overdrog 1212 Filip
August at udføre Dommen. Nu maatte Johan
ydmyge sig og tage sine Lande til Len af Paven
mod en aarlig Tribut. 1215 forbandt de
misfornøiede Baroner sig med Geistligheden mod ham,
samlede en Hær og indtog London, hvorpaa Kongen
maatte udstede det bekjendte Frihedsbrev „Magna
Charta libertatum“, som endnu udgjør Grundlaget
for den engelske Forfatning. Snart efter bevægede
han imidlertid Paven til ved en Bulle at
fordømme Frihedsbrevet, og nu udbrød Borgerkrigen
paany. Johan udøvede med sine Leietropper de
skrækkeligste Grusomheder, indtil endelig Baronerne
indkaldte Filip den anden af Frankriges Søn
Ludvig, hvem de tilbød den engelske Krone. Han
kom 1216 med en stærk Hær og underlagde sig
en stor Del af England; kort efter døde Johan,
medens han rustede sig til at fortsætte Kampen.
Han har i Historien faaet et slet Eftermæle som
i høi Grad troløs, grusom, havesyg og vellystig.
Johanne, Pavinde, skulde efter et Sagn have
regjeret mellem Leo den fjerde (d. 855) og
Benedikt den tredie (d. 858). Datter af en engelsk
Missionær skulde hun have flygtet med en Munk
fra Fulda til Athen og senere forklædt som Mand
være kommen til Rom, hvor hun skulde være
bleven Kardinal og senere Pave under Navn af Johan
den ottende. Hun sagdes at vare død kort efterat
hun under en kirkelig Procession havde født et
Barn. Sagnet blev først almindelig udbredt fra
det 13de Aarh ,[[** sic, punktum mgl **]] men ansees i den senere Tid
almindelig for at være opdigtet.
Johanne, Navn paa to Dronninger af Neapel.
— Johanne den første, Datter af Hertug
Karl af Kalabrien og Sønnedatter af Kong
Robert den gode, f. 1326, d. 1382, blev som Barn
gift med en Slægtning, Andreas af Ungarn, som
to Aar efter hendes Tronbestigelse 1345 blev myrdet
paa hendes Foranstaltning, hvorefter hun ægtede
Ludvig af Tarent. Den myrdedes Broder, Kong
Ludvig den store af Ungarn, angreb 1347 Neapel,
og Johanne maatte søge Tilflugt hos Paven i
Avignon. Hun solgte Paven Byen Avignon og
frikjendtes af ham for Anklagen for at have dræbt
sin Mand; ved hans Mægling fik hun ogsaa 1352
Neapel igjen, men der udbrød 1354 en ny
Opstand, og Paven satte nu hende og hendes
Ægtefælle i Ban. Efter Ludvig af Tarents Død giftede
hun sig med Jakob den tredie, Titulærkonge af
Mallorca, og senere med Otto af Brunsvig.
1381 blev hun tagen til Fange af sin Slægtning
Karl af Durazzo og næste Aar dræbt. Hun
udmærkede sig ved Skjønhed og Aandrighed, men
var ogsaa overordentlig lidenskabelig og sanselig. —
Johanne den anden, Datter af Karl af
Durazzo, f. 1371, d. 1435, fulgte 1415 sin Broder
Vladislav paa Tronen. Med hende uddøde Huset
Anjou i Neapel.
Johannes Døberen, en Søn af den jødiske
Prest Zakarias og hans Hustru Elisabeth, som var
en Slægtning af Jomfru Maria. Han blev født
6 Maaneder før Jesu Fødsel og optraadte
sandsynligvis først Aar 29 i Judæas Ørken som Bodsprædikant
og Forkynder af Messias’s snarlige Aabenbarelse.
