- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
955

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Judith - Judæa - Juel - Juel, Jens - Juell, Johanne Regine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ludlra 955

Holofernes, hvis Hoved hun derpaa om Natten
afhuggede med hans eget Sværd. Beretningen er
bevislig uhistorisk, og Judiths Bog synes at være
forfattet ved Slutningen af det 2det Aarh. f. Kr.

Judæa, se Palæstina.

Juel ell. Juul, Navn paa en dansk
Adelsslægt. — Esger Juel var Kannik i Ribe og
antog sig Erik Menveds Sag mod Erkebispen
Jens Grand, hvorfor han 1306 blev Biskop i
Aarhus og 1310 Erkebiskop i Lund. Han kom
imidlertid nu i Strid med Kongen, reiste
udenlands og forbandt sig med hans Fiender og vendte
først tilbage efter Kongens Død. Han døde selv
1325. — Jens Juel, Friherre til Juellinge, f.
1631, d. 1700, studerede i Sorø og gjorde
længere Udenlandsreiser, hvorefter han traadte i
Statens Tjeneste som Diplomat og Officér og i begge
Retninger udmærkede sig. Som
Admiralitetspræsident holdt han Flaaden i ypperlig Stand og
bidrog væsentlig til flere af Broderens store Seire.
1672 blev han Baron. — Hans Broder, Niels
Juel
, f. i Kristiania 1629, d. 1697, blev i sin
Ungdom Page hos Prins Fredrik (senere Fredrik
den tredie), som da var Erkebiskop i Bremen, og
fulgte ham 1648 til Danmark. Efter et Aars
Studier i Sorø begav han sig udenlands og drog
først til Frankrige, hvorfra han, ledet af sin Lyst
til Sjøvæsenet, reiste til Holland og lod sig
undervise i alt, som hørte til Sjøkrigsvæsenet. Praktisk
uddannede han sig i Hollands Tjeneste under Tromp
og Ruyter i Krigen med England 1652—53 og
fulgte i de to følgende Aar Ruyter paa hans Tog
til Middelhavet mod de afrikanske Sjørøvere.
1656 vendte han tilbage til Danmark og udnævntes
n. A. til Holmens Chef („Admiral paa Holmen“).
1657 hjalp han under Krigen med Sverige
Admiral Bjelke til at slaa en overlegen svensk Flaade
ved Falsterbo og bidrog ved denne Seier til at
hindre Svenskernes Angreb paa Sjælland fra
denne Kant; under Kjøbenhavns Beleiring
1658—59 forsvarede han paa en udmærket Maade
Byen fra Sjøsiden; 1659 nødte han i Forening
med Bjelke og Hollænderen Opdam Wrangel til
at søge ind til Wismar og førte derefter sammen
med Ruyter og Bjelke Tropper til Fyen. Hans
største Bedrifter er dog knyttede til den skaanske
Krig. I Begyndelsen af denne fik han efter Kort
Adelers Død Kommandoen over Flaaden og
erobrede i Mai 1676 Gotland; kort efter leverede han
mellem Bornholm og Rügen Svenskerne et Slag,
i hvilket begge Parter tilskrev sig Seiren, skjønt
Svenfierne havde lidt store Tab. Da den
hollandske Admiral Corn. Tromp var kommen til
Kjøbenhavn og var bleven Generaladmiral over
den danske Flaade, stilledes Juel under hans
Overkommando og vandt sammen med ham en stor
Seier ved Øland 1ste Juni 1676. Aarsdagen
derefter seirede han alene ved Møen og 1ste Juli
1677 vandt han i Kjøgebugt sin største Seier,
idet han tilintetgjorde den svenske Flaade under
Admiral Horn og hindrede en svensk Landgang
paa Sjælland. Til Belønning for denne Seier,
den største, som var vunden i Danmark siden
Absalons Dage, blev han
Generaladmiralløitnant; for de paa hans Part faldende
Prisepenge kjøbte han Øen Taasinge, som siden har
tilhørt hans Slægt. Kort efter Slaget i
Kjøgebugt landsatte han Tropper i Småland og paa
Øland; 1678 erobrede han Rügen. Efter
Fredsslutningen udmærkede han sig ogsaa i Fredens
Sysler og havde navnlig megen Indflydelse paa
Foranstaltningerne til en bedre Organisation af
den danske Flaade. — Just Juel, en Fætters
Søn af de to foregaaende, f. 1664, var en Tid
i hollandsk Tjeneste, blev senere dansk Viceadmiral
og faldt 1715 i et Slag i Pronervig udenfor
Jasmund paa Rügen.

