Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juell, Johanne Regine - Jugurtha - Jujuy - Jukagirer - Jul - Juli - Julia - Juliane Marie - Julianehaab - Juliansk Kalender - Julianske Periode - Julianus, Flavius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lugurtha
i „Maria Stuart i Skotland“, Thordis i
„Halte-Hulda“, Aagot i „Leonarda“, Dagny i
„Hærmændene“, Eline i „Fru Inger til Østraat“, Selma i
„De Unges Forbund“ og Nora i „Et
Dukkehjem“. Udførelsen af den sidstnævnte Rolle er
vistnok det mesterligste af alt, hvad Fru Juell til
denne Tid har præsteret og stiller hende i Række
med den norske Hovedscenes allerbedste Kræfter.
Hendes bestemte Retning mod det realistiske i
Skuespilkunsten, der støttes af en skarp Iagttagelsesevne
og en sjelden Sikkerhed i at give de fineste Nuancer
i Opfatningen af Rollen Udtryk, gjør hende mere
end nogen anden af Theatrets kvindelige Kunstnere
til en moderne Kunstnerinde i Ordets bedste
Forstand. Dette endnu mere end hendes indtagende
Personlighed og Fremtræden har gjort hende til
Publikums Yndling og spaar godt saavel for hendes
egen som for den norske Scenes kunstneriske Fremtid.
Jugurtha, Konge i Numidien, Søn af
Mastanabal og Sønnesøn af Masinissa, opdroges ved
Hoffet hos sin Onkel Micipsa, som var
Masinissas Efterfølger, og behandledes i et og alt
ligesom Kongens egne Sønner Adherbal og
Hiempsal. Han udmærkede sig tidlig ved Skjønhed,
Styrke og Tapperhed og viste krigerske
Tilbøieligheder. 134 f. Kr. sendtes han af Micipsa til
Numantia for at understøtte Romerne og vandt
hos disses Feltherre, Scipio, Agtelse og Venskab.
Senere indsatte Micipsa ham sammen med sine
egne Sønner til Arving af Riget; men snart efter
Micipsas Død lod han Hiempsal dræbe (117), og
Adherbal maatte flygte til Rom for at undgaa
samme Skjebne. Jugurtha sendte nu Gesandter
til Rom, som bestak Senatet, saaledes at det ro
merske Gesandtskab, som skulde dømme mellem
ham og Adherbal, undskyldte Mordet paa
Hiempsal og ved Delingen af Numidien mellem Jugurtha
og Adherbal gav førstnævnte den bedste Halvdel.
Men kort efter gjorde Jugurtha Indfald i
Adherbals Landsdel og lod ham tilsidst 112 efter at have
indtaget hans Opholdssted, Byen Cirta, grusomt
dræbe tilligemed de i Byen bosatte Romere. Paa
Tribunen Memmius’s Forslag erklærede nu Rom
Jugurtha Krig; Konsulen Lucius Calpurnius Piso
Bestia og hans Legat Marcus Æmilius
Scaurus sendtes mod ham og kjæmpede i
Begyndelsen med Held, men lod sig senere begge ved
Bestikkelser vinde af Jugurtha. Denne blev nu
kaldt til Rom for at underkaste sig Folkets Dom,
men Sagen blev uafgjort, da han ogsaa her
anvendte Bestikkelser. 110 fortsattes Krigen mod
ham af Konsulen Spurius Postumius Albinus,
hvis Broder, Aulus Postumius, Jugurtha 109
fangede og sammen med hans Hær lod gaa under
Aaget. Men s. A. kom Qvintus Cæcilius
Metellus til Numidien som Konsul; han lod sig ikke
bestikke og slog Jugurtha 109 ved Floden Muthul.
Efter et nyt Nederlag 108 maatte Jugurtha flygte
til Kong Bocchus i Mauritanien. Marius fik nu
Befalingen over den romerske Hær mod de to
Konger, og efterat han havde beseiret dem i flere
Slag, lod Bocchus sig bevæge til at udlevere
Jugurtha til Sulla, som da var Marius’s Kvæstor.
104 tjente Jugurtha som Fange til at pryde
Marius’s Triumftog og blev derpaa kastet i Fængsel
og sultet ihjel. — Krigen mod Jugurtha er
beskreven af Sallust i hans Bog „De bello
Jugurthino“.
