Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jordloppe - Jordmandler - Jordnød (Arachis hypogæa) - Jordnød (Bunium flexuosum) - Jordolie - Jordrøgfamilien - Jordskjelv - Jordsvin - Jornandes - Jorsal - Jorullo - Jorvik - Josafat - Josef - Josef af Arimatea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lordmandler
Bagben, som er indrettede til at springe med. Af
de meget talrige Arter mærkes den almindelige
Jordloppe (H. oleracea), som er ca. 2 Linier
lang, blaa eller grøn med Metalglans og fint
punkteret. Den gjør, hvor den optræder i større
Antal, megen Skade paa Kulturplanter, især af de
Korsblomstredes Familie. — En anden, ligeledes
meget graadig og skadelig Art er H. nemorum,
der er sort, med en svovlgul Længdestribe paa hvert
Vingedække, og mindre end den foregaaende.
Jordmandler, de spiselige Rodknoller af en i
Sydeuropa voxende Plante af Halvgræsarternes
Familie, Cyperus esculentus.
Jordnød (Arachis hypogæa), Plante af de
Erteblomstredes Familie, er énaarig, med grenet
Stilk og stilkede, rødgule Blomster; naar disse falder
af, sænker Frugten sig og borer sig ned i Jorden, i
hvilken Bælgene med sine 2—4 Frø modnes. Frøene
er af Størrelse og Farve som brune Bønner og
indeholder 46 % af en Olie, der ligner Mandelolie.
Planten hører hjemme i de tropiske Lande, hvor
Frugten i stor Udstrækning bruges som
Næringsmiddel; ogsaa i de amerikanske Sydstater dyrkes
den i den senere Tid for Oliens Skyld.
Jordnød (Bunium flexuosum), Plante af
Skjærmfamilien, med kortstilkede, dobbeltfinnede
Stilkblade og stilkede, tredobbeltfinnede Rodblade;
udmærker sig især ved sin rundagtige knollede
Rod, der udvendig er omgiven af en brun,
glat Skal og indvendig er hvid eller gulagtig.
Den er fra en Hasselnød til en liden Valnøds
Størrelse og spiselig; Smagen er sødagtig, noget
melet. Planten forekommer i Norge kun paa
Vestkysten.
Jordolie, se Petroleum.
Jordrøgfamilien (Fumariaceae),
Plantefamilie, der omfatter smaa Vexter med
sammensatte Blade og Klaser af uregelmæssige Blomster,
med 6 i to Bundter sammenvoxede Støvdragere;
Frugten er en Nød eller Kapsel. — Jordrøg
(Fumaria officinalis) er ½—1 Fod høi, har
finnede Blade med stilkede, trekoblede Smaablade,
violetrøde Blomster med mørkere Spids og en
rund Nødfrugt. Den er en almindelig
Ugræsplante lige til Tromsø.
Jordskjelv, temporære Bevægelser af enkelte
Dele af den faste Jordskorpe som Følge af vulkansk
Virksomhed. Jordskjelvene forekommer ikke
overalt lige hyppige eller lige stærke, men holder sig
væsentlig til visse bestemte Egne, navnlig
Sydamerikas vulkanske Egne, hvor Jordskjelv næsten
daglig forekommer. I Europa findes to
Strækninger, hvor Jordskjelv er forholdsvis hyppige, et
langs Pyrenæerne, Alperne og Kaukasus, et andet
langs Middelhavets Kyster. I vulkanske Egne
slutter ofte Jordskjelvene med en Eruption af en
nærliggende Vulkan, og næsten foran ethvert
vulkansk Udbrud gaar et mindre Jordskjelv.
