Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jorddyrkning - Jordemoder - Jorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lorddyrkninss
som nu almindelig tilkjendes den. — Jordbrugets
Omfang og Beskaffenhed i et Land eller Distrikt
bestemmes, som rimeligt er, af de naturlige
Forhold, blandt hvilke Klimatet er det vigtigste.
Saaledes indtager i de tropiske Lande ganske
andre Planter (Ris, Mais) Hovedpladsen blandt
Brødkornarterne end i de tempererede Egne, hvor
Hvede, Rug, Byg og Havre er de
almindeligste. I de længst mod Polerne liggende beboede
Lande kan ingen Kornart modnes, og kun enkelte
Kjøkkenvexter er Gjenstand for Dyrkning. Det
samme Forhold, som finder Sted, naar man mod Nord
eller Syd nærmer sig Polerne, gjentager sig, naar
man fra Havfladen stiger i Høiden og nærmer sig
Snegrændsen. — I et fra Syd mod Nord
forholdsvis saa udstrakt Land som Norge, hvis
Høideforhold derhos er meget vexlende, er Vilkaarene
for Jordbruget naturligvis ogsaa saare forskjellige.
I det sydlige, hvor ogsaa de største flade
Strækninger findes, indtager Hvede og Rug, især den
sidste, endnu en vigtig Plads mellem Kornsorterne,
medens Havre og Byg er de overveiende i
Fjelddalene og det nordlige af Landet. Bemærkes maa
det dog, at Norge, med Hensyn til Kornsorternes
Trivsel langt mod Nord, er det mest begunstigede
Land paa Jorden, hvilket tilskrives den varme
Golfstrøms Indflydelse paa Klimatet. Hvede
modnes saaledes indtil ca. 64½° n. B. (i Undtagelses
tilfcrlde lige til 69½°), Rug til ca. 69°, Byg til
over 70°, Havre til ca. 69° og Poteter lige til
den nordligste Spids af Landet. Det samlede med
Korn tilsaaede Areal i Norge udgjorde 1875 191,215
Hektarer; 34,879 Hektarer anvendtes s. A. til
Potetavl. 1865 var disse Arealer respektive 181,450
og 31,700 Hektarer. (Se forresten Art. Norge.)
Engdyrkning har i Norge endnu ikke paa langt
nær faaet den Udbredelse, som den fortjener, skjønt
betydelige Fremskridt i saa Henseende er gjorte i
den senere Tid. De fleste mere brugelige
Fodervexter trives godt til nordenfor Polarcirkelen, flere
(f. Ex. Hvidkløver) til over 70°. Over Størrelsen
af det samlede Areal dyrket Eng i Norge foreligger
ingen statistiske Opgaver. — Havedyrkningen i Norge
stod under Hedendommen paa et saa lavt Trin, at
der i hin Tid aldeles ikke kan være Tale om
Havedyrkning i den Forstand, hvori dette Ord nu
tages. Efter Kristendommens Indførelse (omtrent
1025), og især efterat flere Klostre var
oprettede i Landet, eller omtrent fra Begyndelsen af
det 12te Aarh., kan der dog i en vis Forstand
tales om enslags Havedyrkning, uagtet den
vistnok ogsaa dengang har været i sin første
Barndom. Ordet „Urtehave“, hvorved man vel i
den ældste Tid ikke har forstaaet andet end en
indhegnet Plads, hvor der hovedsagelig voxede Græs
og i enkelte Bed en eller anden Urt (navnlig
Angelika eller Kvan samt et eller andet Slags Løg
og maaske ogsaa enkelte andre stærkt smagende
Urter) nævnes første Gang i Halfdan svartes
Saga (Kav. 6), hvor det omtales (omtrent 850),
at hans Dronning Helga eller Ragnhild havde
havt en Drøm, hvori det forekom hende, at hun
stod i sin Urtehave („grasgarðr“) osv. Efter
Kristendommens Indførelse kan det med Bestemthed
paavises, at Munkene har bidraget meget til at
fremme Sansen for Havedyrkning i Norge, og at
de, foruden en Mængde af de nu dyrkede spiselige
Urter og Rødder, ogsaa har indført adskillige Slags
Jorden
Frugttræer. Men gjennem flere hundre Aar gik
det dog meget smaat med Havedyrkningens Fremme,
og først i den nyeste Tid har denne i flere
Henseender nyttige Del af Landbruget gjort
betydelige Fremskridt. Paa de Steder i Norge,
hvor man nu dyrker Kjøkkenvexter i det store,
f. Ex. i Omegnen af Kristiania, er der saaledes
ikke mere Tale om at bruge Spade, Rive og
lignende saakaldte Haveredskaber, men derimod Plog
og Harv, som ved det almindelige Agerbrug.