Jujuy, Stat i den nordvestlige Del af den
argentinske Republik, ved Grændsen mod Bolivia,
1,113 Kv.mil stor, med 40,000 Indb.
Jukagirer, Folkestamme i Sibirien, i Øst for
Jakuterne og i Nord for Korjækerne, lever af Jagt
og Fiskeri. Deres Sprog er ikke beslægtet med
deres Naboers.
Jul, oldnorsk jól, en Fest, som hos de gamle
Nordboer og de øvrige Germaner holdtes ved
Vintersolhvervstid, og som efter Kristendommens
Indførelse faldt sammen med den aarlige Fest, som
siden det 4de Aarh. feiredes af Kirken den 25de
December til Erindring om Kristi Fødsel. —
Juletræer og Skikken at give hverandre
Fordringer til Jul er af hedensk Oprindelse.
Juli, den 7de Maaned i vort borgerlige Aar,
var hos Romerne den femte og kaldtes derfor
Qvintilis, indtil den 45 f. Kr. blev kaldt Juli til
Ære for Julius Cæsar, som var født i denne
Maaned; den har 31 Dage.
Julia, eneste Datter af Keiser Augustus med
hans anden Hustru, Scriboia, f. 39 f. Kr., d. 14
e. Kr., udmærkede sig ved Skjønhed, Aandrighed,
Dannelse og Elskværdighed og blev 25 f. Kr. gift med
sin Fætter Marcus Claudius Marcellus. Efter
hans Død ægtede hun 22 Marcus Vipsanius
Agrippa, og da hun for anden Gang var bleven
Enke, blev hun paa sin Stedmoder Livias Raad
givet til Tiberius for at sikre denne Tronfølgen.
Ægtefællerne nærede gjensidig Antipati mod
hinanden, og Julias Opførsel var vistnok alt andet end
dadelfri; 2 f. Kr. bekjendtgjorde pludselig Augustus
for Senatet, at hun havde gaaet saa vidt at gjøre
selve Forum til Skueplads for sine Udsvævelser, og
forviste hende til Øen Pandateria ved Neapel.
Grunden til dette Skridt maa sandsynligvis søges
i Livias Angivelse. Senere anvistes hun
Opholdssted i Rhegium, hvor hun forblev til sin
Død og levede under Savn og Mangel. — En af
hendes Døtre med Agrippa hed ogsaa Julia og
blev 8 e. Kr. af Augustus som anklaget for
Ægteskabsbrud forvist til Øen Trimerus, hvor hun
døde 28. — En anden Datter af Agrippa og Julia
var Agrippina (s. d.).
Juliane Marie, dansk Dronning, f. 1729,
d. 1796, var oprindelig Prinsesse af
Brunsvig-Wolfenbüttel og blev 1752 gift med Fredrik den
femte. 1772—84 styrede hun, efter at have styrtet
Struensee, sammen med Guldberg Riget under sin
Stedsøn Kristian den syvendes Sindssvaghed. Hun
har faaet et slet Eftermæle som herskesyg og stolt.
Hendes Søn var Arveprins Fredrik.
Julianehaab, den sydligste af de danske Kolonier
paa Grønland, under 60° 43′ n. B., med 2,600 Indb.
Juliansk Kalender, se Kalender.
Julianske Periode, i Kronologien en Cyklus
paa 7,980 Aar, efter hvis Forløb Aarets 3
Mærketal (Gyldental, Indiktion og det Tal, der angiver
Aarets Plads i Solcyklen), igjen bliver de samme.
Den lulianfle Periode fremkommer ved at multi
plicece Maanecyklens, Solcyklens og
Indiktionscyklens Længde (Antal af Aar) med hverandre
(saaledes 19 × 28 × 15 = 7,980). Den blev
opstillet af Josef Scaliger, og dens Udgangspunkt er
regnet fra Aaret 4713 f. Kr., saaledes at f. Ex.
1881 er det 6594de Aar i den julianske Periode.
Julianus, Flavius, romersk Keiser, kaldet
Apostata, d. e. den frafaldne, f. 331, d. 363,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