De Disciple, som samlede sig om ham, døbte han, til
Tegn paa deres Omvendelse, i Jordan. Ved
Begyndelsen af sin Lærervirksomhed lod ogsaa Kristus
sig døbe af ham. Senere paadrog han sig
Herodes Antipas’s Vrede, fordi han optraadte mod
Kongens Giftermaal med sin endnu levende
Broders Hustru, og blev af den Grund fængslet og
halshugget. Hans Minde er af Kirken blevet feiret
paa hans formentlige Fødselsdag den 24de Juni
(„St. Hansdag“). — Efter ham fører en gnostisk
Sekt i Østerlandene, Mandæerne, Navnet
Johanneskristne, uden at deres Sammenhæng med
ham og hans virkelige Disciple historisk kan paavises.
Johannes, Evangelisten, en af Jesu tolv
Apostle, var Søn af Fiskeren Zebedæus og hans
Hustru Salome og drev selv Fiskeri paa
Gennesarets Sjø. Efter sin Kaldelse til Discipel
dannede han sammen med sin Broder Jakob den
ældre samt Simon Petrus enslags engere Udvalg
inden Discipelkredsen, idet disse tre var Kristi
fortroligste Venner. Særlig betegnes Johannes som
„den Discipel, Herren elskede“. Han var tilstede
ved Korset paa Golgatha og tog sig ifølge Jesu
Ord i hans Dødsstund af hans Moder; senere
virkede han i Jerusalem og Samaria og derpaa
fornemmelig i Efesos. Han skal under Keiser Domitian
være bleven forvist til Øen Patmos (lige ud for
Milet), hvorfra han under Keiser Nerva fik Tilladelse
til at vende tilbage til Efesos. Her skal han Aar
101 e. Kr. være død i en høi Alder. Man har
fra ham et historisk Skrift, Evangeliet, tre Breve,
og et profetisk Skrift, Aabenbaringen.
Johannes Khrysorrhoas, efter sin Fødeby
kaldt Damascenus, Kirkelærer, f. ca.
700, d. ca. 760 som Munk i et Kloster nær
Jerusalem, skrev en systematisk Dogmatik, en Dialektik
samt Stridsskrifter mod Billedstormerne.
Johannes Prest, en kristen Konge i det indre
Asien, skal have levet i det 12te Aarh. og var
meget omtalt i Middelalderen, uden at man
hverken da eller senere har kunnet faa noget nærmere
at vide om ham. Hans Rige er senere af enkelte
blevet henlagt til Abessinien.
Johannes Secundus, egentl. Jan Nicolai
Everard, latinsk Digter, af Fødsel Hollænder, f.
1511, d. 1536, forfattede paa klassisk Latin erotiske
og elegiske Digte, Oder og Epigrammer m. m.,
som hører til det bedste i sit Slags.
Johannesbrød, Frugterne af det i
Middelhavslandene hjemmehørende Johannesbrødtræ
(Ceratonia Siliqva), som hører til Belgplanternes
Familie. Det er et smukt Træ med altidgrønne,
læderagtige, sammensatte Blade og Klaser af
grønligrøde Blomster i Bladhjørnerne. Belgene, som
ved Modningen ikke springer op, er indvendig
fyldte med en Slags Marv af en sød Smag, men
en ubehagelig Lugt. Belgene tjener til Næring
for Mennesker og Husdyr, ligesom der af dem
beredes en Sirup og en Slags stærkt Brændevin.
Af disse Grunde samt for den værdifulde og smukke
Veds Skyld er Træet ofte Gjenstand for Dyrkning.
Johannisberg, Landsby i den preussiske
Provins Hessen-Nassau, ovenfor Rüdesheim, med et
smukt Slot og et berømt Vinbjerg, hvor den
under Navn af Johannisberger bekjendte for
trinlige Sort Rhinstvin avles.
Johanniterordenen ell. Hospitalsbrødrene,
oprindelig Munkene i et af Kjøbmænd fra Amalfi
1048 i Jerusalem anlagt Kloster, med hvilket var
forbundet [[** rettet: f flyttet inntil resten av ordet **]] et Hospital for syge og fattige
Pilegrime. Munkene levede efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