Jordbundens Rystelse udstrækker sig ofte over et meget
stort Felt, betydelig større end det, hvorover den
vulkanske Virksomhed naar; man har derfor
søgt at skjelne mellem vulkanske og plutoniske
Jordskjelv, idet man ved den første Benævnelse
har villet betegne de lokale Rystelser, som gaar
forud for en Eruption, ved den anden de af lokale
Eruptioner uafhængige. Jordskjelvene udbreder sig
dels kredsformig fra et Sentrum, dels i Længden;
Josef af Arimathlra
Jordbundens Bevægelser er dels bølgeformede og
bevæger sig fremad med en Hastighet, af indtil
20—30 Mil i Minutet, dels stødvise; de gjentager
sig i Regelen med korte Mellemrum og er selv
kortvarige. Stærkere Jordskjelv er i Regelen forbundne
med underjordisk Larm, Sprækker i Jordskorpen og
undertiden tillige med Opstigen af Røg og
Flammer fra de nydannede Sprækker. Pludselige
Niveausænkninger er ofte Følgen af Jordskjelvene. — Af
bekjendte Jordskjelv kan nævnes det i Lima 1746,
ved hvilket Havet kom i saa stærk Bevægelse, at
Bølgerne bortskyllede hele Byen Callao med den
Grund, hvorpaa den stod, samt Jordskjelvet i
Lissabon 1755, som næsten totalt ødelagde denne By
og strakte sig over et Rum af 500,000 Kv.mil.
Jordsvin eller Myresvin (Orycteropus),
Slægt af Gumlernes Orden, har 4 Tæer paa
Forbenene og 5 paa Bagbenene, tyk Hud besat
med Børster, nøgne Øren, korte Ben og plumpe
Klør, som er indrettede til at grave med. De
lever i Jordhuler i Sydafrika, gaar kun om Natten
ud for at søge Næring og jages for Kjødets og
Hudens Skyld.
Jornandes, se Jordanes.
Jorsal, hos de gamle Nordmænd Navn paa
Jerusalem. — Deraf fik Kong Sigurd Magnussøn
Tilnavnet Jorsalfarer, d. e. Jerusalemsfarer.
Jorullo (udt. Khoruljo), Vulkan i Michoocan
i Mexiko, ca. 4,000 Fod høit, opstod 1759 pludselig
under et Jordskjelv og vulkanske Udbrud.
Jorvik, de gamle Nordboers Benævnelse for
York.
Josafat, Konge i Juda Rige, Søn af Assa,
efterfulgte denne og regjerede 914—889 f. Kr.
Han var en god og retfærdig Konge, som
omordnede Retspleien, søgte at udbrede Kjendskab
til Loven og i det hele ivrig haandhævede Lov og
Ret. Han hjalp Israels Konge Joram mod
Moabs Konge Mera. Krigen endte uden
Resultat. Til Hevn angreb Moabiterne Josafat.
Krigen endte med, at Josafat gjorde et stort Bytte.
Josef, Søn af Patriarken Jakob og hans
Yndlingshustru Rachel, var den Søn, som Jakob
elskede mest. Hans Brødre blev derfor
misundelige og solgte ham som Slave til midianitiske
Kjøbmænd, der bragte ham til Ægypten. Her
kom han i en høi Embedsmand Potifars Hus,
men kastedes i Fængsel, da han blev Gjenstand
for en falsk Beskyldning af Potifars Hustru. Fra
Fængslet befriedes han, fordi han med Held havde
tydet Kongens Drømme, og han blev nu den
øverste i Landet næst Kongen. Under en
Hungersnød i Palæstina kom hans Brødre to Gange
til ham for at kjøbe Korn, uden at de kjendte
ham; tilsidst aabenbarede han sig for dem og
bevægede dem tilligemed den gamle Jakob og hele
hans Familie til at flytte til Ægypten, hvor han
anviste dem Bolig i Gosen.
Josef, Marias Mand og Jesu Pleiefader, levede
som Tømmermand i Nazareth i Galilæa. Han
døde sandsynligvis før Jesus optraadte som Lærer.
Josef af Arimathæa var efter Beretningen
i Mark. 15, 43 Medlem af Synedriet i Jerusalem
og en hemmelig Discipel af Kristus. Efter dennes
Korsfæstelse udbad han sig af Pilatus hans Lig,
som han lod begrave i en i Klippen udhuggen
Grav i sin Have. Den senere Tradition gjør ham
til en af Jesu 70 Disciple.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