Vistnok indføres endnu fra Udlandet en Mængde
Havevexter, men der er Grund til at tro, at ikke mange
Aar vil gaa hen, førend Landet ei alene vil kunne
forsyne sig selv med disse nyttige Fødemidler, men
endog have noget til Udførsel.
Jordemoder, en Kvinde, som er oplært til og
befatter sig med at yde Hjelp under Fødselen og
Barselsengen (se Fødselshjelp). Jordemødre fandtes
allerede i den tidlige Oldtid og vedblev til lige
ind i den nyere Tid at være de eneste, hvem
Fødselshjelpen var betroet; men efterat
Fødselsvidenskaben i det 17de og 18de Aarh. havde gjort
store Fremskridt, gik stedse mere af deres Funktion
over til de videnskabelig dannede Læger, og for
nærværende betroes kun Fødsler, der gaar
regelmæssig og naturlig for sig, til Jordemødrenes
Omsorg, medens disse ved ethvert uregelmæssigt
og usædvanligt Tilfælde er forpligtede til at
tilkalde Lægen. I Norge er i hvert Herred ansat en
eller flere Jordemødre, som faar sin Uddannelse ved
Jordemoderskoler, af hvilke der findes en i
Kristiania og en i Bergen, begge forbundne med
Fødselsstiftelser.
Jorden, den tredie i Rækken af vort Solsystems
Planeter, regnet fra Solen af. Dens Form har
man oprindelig anset for at være flad, idet
man kun kjendte de nærmeste Omgivelser, som ved
en løselig Betragtning, Fjelde og Dale fraregnet,
ser flad ud. Allerede i Oldtiden begyndte dog den
Mening at faa Indpas, at Jordens Form er rund,
hvilket har bekræftet sig ved nærmere Undersøgelser.
Blandt de Beviser for Jordens runde Form, som
lettest kan fremføres, er den Omstændighed, at
dens Overflade, hvor ingen Gjenstande staar i
Veien (saaledes paa Havet eller paa Sletteland),
altid viser sig begrændset af en Cirkel (Horizonten,
s. d.), som udvider sig, jo høiere Iagttagerens Øie
befinder sig; endvidere, at langt bortfjernede
Gjenstande, som lidt efter lidt rykker nærmere (f. Ex.
et Skib paa Havet), eller som man nærmer sig til,
altid først kommer tilsyne med sin øverste Del, idet
nemlig det mellemliggende Kuglesegment af Jorden
i Begyndelsen skjuler den nedre Del (f. Ex. et
Fartøis Skrog). Endnu andre Beviser er den runde
Skygge, som Jorden ved Maaneformørkelse kaster
paa Maanen, samt den erfaringsmæssige
Iagttagelse, at man ved stadig at reise f. Ex. mod Vest
tilslut østenfra kommer tilbage til det Sted, man
gik ud fra. Den gamle Indvending mod Jordens
runde Form, at i saa Fald de Mennesker, som bor
paa den os modsatte Side, maa staa med Benene
op og Hovedet ned, falder bort, naar man gjør sig
det klart, at opad egentlig kun betyder Retningen
fra Jordens Centrum og nedad Retningen mod
dette og at saaledes vore „Antipoder“ ligesaavel
som vi staar med Hovedet op, naar de med
Fødderne hviler paa Jordens Overflade. Jorden er
dog ikke ganske kugleformet, men danner en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