Juel, Jens, dansk Portrætmaler, f. 1745, d.
1802, uddannede sig i Hamburg hos en Maler
ved Navn Gehrman og senere ved Kjøbenhavns
Akademi, hvis store Guldmedalje han vandt 1771.
Efter 1772—80 at have besøgt Italien, Paris og
Schweiz vendte han tilbage, blev Hofportrætmaler,
1782 Medlem af Kunstakademiet og 1784
Professor ved dets Modelskole; 1796 og 1800 valgtes
han til Akademiets Direktør. Han nød stor Yndest
hos sine Samtidige og viste sig, skjønt han
naturligvis ikke var upaavirket af sin Tids Smag, som
en gedigen og dygtig Kunstner. Af hans talrige
Arbeider mærkes Portræter af Karoline Mathilde
og Arveprins Fredrik, den schweiziske Naturforsker
Bonnet, Klopstock m. fl.

Juell, Johanne Regine, fremragende norsk
Skuespillerinde, f. i Bergen 17de Oktober 1848, meldte sig
i sit 16de Aar som Elev ved Bergens Theater og
indstuderede flere større Roller under Veiledning af
Skuespillerinden Fru Fredrikke Nielsen. Efter i
Decbr. 1865 at have debuteret fik hun fast
Engagement og fulgte derpaa det bergenske Theaters
Personale til Trondhjem, hvor hun i Løbet af
Vinteren og Vaaren 1866 optraadte i flere Roller,
deriblandt som Laura i „De Nygifte“. Samme
Sommer assisterede hun Johs. Brun og Wolff
med Frue, der gav Gjesteroller i Bergen. Senere
fulgte hun med et Selskab, som om Høsten
gav Forestillinger i Østlandets Smaabyer, og
optraadte da ogsaa paa Theatret i Møllergaden
i Kristiania. Hendes Udførelse af Maries Rolle
i „En Kvinde af Folket“ bestemte Bjørnson til
at engagere hende, og 28de December 1866
debuterede hun under almindeligt Bifald paa
Kristiania Theater som Regisse i „Svend Dyrings
Hus“. Endnu i samme Sæson fik hun Anledning
til at lægge sin Begavelse for Dagen i
Ingenufaget, hvori hun siden har høstet saa meget
Bifald, idet hun spillede Généviève i „Landlig
Uskyldighed“. Fra nu af ansaa man længe det naive
Fag for hendes egentlige Specialitet, medens
samtidig hendes Talents Bøielighed og Alsidighed
satte hende istand til ogsaa at udføre en Mængde
Roller af anden Art, saa at hendes Repertoire
gjennem en Række af Aar har været høist
forskjelligartet sammensat. Tiltrods for dette har hendes
kunstneriske Udvikling gaaet jevnt og sikkert for sig og
er i særlig Grad bleven fremmet ved en Studiereise
til Paris Høsten 1874, under hvilken hun med
Held studerede den franske Skuespilkunst, der har
havt en særdeles gavnlig Indflydelse paa
hendes Spil. — Af de usædvanlig mange Roller,
Fru Juell allerede har udført, kan her
foruden de forhen anførte kun nævnes et
indskrænket Antal af hendes bedste, deriblandt
Titelrollen i Sardous „Dora", Anette i „Froufrou“,
Messalina i „Arria og Messalina“, Maria i
„Maria og Magdalena“, Klara i „Egmont“, samt
i norske Stykker Valborg i „En Fallit“, Taylor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:15:04 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0955.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free