Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johnson, Andrew - Johnson, Samuel - Joinville, Jean, Sieur de - Joinville, François Ferdinand Philippe Louis Marie, Prins af - Jojakim - Jókai, Maurus - Jokohama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og lærte Skrædderhaandverket, som han fra 1826
udøvede i Grenville i Tennessee. Af sin Kone
lærte han at læse og skrive og begyndte snart at
tage Del i Politiken. 1828 blev han Alderman
i Grenville, 1830 Borgermester, 1835 Deputeret
og 1841 Senator i Statens lovgivende
Forsamling. 1843 blev han Repræsentant for Tennessee
i Unionskongressen, hvilket Hverv han indehavde
indtil 1853, da han valgtes til Guvernør i
Tennessee. 1855 gjenvalgtes han som saadan og blev
derpaa 1857 Medlem af Unionens Senat. Her
var han 1861 den eneste Sydstatssenator, som
afgjort optraadte for Unionen mod Oprøret i
Slavestaterne, men formaaede ikke, trods alle sine
Anstrengelser, at afholde Tennessee fra at slutte
sig til Oprørerne. 1862 udnævntes han til
Militærguvernør i Tennessee; 1864 valgtes han til
Unionens Vicepræsident og indtog efter Lincolns
Mord Præsidentstolen 1865. I Begyndelsen
udtalte han sig strengt mod de beseirede Sydstater
og krævede Slaveriets Afskaffelse, men kom 1866
i Strid med Kongressen, da han, ledet af sine
gamle demokratiske Sympatier, vilde havde
Staternes Selvstændighed og negtede at sanktionere
den saakaldte „Rekonstruktionsbill“. Videre
Anledning til Misfornøielse gav han ved at negte
Sanktion paa Beslutningen om Negrenes
Ligestilling og ved sine lidenskabelige Angreb paa
Kongressens Ledere. Paa Grund af sin ulovlige
Fremgangsmaade mod Krigsministeren Stanton,
blev han endelig 1868 sat under Tiltale af
Kongressen, men frikjendtes i Senatet, da der ikke
opnaaedes den lovbestemte ⅔ Pluralitet for hans
Domfældelse. Efter Udløbet af sin Embedstid
som Præsident søgte han længe forgjeves at tage
Del i det offentlige Liv, indtil han Aaret før sin
Død valgtes til Unionssenator for Tennessee.
Johnson, Samuel, engelsk Forfatter, f. 1709,
d. 1784, studerede en Tid i Oxford og blev 1731
Skolelærer i Leicestershire. Efter at have forsøgt
sig som Forfatter, men uden derved at opnaa
nogen Forbedring i sine trange Kaar, ægtede han
en gammel og formuende Enke og oprettede en
Opdragelsesanstalt i Lichfield. Han fik dog ikke
mange Elever; med en af dem, den senere
berømte Skuespiller Garrick, reiste han 1737 til
London, hvor han 1738 offentliggjorde det satiriske
Digt „London“ i Juvenals Stil og hvor han
blev Medarbeider i „Gentlemans Magazine“. I
dette Tidsskrift skrev han en Række Opsatser af
polemisk og biografisk Indhold samt de satiriske
Beretninger om „Senatsforhandlingerne i Lilleput“.
1744 udkom hans „Richard Savages Biografi“;
1750—52 udgav han Tidsskriftet „The Rambler“,
som han næsten udelukkende skrev selv. Imidlertid
arbeidede han paa sit store Hovedverk „Ordbog over
det engelske Sprog“, som udkom 1755 og endnu i
alt væsentlig gjelder for et Mønster i sit Slags. Af
hans øvrige Arbeider kan især nævnes Læredigtet
„De menneskelige Ønskers Tomhed“ (1749),
Romanen „Rasselas, Prins af Abessinien“ (1759),
„Reise til de vestskotske Øer“ (1775), „Biografier
af de mest fremragende engelske Digtere“ (1779—81)
samt en Udgave af Shakespeares Verker, der
imidlertid lider af flere væsentlige Mangler. Fra 1762
havde han en aarlig Pension af Staten. Johnson
var i sit Ydre og i hele sit Væsen en besynderlig
Original, hvis kyniske Levevis skræmte mange fra
ham. Som Forfatter var han i alle Retninger
yderst konservativ, i Æsthetiken en afgjort
Tilhænger af Klassicismen og i Politiken ivrig Tory.
