Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jorden - Jordloppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sfæroide (et Legeme, som fremkommer ved at dreie en
Ellipse om sin lille Axe) og er saaledes fra to
modsatte Kanter noget sammentrykt, hvorved dens
Polardiameter er noget kortere end
Ækvatorialdiameteren. Forskjellen er dog ikke større, end at
de to Axers Forhold er til hinanden som 298 ∶ 299;
Forholdet udtrykkes i Brøkform som ¹⁄₂₉₉. I
Længdemaal er Forskjellen 6 geografiske Mil, idet
Polaraxen (Omdreiningsaxen, den egentlige
Jordaxe) er 1,713, Ækvatorialaxen 1,719 geogr. Mil
lang. Jordens største Omfang (rundt Ækvator)
er 5,400 Mil, dens Fladeindhold 9,261,000 Kv.mil
og dens Kubikindhold 2,650 Millioner Kubikmil.
— Jorden dreier sig rundt om sin mindste Axe
fra Vest mod Øst i en Tid af 24 Timer (et Døgn,
nøiagtigere 23 Timer, 56 Minuter og 4 Sekunder
Middeltid). Dette er Aarsagen til, at den
tilsyneladende Himmelhvelving med alle Himmellegemer
ser ud til i det samme Tidsrum at dreie sig rundt
fra Øst mod Vest. At det virkelig er Jorden,
som dreier sig, kan indirekte bevises af dens
Fladtrykning ved Polerne; alt tyder nemlig paa, at
Jorden engang har været en flydende Masse, og
naar en saadan hurtig dreies om en Axe, antager
den netop den samme sfæroidiske Form, som
Jorden har. I absolut rolig Tilstand vilde Jorden
være en fuldstændig Kugle. Direkte bevises
Jordens Omdreining ved, at Gjenstande, som falder
ned fra en betydelig Høide, ikke falder ganske
lodret, men tager en lidt afvigende Retning mod
Øst; endvidere bevises den samme Kjendsgjerning
ved Foucaults interessante Pendelforsøg (se Pendel).
Den gamle Indvending, at hvis Jorden dreiede
sig rundt om sin Axe, maatte derved opstaa en
saa stærk Luftstrøm, modsat Omdreiningsretningen,
at alle Gjenstande vilde blæse bort fra Jordens
Overflade, grundede sig kun paa Mangel paa
Eftertanke over den Omstændighed, at Luften dreier sig
med Jorden. Ved Jordens Rotation fremkommer
Vexlingen mellem de forskjellige Dagstider,
saaledes at den ene Halvdel af Jorden, som vender
mod Solen, har Dag, naar den anden har Nat.
— Jorden bevæger sig i Lighed med alle de øvrige
Planeter rundt om Solen fra Vest mod Øst og
tilbagelægger sin Bane i et Tidsrum af 365 Døgn,
6 Timer, 9 Minuter og 11 Sekunder. Forskjelligt
fra dette (sideriske) Aar er det tropiske, hvoraf
Aarstiderne er afhængige, og som er 20 Min. 23 Sek.
kortere. Tidligere troede man, at Jorden stod stille,
og at alle Himmellegemer dreiede sig om den,
saaledes som Forholdet ogsaa ved første Øiekast
ser ud til at være; men ved at betragte Forholdet
mellem Jordens og Solens Masse samt den
Omstændighed, at Omløbet er en Følge af
Gravitationen, følger det af en almindelig gjeldende
mekanisk Lov, at Jorden maa være den, som bevæger
sig; det er nemlig en Lov, at to Legemer, som
bevæger sig om hinanden, bevæger sig om sit
fælles Tyngdepunkt. Dette ligger for Jordens og
Solens vedkommende i selve Solen, hvis Masse
er ca. 325,000 Gange større end Jordens.