Hans Digterverker er uden Værd; sin største
Betydning har han som Lexikograf samt som Kritiker,
i hvilken sidste Retning han udøvede en betydelig
Indflydelse. — Hans Liv er bl. a. skildret af
Boswell (1792).
Joinville (udt. Sjoængvil), Jean, Sieur de,
fransk Historieskriver, f. ca. 1223, d. 1318, traadte
i Kongen af Navarras Tjeneste, sluttede sig 1245
med en Hær til Ludvig den niende paa hans
Korstog, traadte derpaa i Ludvigs Tjeneste og levede
efter Tilbagekomsten til Frankrige ved hans Hof.
Hans „Ludvig den helliges Historie“ (udg. bl. a.
af de Wailly, Paris 1874) er et uvurderligt
Kildeskrift til den Tids Historie og er skrevet i et i
Forhold til de samtidige Forfatteres fortrinligt
Sprog.
Joinville, François Ferdinand Philippe Louis
Marie, Prins af, f. 1818, Kong Ludvig Filips
tredie Søn, blev Sjøofficér, hentede 1840
Napoleons Lig fra St. Helena, blev 1846 Viceadmiral,
gik efter Februarrevolutionen til England og senere
til Amerika, hvorfra han 1870 vendte tilbage til
Frankrige og tilbød sin Tjeneste i Orleansarmeen,
men afvistes af Gambetta. 1871 indvalgtes han
i Nationalforsamlingen, hvor han dog ikke spillede
nogen fremragende Rolle.
Jojakim, Konge i Juda Rige, Sæn af Josias,
kom ved den ægyptiske Kong Nekos Hjelp paa
Tronen 609 f. Kr. I sit ottende Regjeringsaar
blev han afhængig af Khaldæerne, og da han senere
søgte at frigjøre sig fra deres Herredømme,
erobrede Nebukadnesar 598 Jerusalem og førte ham
fangen til Babylon. — Han Søn Jojakin
efterfulgte ham, men regjerede kun i nogle Maaneder,
hvorefter ogsaa han bortførtes til Babylon. 37
Aar efter frigaves han af Nebukadnesars Efterfølger.
Jókai, Maurus, ungarsk Digter og Publicist,
f. 1825, studerede Retsvidenskaben og fik Diplom
som Advokat uden dog at ofre sig for praktisk
juridisk Virksomhed, hvorimod han tidlig begyndte
at virke som Forfatter. Allerede 1842 havde han
skrevet et Drama, paa hvilket 1846 hans første
Roman fulgte; 1847 overtog han Redaktionen af
det skjønliterære Tidsskrift „Eletképek“. 1848
sammenkaldte han i Pest et Folkemøde, som vedtog de
bekjendte „12 Pester-Punkte“, og har senere stedse, bl. a.
som Medlem af Rigsdagen, optraadt som liberal
Politiker. Siden 1858 har han redigeret
Vittighedsbladet „Üstökös“ (Kometen) og siden 1863 det politiske
Dagblad „Hon“ (Fædrelandet), som er Organ for
den moderate Venstre. Hans digteriske
Produktion er meget omfangsrig og udgjør over 200
Bind Dramaer, Digte, Noveller og Romaner;
det er især de sidste (deriblandt „Et Guldmenneske“,
„Kjærlighedens Narre“, „Sorte Diamanter“ m. fl.),
som baade i hans Fædreland og i Udlandet har
skaffet ham Ry som en Digter af betydelig Rang.
Jokohama ell. Yokohama, Havnestad paa
Østsiden af den japanesiske Ø Nipon, 3 Mil
sydsydvest for Jedo, med 62,000 Indb., var
oprindelig kun en ubetydelig Fiskerlandsby, som først
efterat den 1858 var aabnet for Europæerne blev
ordentlig og bymæssig bebygget. For Tiden er den
den vigtigste af alle for fremmede Nationer
aabnede japanesiske Havne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