Jordens Bane er ingen Cirkel, men en Ellipse, der
nærmer sig meget til en Cirkel, idet dens
Excentricitet (s. d.) kun er ca. 0,01676. Solen har Plads
i det ene af denne Ellipses Brændpunkter. Heraf
følger, at Jorden ikke altid er lige nær Solen; nærmest
(i Perihelium) er den i Begyndelsen af Aaret, altsaa
naar der paa den nordlige Halvkugle er Vinter,
fjernest (i Aphelium) midt paa Aaret. At det ikke er
Afstanden fra Solen, som betinger Aarstidernes
Forskjellighed, kan sees allerede deraf, at Forskjellen
mellem den længste oq korteste Afstand er
forholdsvis liden. Den første er nemlig 20,367,000 Mil,
den sidste 19,695,000 Mil; Middelafstanden er
20,031,000 Mil og hele Jordbanens Længde 126
Millioner Mil. Jorden tilbagelægger saaledes paa
sit Løb omkring Solen meget nær 4 geografiske
Mil i Sekundet. Jordens Rotationsaxe er altid
parallel med sig selv og danner med en
Perpendikulær paa det Plan, hvis Omkreds dens Bane om
Solen er, en Vinkel paa nærved 23½°; dette
medfører, at dens Poler afvexlende vendes mod og fra
Solen, som bestandig beskinner Halvdelen af dens
Overflade, og herved opstaar Vexelen mellem
Aarstiderne samt den dermed følgende Forskjel i Dagens
og Nattens Længde. Naar Jordens Nordpol
vender mest mod Solen (ved Sommersolhverv),
skinner denne 23½ Bredegrad forbi Polen,
saaledes at ethvert Punkt, som ligger nærmere Polen
end 23½° paa denne Tid har Solen oppe hele
Døgnet; samtidig vender Sydpolen saameget bort
fra Solen, at denne slet ikke viser sig inden en
Afstand af 23½° fra Sydpolen. Det modsatte
finder Sted ved Vintersolhverv. Det Belte af
Jorden, hvor Solen i det mindste én Gang om
Aaret viser sig i Zenit, begrændses af de to
Vendekredse, som hver har en Afstand fra Ækvator af
23½°. — Jordens Tæthed eller specifike Vegt
er meget forskjellig paa Overfladen og i det Indre;
man har ved en Række Pendelobservationer fundet
den at være i Gjennemsnit 5,6, medens den
specifike Gjennemsnitsvegt af de paa Jordoverfladen
forekommende Stoffer er mindre end Halvdelen af
dette Beløb; deraf følger, at Tætheden maa tiltage
betydelig indad mod Centrum. Jordens Indre er
kun kjendt til en i Forhold til Jorddiameteren
forsvindende kort Dybde, nemlig ca. 3—4,000 Fod,
til hvilken Dybde enkelte Schakter og Borehuller
er trængt ned. Af den tiltagende Varme indad
mod Jordens Centrum kan imidlertid med
Sikkerhed sluttes, at dens Indre maa bestaa af en
glødende og smeltet Masse, omkring hvilken de faste
og afkjølede Jordlag kun danner en forholdsvis
tynd Skorpe. Dette bevises ogsaa ved de jevnlig
forekommende vulkanske Udbrud, hvorved smeltede
Masser fra Jordens Indre kommer op paa
Overfladen. Jordskorpens Varme har man fundet i
Gjennemsnit stiger med ca. 1° C. paa hver 100 Fod
i Dybden; paa Bunden af et henimod 4,000 Fod
dybt Borehul har man fundet en Temperatur af
48° C. — Jordens Overflade er dels bedækket
med Vand, dels tør. Vandet (Hav) optager ca.
73,6 % af Overfladen, Landet 26,4 %.
Landmasserne deles for Oversigtens Skyld i 5 Kontinenter,
Europa, Asien, Afrika, Amerika og Australien;
Havet deler man ligeledes i 5 Hoveddele, det
nordlige og det sydlige Polarhav, Atlanterhavet, det Stille
og det Indiske Hav. — Jordens Folkemængde har
man beregnet til ca. 1,380 Millioner Mennesker;
heraf kommer paa Asien nærved 800 Mill., paa
Europa noget over 300 Mill., paa Afrika vel
200 Mill., paa Amerika vel 80 Mill. og paa
Australien omtrent 4½ Mill. Med Hensyn til de
forskjellige Racers Udbredelse se Art. Menneske.
Jordloppe (Haltica), Slægt af de vingedækkede
Insekter, omfatter smaa Dyr med tykke og stærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
